Gennemvædet af godhed har Velliv sendt mig 75 kroner

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

”Inden længe sætter vi penge ind på din konto,” begynder brevet fra Velliv Foreningen, og det er et rigtigt brev af den slags, der koster en tyver i porto.

Brevets forfatter burde have stoppet her. Foreningens bestyrelsesformand, Peter Gæmelke, der er højt respekteret i dansk landbrug med forstæder, burde i hvert fald have givet budskabet, der følger, en tanke, inden han satte sin underskrift på brevet.

Lidt fakta:

Grunden til, at ”jeg får penge ind på min konto”, er, at jeg har penge stående i pensionsselskabet Velliv. Absolut en bagatel, nærmest ingenting. Derfor er den ”del i overskuddet”, som jeg ifølge brevet nu kan se frem til at modtage, naturligvis også nærmest ingenting. 150 kroner. Før skat.

I runde tal har Peter Gæmelke og foreningen altså sendt mig 75 kroner. De, der har sparet mere op i Velliv end en klat, får 0,164 pct. af deres opsparing i bonus. Der skal altså stå omkring 4 mio. kr., for at bonussen rækker til en billet til Smukfest. Efter skat. Bare som eksempel.

Såkaldt demokratisk ejede virksomheder må naturligvis gøre med deres penge, hvad de vil. Nogen giver en del af deres overskud til de kunder, der betaler festen. Ved siden af sætter nogen livreddertårne op, mens andre kårer Årets Ø og støtter fodbold.

De gør kort sagt gode gerninger. Men det er gode gerninger for andres penge, nemlig kundernes.

For kundernes penge støtter Velliv Foreningen ”projekter, der styrker den mentale sundhed på danske arbejdspladser og lokalsamfund”.

Til det formål har foreningen ansat en chef for en mental sundhed, to seniorkonsulenter, en projektkonsulent, en evaluerings- og analysekonsulent, en kommunikationschef, en projektsekretær, en administrativ koordinator og fire studentermedhjælpere.

Disse 12 medarbejdere står for sagsbehandlingen med videre, hvis man som arbejdsplads søger foreningen om et tilskud til at styrke den mentale sundhed.

For eksempel har teateret Aveny-T fået 144.000 kr. i tilskud. Det var på Aveny-T, at Jon Stephensen udviste grænseoverskridende adfærd over for dusinvis af medarbejdere.

I den billigere ende kan arbejdspladser søge et tilskud på 10.000 kr. til at få en konsulent eller oplægsholder ud at holde et foredrag om mental sundhed. Foreningen har på sin hjemmeside en oversigt over mulighederne.

Mulighederne omfatter for eksempel en trommeworkshop, hvor man lærer at spille på plasticspand. Man kan også få en clairvoyant ud og holde en session. Hun skriver om de clairvoyante sessioner, at ”i nogle tilfælde kigger en afdød også forbi med stor kærlighed”.

Eller hvad med en workshop med udgangspunkt i hesten? Udbyderen varedeklarerer workshoppen sådan: ”Hviids coaching bruger hesten som guide til at få forståelse for vores egen kommunikation. Ved at møde hesten og spejle os i den, vil du og dit team blive meget klogere på jeres egen og teamets kommunikationsform, så tag fat i os.”

Velliv Foreningen betaler 12 ansatte løn for at støtte projekter, der styrker den mentale sundhed. Ingen af de 12 har åbenbart en mening om, at kundernes penge kan lande hos coaches, der tilbyder gensyn med døde mennesker og spejling i heste.

Så nu spørger jeg dig, Peter Gæmelke, som jeg altid har haft respekt for: Har du?

Der må vel være nogen i din forening, som har en mening om, hvor mental sundhed bliver til galskab. Eller er evnen til at se, at noget er mere rigtigt end andet, og at noget er nonsens forklædt som en følelse, gået tabt i godhed og bureaukrati på Lautrupvang 10 i Ballerup?

Og nogen i din forening må vel krympe sig en anelse over den svulstige selvfølelse i brevet om, at Velliv Foreningen nu giver kunderne svimlende 0,164 pct. af deres opsparing i bonus. Det brev, du blev sat til at underskrive:

”Inden længe sætter vi penge ind på din konto. Det gør vi, fordi du som medlem af foreningen er med til at skabe overskud. Nu giver vi overskuddet tilbage til dig, de andre medlemmer og samfundet.”

Men du skal have tak for de 75 kroner.

Som min mor lærte mig at sige, når man som dreng fik to kroner til en is af en ældre slægtning:

”Tak. Det er da virkelig alt for galt”.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk