Inflation og geopolitik blinker på den finansielle risikoradar

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er nu mere end et halvt år siden, at Hamas lancerede terrorangrebet under en musikfestival i Israel. Lige siden har der været en frygt på de finansielle markeder for, at uroen ville brede sig til større dele af Mellemøsten, og ikke mindst at Iran ville blive direkte involveret i krigen.

Når de finansielle markeder bekymrer sig om det, er det fordi disse krige kan ramme via øget inflation (råvarer og flaskehalse i forsyningskæder) samt stigende risikopræmier. Men frem til denne måned var der ingen tegn på, at man ville se en sådan udvikling. Bekymringerne fik imidlertid ny næring, da Israel den 2. april bombede Irans konsulat i Damaskus, Syrien. Kort efter lovede Iran gengældelse.

Og det skete som bekendt i den forgangne weekend. Men efter weekendens angreb er der udbredt ro på de finansielle markeder, herunder råoliemarkedet. Forklaringen er, at Irans angreb forekom afmålt, og behersket uden større skade. Situationen kan naturligvis ændre sig, men lige nu flyder olien fortsat, og der er ikke væsentlige risikopræmier knyttet til en eskalation at spore.

Den amerikanske centralbank revurderer

Få dage før Irans angreb på Israel, kom Federal Reserve (FED) under nyt angreb fra endnu en bekymrende inflationsstatistik. Inflationsrapporten for marts var den tredje i træk, som var højere end ventet. En negativ overraskelse kan være en outlier, to er bekymrende, mens tre negative overraskelser er en trend.

Efter det pengepolitiske møde i marts havde FED-chefen Jerome Powell ellers affærdiget de første med, at det kunne være noget statistisk støj, men at man naturligvis ønskede sikrere bekræftelse på, at kerneinflationen er aftagende før man overvejer at sænke renten.

Men med marts-rapporten må enhver tanke om en rentenedsættelse til juni være fejet af bordet. Flere af de amerikanske centralbankchefer har da også luftet deres bekymringer offentligt.

FED og markedet var da også ”varslet” om sten i skoen: Månedlige rundspørger fra de mindre virksomheder samt fra større selskaber i servicesektoren havde peget på en reacceleration i priserne. Ovenikøbet siger de mindre virksomheder nu, at inflation er deres største problem.

En væsentlig udfordring for inflationsudsigterne i servicesektoren er kombinationen af høj økonomisk vækst og fuld beskæftigelse. Godt nok har en betydelig stigning i immigrationen i 2023 og 2024 muliggjort betydelig beskæftigelsesvækst i lavtlønsområder, ikke mindst bygge- og anlægssektoren samt hotel og restauration. Men mange serviceerhverv melder fortsat om vanskeligheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor er der også et vedvarende pres på lønningerne.

Det ser man ikke mindst ved en acceleration i lønvæksten hos personer som skifter job. Så FED har brug for lavere økonomisk vækst, før man for alvor kan begynde at sænke renterne. Lavere økonomisk vækst, synes da også at være det mest sandsynlige scenarie for andet halvår. Ikke mindst fordi langt de fleste husholdninger for længst har opbrugt de penge de modtog under corona-hjælpeprogrammet. Samtidig er opsparingen i bund i udgangssituationen.

Amerikansk inflation kommer ikke til at stoppe ECB

Aldrig før har den Europæiske Central Bank (ECB) indledt et lempelsesforløb før FED. Men der er en første gang for alt. Og Eurozonen befinder sig i en noget anderledes situation end USA. Kerneinflationen er kommet længere ned, og væksten er markant svagere end den amerikanske. Alt peger derfor (fortsat) på, at den første rentenedsættelse fra ECB, og dermed også fra Nationalbanken, vil se dagens lys den 6. juni.