Udviklingslande boomer igen - men bør danskerne investere?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For to årtier siden, da emerging markets-indekset blev oprettet, red det på et vildt bull-run i et årti og overgik langt det amerikanske aktiemarked. I dag fylder det under 10 procent i en indeksfond for det globale aktiemarked.

Men nogle af “emerging”-markederne oplever nu så høje vækstrater, at det kan friste private investorer til at trykke på køb-knappen. Men en vækstrate i et lands BNP kan nemt snyde, for det viser sig ikke altid i aktiekurserne.

Men der er noget om snakken. Udover fundamentale faktorer såsom politiske forbedringer for erhvervslivet, udenlandske kapitaltilførsler og lave gældsniveauer, ser det tekniske setup for indekset over vækstmarkederne også relativt favorabelt ud.

Først skal du være opmærksom på, at når du køber en emerging markets-ETF eller indeksfond, udgør industrialiserede lande såsom Sydkorea, Kina og Taiwan paradoksalt over halvdelen af aktierne, så du reelt rammer rigtige udviklingslande endnu mindre ved at investere i det brede indeks.

Det er nemlig en blandet pose bolsjer man får, når man investerer i udviklingslandene, hvor der er stor forskel på hvert land.

I 2023 oplevede adskillige asiatiske og afrikanske lande imponerende vækst i BNP, og udenlandske investeringer er to- til femdoblet på bare ét år (!) i f.eks. Filippinerne, Cambodia, Indien og Kazakhstan i Asien – og Kenya, Namibia og Marokko i Afrika jf. fDi Intelligence.

Cambodia og Filippinerne har oplevet størst procentmæssig vækst i BNP og udenlandsk kapital i 2023. Men Cambodias aktiemarked har ligget fladt i årevis, og tog endda et markant fald i 2024. Det Filippinske aktiemarked er i nogenlunde samme niveau som for ti år siden.

Men det indiske aktieindeks er til gengæld tredoblet på ti år, mens det kasakhstanske indeks er femdoblet. Særligt Indien har været i fokus, siden flere virksomheder flytter deres produktion dertil og væk fra Kina, bl.a. på grund af Indiens favorable demografi med enormt mange unge på arbejdsmarkedet – og de køber også indiske aktier i stedet for guld, som deres forældre gør.

Afrika har også en stærk demografisk udvikling. Men der er flere risici, dog vidt forskelligt fra land til land, og det er stadig så vanskeligt at investere i Afrika, at det kan mærkes på aktiemarkederne. Så selvom nogle lande her oplever imponerende vækst, vil det ikke nødvendigvis afspejle sig i aktierne. De 40 største virksomheder i Afrika (S&P Africa 40) er siden 2014 eksempelvis halveret i værdi, og kører i øjeblikket sidelæns.

De enorme forskelle landene imellem vidner om hvor svært det er at ramme rigtigt som investor, der forsøger at ramme et land blandt emerging markets, som kan give stærke afkast, og hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk, og tænke på alt fra politisk styreform til demografi, geopolitiske risici, investeringskultur og meget andet.

Store kapitalforvaltere tør ikke investere ret meget i lande, hvor der er bare en lille risiko for at den politiske ledelse kan finde på at lave streng regulering, der kan ramme erhvervslivet hårdt – som eksempelvis i Kina med hårde nedslag på store teknologivirksomheder. Efterfølgende blev Kina ramt af kapitalflugt.

Men fortsætter tilstrømningen af udenlandske investeringer til udviklingslandene, som vi har set i 2023, vil det sandsynligvis begynde at vise sig i aktiemarkederne med lidt forsinkelse. Det kan skubbe til det samlede emerging markets-indeks, men det vil være båret af enkelte lande, som de investorer, der har tid til grundig research kan forsøge sig med at ramme. Så der er fornuftige chancer for at vi – langt om længe – kan komme til at se et bull-marked. Men det er ikke en gratis frokost. Der er mange mulige benspænd for at det kan gå galt, så man skal være bevidst om risikoen.

Gør derfor hjemmearbejdet godt, hvis valget falder på mere end de 10 procents udviklingslande i porteføljen, og det er en fordel at have besøgt et land, hvis man tør udvælge specifikke lande frem for det brede indeks.

Investering i emerging markets er en balancegang mellem at søge efter de uslebne diamanter og at navigere i et terræn fyldt med usikkerhed, så en solid risikostyringsstrategi og tålmodighed, der kan udholde de uundgåelige udsving, er vigtig. Historien har vist, at når udviklingslandene er i bullmarked, rykker de for alvor både hurtigt og højt.