Bliver 2024 begyndelsen eller slutningen på et nyt grønt erhvervseventyr?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er ingen tvivl om, at 2024 bliver et skelsættende år for energisektoren i det nye kongerige. Vi ser ind i en mere bæredygtig fremtid, og den bestræber H2 Energy Europe sig på at bidrage til med vores 1 GW grønne brintanlæg i Esbjerg.

Vi er forpligtet til en grøn omstilling af energisystemet, men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal have medvind og være forbundne på tværs af de europæiske landegrænser for at nå de ambitiøse klimamålsætninger. Det kræver, at en række vigtige beslutninger i år træffes af de danske politikere.

Hvis regeringen tager ansvaret på sig, kan førerpositionen i den grønne omstilling af Europa blive Danmarks i mange år frem. Spørgsmålet er derfor kun, om 2024 skal blive starten eller slutningen på et nyt grønt erhvervseventyr?

Power-to-X er døråbneren for mere havvind

I Danmark har vi et ønske om at blive energiuafhængige og reducere drivhusgasudledningen betydeligt. Regeringen anerkender da også, at grønne løsninger og mere vedvarende energi er nøglen for både Danmark og Europa. Men der er ikke plads til Nordsøens fulde energipotentiale i elnettet, så der ligger en enorm samfundsværdi for Danmark ved, at Power-to-X (PtX) bliver en realitet. Helt op til 75 milliarder kr. frem mod 2060 ifølge Energinet. En dansk PtX-industri vil bidrage til at afbalancere og optimere elnettet og gøre det muligt at lande betydeligt mere grøn strøm og energi til Danmark og resten af Europa. Og det er der behov for.

Danskerne installerer varmepumper som aldrig før, alt imens salget af elbiler konstant slår rekorder. Også industrien fokuserer i stigende grad på elektrificering, men i flere industrisektorer, herunder kemikalie-, stål- og raffinaderi-industrien, er man afhængig af alternative energibærere for at reducere CO2-udledningerne. Et af alternativerne er grøn brint, som produceres ved at vand spaltes til brint og ilt i et elektrolyseanlæg drevet af grøn strøm, hvilket er en betydelig mangelvare.

Den nye aftale om energiparker på land er et skridt i den rigtige retning, men vi skal også i gang med at høste det store havvindspotentiale, som bliver nøglen til elektrificeringen af samfundet og til at puste liv i PtX-industrien. Efter åben dør-ordningen blev skrinlagt, er det afgørende, at planerne om danmarkshistoriens største havvindudbud på minimum 9 gigawatt (GW) bliver en succes.

Havvindudbuddet, der stammer fra klima- og energiaftaler helt tilbage fra 2018, skulle efter planen præsenteres ved årsskiftet, men er foreløbigt udskudt til foråret 2024. Udbuddet er også et væsentligt bidrag til at nå de ambitiøse planer fra Esbjerg-erklæringen indgået med Tyskland, Holland og Belgien om mindst 65 GW offshore vindkapacitet inden 2030 og mere end en fordobling til mindst 150 GW inden 2050.

Planerne udgør mere end halvdelen af den nødvendige kapacitet, der ifølge Europa-Kommissionen skal til for at gøre EU klimaneutralt. Vi har vinden i Nordsøen, virksomheder, der er klar til at opstille havvindmøller og PtX-anlæg, og politikere med store grønne visioner og ambitioner.

Nu er det tid til, at der sættes handling bag ordene, så vi har nok grøn strøm i stikkontakterne og kan tilbyde et grønt alternativ til fossile brændsler til industrier, hvor elektrificering ikke er muligt.

Enorm efterspørgsel på brint fra syd

Og der er mange steder, elektrificering ikke er muligt. Det gælder særligt industrien i Tyskland, hvor der efterspørges enorme mængder grøn brint. Her anslår den tyske regering, at de får behov for at importere 70 pct. af deres behov svarende til mellem 45 og 90 TWh brint i 2030.

