Forløsningen af kunstig intelligens kræver digital dannelse

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Om lidt lander verdens første lov om kunstig intelligens i Danmark og EU. Det bliver både spændende og vigtigt at se dens udmøntning. Samtidig skal vi huske, at vi har brug for mere end lovgivning, vi skal også lære at bruge teknologien på ansvarlig vis.

AI kan bidrage til at løse globale udfordringer som klimaforandringer, identificere nye materialer til batterier, udvikle fremtidens sundhedsløsninger og øge produktiviteten i virksomheder og samfund. De muligheder skal vi selvfølgelig forfølge. Samtidig skal vi tøjle de risici og dilemmaer, som teknologien også kommer med.

Vi får brug for kompetencer, der omfatter både færdigheder og holdning, kultur og demokratisk sindelag. Vi skal kunne skabe den nødvendige værdi og samtidig have holdninger til, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Hvad vi vil tillade og forbyde.

Mange virksomheder har forstået, at værdien af kunstig intelligens kræver målrettethed, forandringsledelse og ikke mindst faglig uddannelse. Men på sigt bliver den langsigtede værdi skabt ved at integrere de kommercielle løsninger med social ansvarlighed og etiske overvejelser.

Teknologi skal fylde mere i uddannelsessystemet, og regeringens nye aftale om folkeskolen, hvor der indføres teknologiforståelse som valgfag, er et skridt på vejen. Under forudsætning af, at faget integrerer tekniske og etiske kompetencer, kan det løfte den digitale dannelse på sigt. Faget burde i øvrigt integreres i alle uddannelsesniveauer og uddannelsesformer, fra erhvervsuddannelser til voksen- og efteruddannelser.

Indsatsen i folkeskolen kan dog ikke stå alene. Digital dannelse er et tværfagligt anliggende, der involverer alle relevante aktører, fra såvel uddannelsesinstitutioner, forskere og civilsamfund til medier, politikere og virksomheder.

En nylig analyse blandt 1200 nordiske erhvervsledere viser, at generativ AI øger efterspørgslen efter medarbejdere, der kan binde digitale teknologier sammen med andre fagområder, dét man kalder ‘digitale integratorer’.

Samtidig er det afgørende med bred mangfoldighed i de teams, der arbejder med AI. Det sikrer en mere inkluderende branche, der har nemmere ved at tiltrække talent, og der er samtidig brug for mange forskellige tekniske, etiske, filosofiske og humanistiske perspektiver til at opbygge en ansvarlig og stærk digital muskel.

Endelig skal vi have skabt konstruktive rum for erfaringsudveksling. Det kunne være i form af tværfaglige digitale sandkasser, netværk og partnerskaber på tværs af sektorer, alle vigtige værktøjer til bredt at skalere de løsninger og modeller vi opbygger. De faglige organisationer har en rolle at spille her ligesom regeringen og virksomheder bør investere i efteruddannelse.

Sagt enkelt: AI handler, som al anden teknologi, også om kultur. Kunstig intelligens skal understøtte og styrke vores samfund, velfærd og fællesskab - ikke erstatte det. Det kræver overvejelser om, hvordan vi leder, samarbejder og bevarer vores sunde, menneskelige dømmekraft.

Dét er vi gode til i Danmark, og vi har gennem historien gjort det før. Vi har i dag et stærkt digitalt fundament til brug af AI. Lad os blive virkelig stærke på værdien, der skabes, når de tekniske og de ansvarlige kompetencer omfavner hinanden.