Arbejdsmarkedet lægger solidt fundament under boligmarkedet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mindst en gang om måneden er det store samtaleemne på økonomkontoret i Jyske Realkredit, hvor mit skrivebord står, hvordan pokker det kan det hænge sammen, at arbejdsmarkedet bliver ved med at overraske og beskæftigelsen stiger og stiger. Umiddelbart er det ikke vores direkte område, men emnet synes at have stor betydning for netop det, der interesserer os allermest, nemlig boligmarkedet.

Da renterne begyndte at stige, var det mest naturligt at forvente, at først ville antallet af henstand stige, så ville restancerne vise sig og i sidste ende ville vi begynde at se tvangssalg og i værste fald tvangsauktioner. Jeg tror, at de fleste der arbejder professionelt med realkreditlån, var indstillet på, at nu ville der komme en periode med tab. Umiddelbart har vi intet set af disse ting, hvilket vidner om, at den nuværende økonomiske afmatning ikke stikker særligt dybt. I forhold til at kunne servicere sine forpligtigelser er en indkomst alfa og omega. Så længe der er indkomst, kan gælden umiddelbart serviceres.

Så selv om renterne stiger lidt igen, og vi nu er gået fra 4 pct. til 5 pct. i toneangivende realkreditrente, er der ikke den store grund til at forvente, at boligmarkedet vil gå helt i stå af den grund. Isoleret set er det naturligvis ikke en vitaminpille, men andre ting tager brodden af rentestigningen.

Sådan som tingene aktuelt står i sol og måne, ser det ud til, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter. Antallet af ledige stillinger i form af aktive jobopslag på nettet synes at være meget stabilt. Det er således ikke noget der tyder på, at faldende beskæftigelse sådan for alvor bliver en del af ligningen.

Netop jobsikkerhed har stor betydning for folks lyst til at købe bolig. Boligen er for de fleste almindelige mennesker den største investering her i livet. Så når der opstår usikkerhed om fremtiden, udviser de fleste også forsigtighed. Men selv hvis vi skulle få en større stigning i ledigheden og få nogle hundredtusinder flere ledige, er beskæftigelsesniveauet stadigvæk på et niveau, vi tidligere i historien har været tilfredse med i økonomiske opsving. Prøv lige at smage på ordene – nogle hundrede tusinde ledige. Ja,så stærk er dansk økonomi faktisk. Den stigende ledighed er dog kun et tankeeksperiment, idet de fleste prognoser forventer højere beskæftigelse.

Det stramme arbejdsmarked betyder også, at udsigten til lønstigninger er ganske god. Reallønsfremgang betyder ,at flere vil opleve højere købekraft, og dermed vil de også kunne stå imod den modvind, der kommer fra stigende renter. Det er således vanskeligt at få øje på, hvad der sådan for alvor skal udløse en større korrektion på boligmarkedet som et hele.

Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er lommer på boligmarkedet, der godt kan være presset af andre forhold såsom overgangen til de nye ejendomsskatter.

Kigger vi længere frem, er det vanskeligt ikke at forestille sig, at boligmarkedet vil lande på begge ben selv de steder, hvor en priskorrektion måtte finde sted. I de større byer er der en række strukturelle forhold der taler for, at boliger også i fremtiden vil være en efterspurgt vare.

Det, at boligpriserne ikke over en bred kam falder dramatisk, handler altså ikke om, at de økonomiske lærebøger skal skrives om. Det handler om et stærkt fundament i vores økonomi der gør, at boligmarkedet overordnet set kan modstå renteforhøjelser i hvert fald af en vis størrelse.

Så selv om det måske kun blive ved forventninger, går det hele nok, hvis rentefaldene udebliver. Husk, at udeblivelsen af rentefald skyldes, at det overordnet set går godt. Kraftigt faldende renter er og bliver et krisetegn.