Aldrende vindmøller udgør en voksende udfordring for verdens energiomstilling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I takt med at vindkraftindustrien modnes, gør vindmøller det også. I dag er cirka en femtedel af Europas 90.000 landbaserede møller 15 år eller ældre. I lande, der var first movers på vindkraft-området i 1990’erne, såsom Danmark, Spanien og Tyskland, stiger tallet til over 50 pct.

Da den effektive forventede levetid for en vindmølle typisk ligger mellem 20 og 25 år, vil udskiftning af disse møller være en central bekymring i det kommende årti – på et tidspunkt hvor vestlige lande ønsker at øge vindkraften. Det vil også udgøre en betydelig økonomisk byrde for ejere og operatører.

Tre muligheder: Reparation, Pensionering, Repowering

For ejere og operatører er beslutningen om at reparere eller erstatte aldrende møller tilmed vanskeligere, end det ser ud til.

Lad os starte med udfordringerne forbundet med vedligeholdelse af aldrende møller. Nogle ældre møller er simpelthen umulige at reparere, fordi reservedele ikke længere produceres. Dem, der kan repareres, er mere tilbøjelige til at blive ramt af andre fejl i fremtiden. Det vil kræve yderligere vedligeholdelse, hvilket fører til øgede udgifter og nedetid for en allerede skrøbelig industri.

Derudover er ældre møller generelt blevet opført på områder, der er ideelle for vindkraft, og deres utilgængelighed kan medføre betydelige tab i strømproduktionen. I Spanien udgør disse ældre møller for eksempel forbruget af strøm til 3 til 6 millioner husstande.

Tilsvarende anslog Green Power Denmark i 2022, at der står cirka 3.500 vindmøller i Danmark, der nærmer sig deres forventede designlevetid. Mange af dem kan ikke erstattes med nyere og større møller, da de står så tæt på bebyggelse, at det sandsynligvis vil strande i klager og/eller planmæssige udfordringer. Med energiaftalen fra 2018 er det tilmed blevet aftalt, at antallet af landvindmøller i Danmark skal reduceres til maksimalt 1850 møller i 2030.

Havvindmølleparker åbner op for yderligere plads med ideelle forhold, men de er også meget dyrere.

En tredje løsning findes i form af repowering - demontering af ældre møller for at erstatte dem med nye. Mens det er enkelt på papiret, medfører det omkostninger, risici og kompleksiteter i sig selv.

Behov for betydelige investeringer

På grund af fremskridt inden for produktionen kan nyere vindmøller være større og generere meget mere strøm end deres forgængere. En ny megamølle kan have en diameter på over 200 meter og generere nok elektricitet til 20.000 husstande. Som et eksempel formåede en vindmøllepark i Galicien i Spanien at skifte fra 69 ældre møller til 7 nye og samtidig fordoble sin produktion.

Men udfordringerne er mange. Lokalsamfund er ofte fjendtlige over for implementeringen af sådanne kæmper og masterne til at forbinde dem, og kæmper i stigende grad for deres sag ”på gaden” eller i retten.

At fremme lokal accept er derfor afgørende, hvad enten det er ved at dele økonomiske fordele, udvikle lokale færdigheder og job omkring genbrug eller forsyne udkantsområder - herunder ved at genanvende de møller, der bliver erstattet.

Spørgsmålet om, hvad der skal gøres med komponenterne i de møller, der bliver erstattet, er også vanskeligt. Møllevingerne er for eksempel fremstillet af en række forskellige materialer, der er svære at udvinde eller genanvende. Lande som Irland har forsøgt at gå foran ved at organisere konkurrencer om at genanvende vingerne, for eksempel som gangbroer. Men det store antal møller, der skal erstattes, betyder, at der er brug for systematiske løsninger i stedet for fragmenterede.

Endelig er timingen for at investere i så massive udskiftninger mildt sagt uheldig: flere industrispillere, såsom den danske gigant Ørsted, har oplevet store økonomiske vanskeligheder i de seneste par år. Den nuværende økonomiske kontekst, præget af høje rentesatser og anstrengte forsyningskæder, gør også resultaterne af disse investeringer særligt usikre.

Komplekse beslutninger for en skrøbelig industri

Sagens kompleksitet øges desuden af, at operatørerne ofte mangler værktøjer og data til at sammenligne beslutningen om at reparere eller erstatte med forskelle i risiko og økonomiske konsekvenser.

Reparation eller nedtagning af en mølle falder under driftsomkostninger, eller OpEx. Det er ofte en enkel beslutning, der bakkes op af en masse historiske data, der er opnået fra vedligeholdelsessoftware såsom en Enterprise Asset Management-platform.

Repowering derimod er et nyt projekt, der typisk udføres af en udvikler. Det repræsenterer betydelige kapitaludgifter, eller CapEx, med forskellige implikationer for skat og likviditet, men også for de potentielle tilskud og skattefradrag, operatøren opnår. De risici, det indebærer, er også væsentligt anderledes - fra at sikre finansiering til at forudse forsyningskædeafbrydelser og budgetoverskridelser.

At sammenligne beslutningen om at reparere eller erstatte kan derfor føles som at sammenligne æbler og appelsiner. De mere avancerede Enterprise Asset Management-værktøjer kan hjælpe med at vurdere forskellige scenarier og risikoniveauer, men det er en kapacitet, mange operatører mangler.

Regeringernes rolle

Ansvaret for at gennemføre repowering for at opnå CO2-reduktionsmål ligger ikke kun hos operatørerne.

Mislykkede auktioner i Storbritannien og USA har rejst bekymringer om, at regeringerne ikke vil tilpasse prisstøtte og mekanismer til stabilisering af indtægter til den nuværende økonomiske kontekst – hvilket tipper risikoafvejningen den forkerte vej for operatører, der vil forpligte sig til nye tiltag. Det samme gælder spørgsmålet om tilladelser, der kan true et repowering-projekts evne til at generere økonomiske afkast.

Men netop på dette afgørende tidspunkt for vindkraftindustrien vil det være afgørende at støtte repowering – og de investeringer den afhænger af – gennem finansiel støtte og fast track-tilladelser, hvis regeringerne har til hensigt at levere på deres Net Zero- og COP28-forpligtelser.