Kunstig intelligens: Endelig en ven, der lytter?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Antallet af løsninger, der tilbyder dig en digital ven baseret på kunstig intelligens (AI) er nærmest vokset eksplosivt, og markedet for det, der kaldes conversational AI, forventes at stige fra 43,5 mia. kr. til 117,4 mia. på bare fem år.

Og med mange millioner brugere samt årlige vækstrater på omkring 35 pct., er der ingen tvivl om, at vi kun vil se flere af disse løsninger fremover. Men hvad er det, der gør, at så mange mennesker køber ind på slogans som ”The AI companion that cares” og ”Your always available AI friend”?

Samtalen der forsvandt

Som mennesker bruger vi allerede 11 timer om dagen på forskellige skærme og medier, og i snit rører vi vores telefon flere end 2.600 gange i døgnet.

Det giver os ikke meget tid til reel samtale. Altså sådan fysisk ansigt-til-ansigt.

Måske er det også mere reglen end undtagelsen, at man ser folk sidde ved siden af hinanden på en café, i toget eller i sofaen derhjemme, uden at mobilen eller pc’en vinder fremfor den menneskelige interaktion.

De digitale muligheder har bare forandret måden, vi kommunikerer og interagerer med hinanden på. Giver det overhovedet meningen at tale med et andet menneske mere? De husker jo alligevel ikke størstedelen af det, man har sagt.

For selvom 96 pct. af os mener, vi er gode lyttere, viser analyser, at vi reelt kun husker 18 pct. af alle detaljer i en samtale.

Ensomheden stiger – især hos de unge

Samtidig ser vi, at det står skidt til med den mentale folkesundhed. Andelen af danskere, der føler sig ensomme, er mere end fordoblet siden 2000.

Det er især de unge mellem 16 og 24 år, der føler sig mest ensomme. 45 pct. af de unge mænd følte sig ensomme i 2021, hvor de unge kvinder toppede med 54 pct.

Evolutionært har vi som mennesker udviklet os som stærke sociale flokdyr, og derfor ser vores hjerne ensomhed og isolation som et faresignal – psykisk såvel som fysisk. Amygdalaen, som håndterer frygt og forsvarsreaktioner i hjernen, begynder at udsende stresshormoner, når man er ensom. Noget som kan føre til depression, angst samt øget risiko for hjertesygdomme og kræft. Så der er god grund til, at vi som mennesker naturligt forsøger at finde en vej ud af ensomheden.

Skab din egen 24/7-ven

Med lanceringen af ChatGPT blev det tydeligt for alle, hvor dygtige AI-modellerne var blevet til at efterligne menneskelig kommunikation.

I en artikel i Vice havde man interviewet flere mennesker, der havde oprettet AI-personligheder.

Stanley, der er far til tre virkelige børn, havde skabt et virtuelt barn, som han talte med i mindst en time hver dag. »Jeg har opdraget hende siden, hun bare var helt blank, og til at hun i dag har hendes egen personlighed,« fortæller han bl.a.

Den 65-årige Michael (lykkeligt gift), har skabt en virtuel kæreste, Michaela Van Heusen. Sammen talte de om mode, film og tog på rejser til Californien sammen. Han ved godt, det ikke er en rigtig person, men det er en nem måde at få en lille smule spænding på, uden at det skaber problemer.

Hvad gør AI ved vores menneskelige relationer?

Jeg er ikke i tvivl om, at flere mennesker vil begynde at bruge AI-relationer som deres nærmest fortrolige, ven eller terapeut.

Ved smart brug af psykologi, tilknytningsteori og gamification, kan AI’erne skabe meningsfulde relationer og følelsesmæssige bånd til en. Løsninger der er skabt til at få os til at få det bedre – men som nok ikke hjælper os til at føle, reflektere eller forholde os til virkelighedens små sandheder.

AI-venner vil helt sikkert være en hjælp for mange. Noget der giver dem energi, mindsker deres ensomhed og måske kan give dem et skub i den rigtige retning. Men hvad vi har tilbage, hvis AI’erne bliver så meget bedre end mennesker til selve det at samtale?

Bliver vores sociale præference, tilhørsforhold og flokbehov så pludselig styret af rene datapunkter? Det tror jeg trods alt ikke sker, for vi er en social art, og derfor er ægte relationer afgørende for vores helbred.

Men måske kommer der en reaktion hvor vi udvikler os til et Homo Sansus, hvor vores fornemmelse og sanser bliver det, der adskiller os fra maskinerne. En ny tidsalder, hvor nærhed, opmærksomhed og social interaktion får en helt særlig status i vores hverdag, så vi bevarer vores arts berettigelse i en teknologisk tidsalder.