Kan Danmark blive en verdensførende fintech-nation?
Et dansk fintech-eventyr kan være på vej og gøre farma-området kunsten efter som en stor vækstmotor. Det kræver dog, at vi gør vilkårene for finansielle startups langt mere gunstige end i dag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Novo Nordisks succes har forvandlet dansk økonomi fra tam til at være helt i top. Med et løft i BNP på 1,8 pct. sidste år, der ellers ville være faldet 0,1 pct. uden medicinalindustrien, står branchen med Novo Nordisk i spidsen bag en imponerende dansk vækst. Vi kan derfor stolt kalde os for en førende nation inden for farma-området, der er en vækstmotor for vores velstand og arbejdspladser.
Spørgsmålet er så, hvor det næste guldæg ligger gemt? Det bør politikere og erhvervslivets organisationer allerede nu gruble over, så vi bedst muligt kan understøtte nogle af de brancher, der har et enormt potentiale.
For mig at se er det voksende fintech-landskab svært at komme udenom. Med et imponerende antal unicorns - startups, der runder 1 mia. dollar eller mere i markedsværdi - i kategorien står vi med en unik mulighed på hånden for at gøre Danmark til et verdensførende land på feltet.
De seneste år har vi set en markant vækst i sektoren i Danmark og resten af Norden, der gør området til et af de hurtigst voksende investeringsvertikaler i Norden. Jeg mener, at vi bør gribe det momentum og understøtte, at rammerne er til stede for, at branchen kan blive den næste store vækstmotor for Danmark.
Som stifter af netop en fintech-virksomhed ser jeg særligt to store udfordringer, som hæmmer vores muligheder for at træde det sidste trin op ad stigen. Det ene handler om barrierer for overhovedet at starte op, hvor lange sagsbehandlingstider for finansielle licenser bremser dygtige folk med idéer.
Finanstilsynet har med deres ‘finansielle sandkasse’ forsøgt at skabe et miljø for fintechs med mulighed for at teste ny teknologi og forretningsmodeller, men sandkassen blev aldrig en succes, omend intentionen var god. Den anden markante udfordring for fintechs drejer sig om skæve beskatningsforhold, der er en uforholdsmæssig tung byrde for finansielle startups. I dag betaler finansielle virksomheder 15,3 pct. lønsumsafgift oveni lønomkostningerne, ligesom det ikke er muligt for regulerede finansielle startups at få moms tilbage.
Startups i kategorien skal typisk foretage meget store investeringer i virksomheden i de tidlige leveår og har som regel flere udgifter end indtægter, hvorfor det ville være gunstigt at ensarte beskatningen, så der ikke gælder negative særregler i de første, kritiske leveår.
Udover at vi må have som ambition at få flere til at tage springet og starte deres egen virksomhed, skal vi selvfølgelig sikre, at vækstvirksomheder bliver i vores andedam, når de har vokset sig store. For mig at se er det en no-brainer at gøre langt mere for en upcoming industri, hvor vi i Danmark har rigtig gode forudsætninger for at lykkes, fordi vi allerede er langt i vores digitale udvikling. Fjerner vi de sidste bump på vejen, har det nogle fantastiske perspektiver.
Det smukke ved at bygge et stærkt økosystem af startups med globalt potentiale er, at tidligere medarbejdere i disse startups går videre og starter deres egne virksomheder - som det tydeligt ses blandt andet hos “PayPal-mafiaen”.
Hvis vi kan lykkes med at blive et førende fintech-land, vil det føre en positiv spiral af innovation, vækst og jobskabelse med sig – noget der ikke blot gavner den enkelte virksomhed, men hele økosystemet og vores samfund som helhed.
Det er nu, vi skal sætte ind, forbedre rammerne og udnytte en gylden mulighed for at blive verdens førende fintech-nation.
