Lønstigninger er de højeste i 35 år – men købekraften halter stadig
Lønmodtagerne oplever lige nu de højeste lønstigninger i 35 år. Det er på høje tid, for købekraften er endnu ikke genskabt oven på inflationskrisen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lønstigningerne er de højeste i 35 år. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det seneste år har lønstigningerne på DA-området været på 5,3 procent, og så høje lønstigninger har vi ikke set siden 1988.
Det lyder flot, men danske lønmodtagere har ikke lommen fuld af guld. For vi har også været igennem en voldsom inflationskrise, hvor inflationen nåede op over 10 procent – den højeste inflation i 40 år. Og på trods af lønstigningerne er reallønnen fortsat godt 2,5 procent lavere, end før priserne gik amok.
Med en årlig lønindkomst på 450.000 kr. svarer det til, at reallønnen er godt 11.000 kr. lavere på årsbasis.
Der er dog stadig gode muligheder for, at reallønnen er blevet genskabt, når der til næste år skal forhandles en ny overenskomst på plads på det private arbejdsmarked.
Lønstigningerne kan nemlig blive endnu højere, når vi får tal for andet kvartal 2024, for til den tid kan man se effekten af, at fritvalgslønkontoen er blevet hævet fra 7 til 9 procent. Samtidig har lønmodtagerne gode kort på hånden ved de igangværende lokale lønforhandlinger.
Arbejdsløsheden er meget lav, og arbejdsgiverne mangler arbejdskraft. Der er ikke engang tre arbejdsløse for hver ledig stilling på det private arbejdsmarked. Til sammenligning var der før coronakrisen fire arbejdsløse per ledig stilling, og dengang klagede arbejdsgiverne ligesom nu over mangel på arbejdskraft. Derudover er inflationen under kontrol.
Prognoserne spår godt nok, at inflationen vil tage lidt til igen – men ikke så meget, at den bider sig fast på et permanent højere niveau.
De høje lønstigninger er heller ikke noget, der får negative konsekvenser for konkurrenceevnen. Lønstigningerne i udlandet har længe været højere end herhjemme, og derfor er vores stærke konkurrenceevne ikke i fare. Selv hvis vores lønstigninger skulle overstige udlandets, kan vi godt tåle det. For den danske industri har i en lang årrække haft højere produktivitetsvækst end vores udenlandske konkurrenter.
Samtidig er lønstigningerne i industrien i en lang årrække ikke fulgt med produktivitetsvæksten. På dansk betyder det, at lønmodtagerne har fået en mindre bid af kagen. Det gælder også, selvom vi ser bort fra de forarbejdningsaktiviteter og det videresalg, industrien har i udlandet, og som kaldes for Merchanting og Processing (M&P).
De ansattes bid af kagen – målt ved lønkvoten – er siden 2005 faldet med 10 procentpoint, når vi ser bort fra M&P-aktiviteter. Det har på den ene side været med til at forbedre vores konkurrenceevne, men på den anden side er den stigende produktivitet ikke blevet fuldt ud belønnet, når der er blevet forhandlet løn. Derfor er det heller ikke et problem, at de ansatte i industrien oplever de højeste lønstigninger i 35 år. Tværtimod er det på tide.
