Jo, Danmark har råd til både forsvar og velfærd

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

87 mia. kr. lød resultatet, da Danmarks Statistik for nylig kom med et bud på overskuddet på de offentlige finanser i 2023.

Knap 11 mia. kr. mere end skønnet i Økonomisk Redegørelse fra december – og ca. 36 mia. kr. højere, end hvad forventningen var i de økonomiske ministerier, da finansloven for 2023 blev vedtaget i maj.

Både de 11 mia. kr. og de 36 mia. kr. er interessante. De uventede penge svarer stort set til dem, der er i spil i forbindelse med den midlertidige forhøjelse af forsvarsudgifterne i 2024 og i hele perioden 2024 til 2027, som regeringen har ambitioner om at bruge.

Som Nationalbankens seneste prognose viser, kan overskuddet i 2024 gå hen og blive to-tre gange større, end de økonomiske ministerier forventede i august.

Det er mildt sagt ikke overraskende, at den offentlige økonomi viser sig at være stærkere end forudsagt. Overskuddet på de offentlige finanser har siden 2016 – med en enkelt corona-undtagelse i 2020 – været større end forventet ved fremlæggelsen af årets finanslov. Samlet set drejer det sig om 600 mia. (i 2024-kroner), hvis vi ser på de seneste otte år.

Selvfølgelig er det vanskeligt at forudsige overskuddet på de offentlige finanser. Afkastet på værdipapirerne kan vende op og ned på alt indtil sidste dag i året, og corona-udbetalingen af feriepengene har påvirket saldoen.

Men ikke desto mindre er det svært at se de markante afvigelser – også før coronaen – som udtryk for middelrette skøn, der ellers er det bærende princip for ministeriets arbejde.

Man kan ikke undslippe tanken om, at der i den økonomiske politik gås med både livrem og seler. Og en unødigt hårdt spændt livrem kan let forvrænge den politiske debat og prioritering.

Fordi den faktiske saldo påvirkes af konjunkturerne, styres finanspolitikken efter den strukturelle saldo, som er renset for konjunktur og midlertidige forhold, der er svære at forudsige.

Men heller ikke skønnene for den strukturelle saldo ser ud til være middelrette i lyset af, at de økonomiske ministerier har undervurderet den i syv ud af de sidste otte år.

Endelig er det værd at bemærke, at den strukturelle beskæftigelse, som er bestemmende for konjunkturvurderingen og råderummet, også skal skrives op. Ministeriernes tal indikerer en stigning i 2025 på ca. 16.000, men der kan være mere på vej.

Bundlinjen er, at vi skal sikre flere penge til et effektivt forsvar. Og det er der råd til uden, at det skal koste på velfærden.