AI kan ikke skabe alt det gode arbejde alene
Udviklingen inden for sprogmodeller som ChatGPT har rykket på forventningerne til, hvilke job der bliver påvirket af kunstig intelligens. Derfor er det på tide, at vi også bliver skarpere på, hvordan teknologien kan bruges til at skabe et bedre arbejdsliv.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er nok de færreste, der automatisk udbryder ’AI!’ eller ’kunstig intelligens!’, når snakken kredser om det gode arbejdsliv.
Det er ellers yderst relevant at tænke det sammen. Ifølge konsulenthuset McKinsey er kunstig intelligens vundet så meget frem, at 50 procent af det arbejde, der udføres på det danske arbejdsmarked i dag, kan automatiseres ved hjælp af kunstig intelligens allerede i 2035.
Store og hurtige teknologiske fremskridt inden for sprogmodeller som ChatGPT har fået konsulenthuset til at rykke den vurdering fra 2045 til 2035. Selvom den konkrete vurdering kan diskuteres, så kommer vi ikke udenom, at AI kommer til at påvirke stort set alle arbejdsfunktioner i større eller mindre omfang, om vi vil det eller ej.
Nogle job kommer til at forsvinde. Nye bliver skabt. De fleste bliver ændret.
Nem og billig adgang til løbende efteruddannelse er løsningen på nogle af udfordringerne, men der er også behov for at forholde sig til, hvordan AI vil påvirke rammerne for den enkeltes arbejde.
Kunstig intelligens kan hjælpe til med at reducere fysiske arbejdsskader, men kan også føre til en højere intensitet i arbejdet, som kan føre til stress og nedslidning.
Teknologien kan frigive tid, så medarbejderne kan tage sig af mere spændende opgaver, men den kan også resultere i en mere snæver opgaveportefølje og begrænsede muligheder for at påvirke eget arbejde.
Bruges teknologien til at udvikle nye job og løfte medarbejdernes produktivitet, eller anvendes den blot til automatisering af eksisterende opgaver? De forskellige veje har vidt forskellige konsekvenser for løn, arbejdsvilkår og medarbejderens velbefindende i det hele taget.
Her er styrket dialog mellem arbejdsmarkedets parter en af vejene til at sikre en effektiv indførelse og brug af kunstig intelligens på arbejdspladserne, så teknologien både gavner arbejdsgiver og medarbejdere.
Det er oplagt at bruge overenskomstsystemet, og på det statslige område skal man i den kommende overenskomstperiode også i gang med at diskutere, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig implementering og brug af kunstig intelligens på de statslige arbejdspladser, så medarbejderne også tænkes med i ligningen.
Overenskomstsporet og dialog er det ene ben. Det andet kunne være en institution, som løbende opsamler viden om, hvor arbejdet og samspillet med kunstig intelligens bevæger sig hen, og som kan inspirere arbejdsmarkedets parter til finde løsninger til at skabe job til gavn for alle.
Her kan regeringen passende genoplive den idé om et råd for fremtidens arbejdsmarked, som indgik i ”Danmark kan mere 1”.
De gode job kommer ikke af sig selv. AI skal have hjælp af mennesker til at skabe et arbejdsliv, der er egnet til mennesker.
