Det er for tidligt at afblæse recessionen i USA

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sidste år forudsagde mange økonomer en snarlig recession i USA. Det forventede uvejr udeblev, og flertallet af økonomerne har sammen med de finansielle markeder derfor afblæst recessionen. Det virker forhastet, når rentestigninger påvirker økonomien med forsinkelse.

I otte ud af de 10 seneste gange, hvor den amerikanske centralbank Federal Reserve har hævet renten, er det endt med recession. I de tilfælde er der i gennemsnit gået ni kvartaler fra, at renten begyndte at stige, til at økonomien gik i stå.

I det aktuelle scenarie er der først gået ni kvartaler til sommer, og det er tydeligt, at renterne bider på økonomien. Blandt andet er kreditvæksten lav, og bankudlån til erhvervsvirksomheder er direkte faldende.

Ifølge konjunkturundersøgelsen (NFIB) for de små og mellemstore amerikanske virksomheder så presses deres indtjening af stigende renter og omkostninger. Indtjeningen er på et niveau, hvor de plejer at mindske antallet af ansatte, og disse virksomheder står for over halvdelen af USA’s beskæftigelse.

Det står selvfølgelig i kontrast til den nuværende fremgang i beskæftigelsen, men det skyldes i høj grad, at økonomien kommer fra en gevaldig overophedning med mange ledige jobs. Et antal, der er faldet markant det seneste år. Det samme billede ses på antal arbejdstimer per ansat, som også er faldet fra et højt niveau.

Presset på arbejdsmarkedet er altså aftagende. Før eller siden vil aftagende pres medføre lavere beskæftigelse. Trods stigende beskæftigelse er ledigheden også steget med 0,5 procentpoint siden bunden i 2023. En sådan stigning har siden 1970 i otte ud af ni tilfælde varslet en recession.

Den nuværende stigning i beskæftigelsen er i det hele taget et dårligt argument for at aflyse recessionen. Både ved recessionen i 1990 og 2001 gik der kun to måneder, fra beskæftigelsen steg solidt, til den faldt.

Problemet er, at meget peger på udfordringer for efterspørgslen. Renten dæmper bl.a. erhvervsinvesteringerne i takt med, at gæld skal refinansieres til en højere rente. På boligmarkedet er antallet af nybyggede boliger til salg stigende. Derfor peger byggetilladelser også på lavere byggeaktivitet.

Effekten fra covid-hjælpepakkerne løber også snart ud. I foråret 2021 skrev jeg, at renterne skulle stige for at dæmpe en forbrugsfest uden lige skabt af 5.000 mia. dollars i covid-stimuli og høj kreditvækst. Amerikanerne har i den grad også givet den gas, og deres løbende opsparing er faldet til 3,2 pct. af indkomsten. Langt under det historiske gennemsnit og de ca. 7,5 pct., de opsparede i 2019.

Husholdningernes bankindskud er set i forhold til forbrug snart tilbage ved ”normalen”. Festen er altså snart slut. En rente på over 21 pct. på kreditkort og få nye boliglån begrænser adgangen til lånefinansieret forbrug. Derfor har der været en udbredelse af konceptet buy-now-pay-later, og flere der bruger af pensionsformuen før tid. Men også her ses der nu tegn på lavere vækst i udbredelsen.

Der er altså stor risiko for, at amerikanerne må dæmpe forbruget relativt til indkomsten. Det vil gøre det endnu mere ugunstigt for virksomhederne at ansætte flere.