Her er den sikre vinderformel til at score kassen: "Kn = K0*(1+r)^n"

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Albert Einstein vidste mere om fysik end de fleste, men han vidste også mere om økonomi end mange.

Den nobelprisbelønnede fysiklegende og opfinder af relativitetsteorien betegnede nemlig begrebet renters rente som verdens ottende vidunder.

»He who understands it, earns it; he who doesn’t, pays it,« skulle han have sagt. Forstår man princippet, tjener man på det, forstår man det ikke, kommer man til at betale for det.

Tager man udgangspunkt i Albert Einsteins fødeår 1879 og dengang smed 1.000 kr. i det amerikanske aktieindeks, der i dag kendes som S&P 500, ville pengene i dag være vokset til ca. 24 mio. kr.

”Kn = K0*(1+r)^n” er formlen for renters rente, hvis nogen skulle spørge, og det kom I så til.

Pensionsselskaberne bliver indimellem beskyldt for at misbruge renters rente-effekten til at lokke de sagesløse og uskyldige unge fra gul stue- og forældrekøbsgenerationen til at indbetale på en pension.

Det er i så fald det bedste lokkemiddel overhovedet. Jeg er en af dem, der var tvunget til at indbetale til en pension allerede som 24-årig, da jeg fik mit første job. Det, mente jeg, var et overgreb mod min personlige frihed og en tankegang, der hørte til på den rustne side af jerntæppet.

Det mener jeg ikke længere. For jeg glemte simpelthen, at jeg sparede op ved siden af. Efterfølgende tog jeg imod et råd om at indbetale ekstra.

Jeg har netop været til det årlige møde i banken og konstateret, at jeg her og nu nogle år (siger ikke hvor mange) før min folkepensionsalder, kan tillade mig at anbringe min langfinger i opretstående stilling også foran direktionslokalerne her på stedet. Jeg skal nok lade være, men det giver overraskende meget ro i sindet.

Unge skal selvfølgelig ikke kopiere deres forældres økonomiske adfærd. Det er der desværre mange, der gør. Men med renters rente-effekten kan man med ikke specielt store indskud gøre de sidste år på arbejdsmarkedet langfingerstrittende og sikre en pensionsordning, der er stor nok til, at den sædvanlige levestandard kan opretholdes.

Den samlede pensionsformue ligger et pænt stykke over 4.000 mia. kr. Den er der blevet sat turbo på, siden arbejdsmarkedspensionerne blev obligatoriske. Men også enorme gevinster på værdipapirer har været med til at bestemme farten. Der var den igen: ”Kn = K0*(1+r)^n”.

Fredag sendte skattemyndighederne knap 26 mia. kr. til de mange danskere, der har lånt Skat penge i 2023 og nu skal have dem tilbage. Hvis ikke man har dyr gæld, udsigt til konfirmation eller sølvbryllup er pensionsindbetalinger en oplagt idé.

Kontanterne kommer ind i det skattefilter, som pension også er. Topskatteydere vil med det ekstra pensionsfradrag i baghånden slippe med at betale 4.000 kr. for 10.000 kroners opsparing. Fradraget betaler resten.

Her kommer vi så til de unge. De har nemlig ikke så lang tid til at udnytte den skattefordel. Topskattegrænsen er hævet med omkring 200.000 kr. de seneste 12 års tid. Procentuelt er det en langt større stigning end lønstigningerne.

Det er ubetinget positivt for topskatteyderne, der har fået en skattelettelse. Men det har den sideeffekt, at fradragsgevinsten falder. Skattefilteret er blevet langt mere finmasket. Derfor skal det udnyttes i det omfang, det kan lade sig gøre. Der er simpelthen ikke så meget at give af, og vi kan ikke længere få Skat til at finansiere så stor del af pensionen som tidligere.

Unge er nødt til at forholde sig til den stigende folkepensionsalder. For mange vil den ligge et pænt stykke over 70 år.

Uanset hvor mange pilatestimer, økologiske speltboller og kopper med grøn te vi optager, må vi erkende, at ingen lever evigt. Der er en udløbsdato, og med et arbejdsmarked, der tydeligvis æder mere af vores tid, psykiske overskud og indvolde, er det vel tvivlsomt, om alle fra den unge generation går tiden ud.

Topskat eller ej skal ikke afgøre, om vi skal spare op til pension, men den gør det bare virkelig attraktivt. Og det er ikke for sent. Der er ”Kn = K0*(1+r)^n”, uanset, hvornår man kommer i gang med at spare op.

Pensionsselskabet Velliv har i forbindelse med tilbagebetalingen af de mange skattepenge beregnet, hvad det vil betyde, hvis en person over 50 år indbetaler ekstraordinært på en pensionsordning. Ikke alle i den aldersgruppe har pensioner, der er så gyldne, at de kan bevare deres levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet.

Selv mindre beløb kan over en årrække booste opsparingen. Er du topskattebetaler og bruger 10.000 kr. på pensionsindbetalingerne, får du reelt opsparet 21.000 kr. Fradraget leverer de sidste 11.000. Efter 10 år vil pengene med konservative afkastforventninger have udviklet sig til 34.000 kr.

Pension er langtidsplanlægning, og beslutninger om den skal ikke træffes fra dag til dag, eller fordi finansmarkederne pludselig vender. Langtidsplanlægning giver nemlig adgang til ”Kn = K0*(1+r)^n”, og det er vinderformlen.