Stålproducenten ThyssenKrupp Steel Europe er et af mange konkrete eksempler syd for grænsen, hvor der er stort behov for grøn brint til at nedbringe virksomhedens CO2-udledning på hele 20 Mt. Det er rundt regnet 75 pct. af Danmarks samlede udledning. Deres mål er at være klimaneutrale inden 2045, og det kræver et forventet brintforbrug på 4 TWh allerede i 2028 og mere end 30 TWh efter 2030.

Med andre ord kan en enkelt tysk virksomhed aftage hele Danmarks brintproduktion, hvis Folketingets målsætning om at have 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030 indfries. Men vi skal være forbundne, hvis vi vil have en chance i det internationale brintkapløb. Et kapløb vi som historisk grønt foregangsland skal insistere på at være en del af, og som vi med beslutningskraft i år 2024 tilmed kan bringe os tilbage i front af.

I begyndelsen af året fik H2 Energy Europe miljøgodkendelsen for det planlagte brintanlæg i Esbjerg, der med 1 GW elektrolysekapacitet alene kan indfri 25 pct. af den danske brintmålsætning for 2030. Derudover har vi allerede taget et vigtigt skridt i den grænseoverskridende brinthandel mellem Danmark og Tyskland med den historiske hensigtserklæring med forsyningsvirksomheden Stadtwerke Flensburg om aftag af danskproduceret brint fra 2028.

Der er foretaget store investeringer i modningen af projektet, men vi kan ligesom resten af PtX-producenterne ikke foretage den endelige investeringsbeslutning i et milliarddyrt PtX-anlæg, hvis brinten ikke kan transporteres omkostningseffektivt i brintrør til Stadtwerke Flensburg og resten af det tyske marked senest i 2028.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og Tysklands økonomi- og klimaminister, vicekansler Robert Habeck, har da også underskrevet en aftale om at arbejde for at muliggøre en landbaseret brintrørledning fra Danmark til Tyskland i 2028. Finansieringsaftalen for brugen af de kommende brintrør skulle være kommet før jul, men nu venter vi i spænding på, at den kommer i starten af 2024.

Håbet er også, at det nye år bringer en aftale for den endelige finansiering af brintinfrastrukturens såkaldte ’Nedre T’ med sig. To afgørende beslutninger, som vil give PtX-virksomhederne mulighed for at færdigforhandle afsætningskontrakter og træffe deres endelige finansieringsbeslutninger og markere begyndelsen på en dansk PtX-industri, der vil investere milliarder i Danmark og skabe tusindvis af nye grønne jobs – også i landets yderområder.

Danmark sidder med nøglen

I lyset af de afgørende beslutninger, der venter de danske politikere og den danske energisektor i 2024, tegner det sig klart, at vi er ved begyndelsen eller slutningen på et nyt grønt kapitel. Med fokus på havvind og den nødvendige elektrificering af samfundet har Danmark muligheden for at indtage en førende rolle i den grønne transformation, hvor den fleksible grønne brintproduktion tilmed kan være med til at lagre overproduktionen af vindenergi og dermed effektivt balancere elnettet og optimere omkostningerne og udnyttelsen heraf.

Beslutninger om havvindudbud og finansiering af brintinfrastrukturen hænger således tæt sammen og vil ikke kun bidrage til den grønne omstilling af Danmark, men også til overgangen til en bæredygtig fremtid for hele Europa. Den internationale efterspørgsel på grøn brint bekræfter det stigende behov for bæredygtige energiløsninger, hvor Danmarks position som potentiel leverandør af grøn brint åbner døren for betydelige investeringer og skabelse af nye arbejdspladser i Danmark.

Vi har alle de rette forudsætninger for at realisere potentialet, men det er afgørende, at politikerne træffer de nødvendige beslutninger i år, så andre ikke løber med det grønne guld. Med andre ord kan 2024 blive et kongeår, vi af flere årsager vil huske tilbage på.