Halvandet år at løbe på: Er du over 30, skal du regne på din pension

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er halvandet år at løbe på, og selv unge kan vinde ved at løbe med. Lad os kalde det ”Pension Run”.

Anledningen er de nye skatteregler, der træder i kraft den 1. januar 2026. Især for danskere, der har rundet topskattegrænsen, er der grund til at finde lommeregneren frem.

I dag betaler vi 15 pct. i topskat. Men om halvandet år erstattes den af en såkaldt mellemskat på 7,5 pct. Denne halvering gælder for indtægter mellem 640.500 og 776.500 kr. Indkomst derudover skal der betales 15 pct. i skat af.

Denne gruppe kan få en sikker gevinst, hvis der reageres i år og/eller næste år.

Lad os først aflive myten om, at pensionsindbetalinger er skattespekulation. Når vi skal betale skat af udbetalingerne, giver det mening, at vi får fradrag for indbetalingerne. Den logik er fundamental i og for vores skattesystem.

Dybest set sætter staten heller ikke penge til. Danskernes samlede pensionsformue har for længst rundet 4.000 mia. kr. Mere præcist kan det ikke gøres op, da størrelsen afhænger helt af udviklingen på finansmarkederne. Alene i år kan der være lagt flere hundrede milliarder kroner til denne formue.

Allerede nu er formuen så stor, at staten de kommende år vil spare ufatteligt store beløb på ydelser til folkepensionisterne. De kan selv betale. Dertil kommer skatten af det afkast, vi får af vores pension, den såkaldte PAL-skat.

600 mia. kr. har staten fået fyldt statskassen med de seneste godt 20 år – et beløb, ingen turde drømme om, da skatten blev indført.

Pension er et skattefilter, og det bliver mere finmasket fremadrettet. Det gælder især de førnævnte indtægtsgrupper. I de næste to år får de et fradrag på 15 pct. af indbetalingerne. Derefter skal de kun betale 7,5 pct. i skat af udbetalingerne. Det er i sig selv en gevinst på 7,5 procentpoint.

De pågældende bestemmer selv, om de vil have del af den gevinst. Men der skal altså handles inden 2026. Set herfra giver det i høj grad mening at benytte denne – skal vi kalde den – finte.

De fleste, der tjener over 640.000 kr., må forventes at have en sund økonomi i forvejen. En ekstra indbetaling på eksempelvis 10.000 kr. koster reelt godt 4.700 kr. Skat betaler resten. Efter den 1. januar bliver den reelle udgift ca. 700 kr. højere.

Når pengene skal udbetales langt ude i fremtiden, bliver beløbet beskattet lempeligere. Hvor meget afhænger af skatteprocenten på udbetalingstidspunktet. På det tidspunkt fungerer skattefilteret i høj grad også – især for topskatteydere.

Kan de holde pensionsudbetalingerne nede under 640.000 kr., slipper de med en skat på omkring 37 pct. I mange tilfælde vil det kunne lade sig gøre ved at forlænge udbetalingsperioden for eksempelvis ratepensioner.

Det taler i øvrigt imod pensionsselskabernes råd om at hæve sine ratepensioner og livrente senest. For jo tidligere, man hæver, desto lettere vil det blive at undgå topskatten. Men det er en teoretisk betragtning.

For unge lønmodtagere er det derimod realiteter, og de har en unik mulighed for at få lagt en strategi for, hvordan de vil opbygge en formue, der er stor nok til jordomrejser, Tesla og pain au chocolat fra Emmerys.

Ideelt set skal opsparingen indeholde tre elementer: kontanter, friværdi og pension. Som 30- eller 40-årig kan det være svært grænsende til umuligt at forestille sig, hvor mange penge man har stående på kontoen, og hvad ens bolig eventuelt måtte være værd om mange år.

Derfor er fokus på pension helt rigtigt. Pensionsindbetalinger foregår uden om det daglige budget, man kan nærmest sige, at det er en skjult udgift. Og de næste halvandet år kan man få betalt halvdelen af Skat. En indbetaling på 2.000 kr. belaster kun den daglige økonomi med 1.000 kr.

Indbetalingerne er ude af øje og dermed ude af sind.

Ifølge en ny analyse fra pensionsselskabet Velliv har danskere på randen af folkepension i gennemsnit pensionsopsparing, frie midler og friværdi til 11-13 års pensionstilværelse, før der må skrues ned for forbruget, og de må gå ned i levestandard. Det harmonerer dårligt med, at vi heldigvis bliver noget ældre, og at pensionister af i dag stiller langt større krav til forbrug, rejser og oplevelser end tidligere generationer.

Jeg har nævnt det ved tidligere lejligheder, men gør det igen, da det er vigtigt.

Den gammeldags måde at spare op på ved at betale sin bolig ud, giver efterhånden ingen mening. Mange kalkulerer med at kunne belåne den, når de bliver pensionister. Men efter at reglerne for den slags er blevet skærpet ganske voldsomt, er det langtfra en selvfølge. Belåning sent i livet betyder, at man er gået glip af det pensionsfilter, man ville kunne bruge, hvis man havde indbetalt til sin pension i arbejdsårene.

Banker og realkreditinstitutter kræver i dag, at ens indtægt som pensionist er så stor, at man mageligt kan betale udgifter til boligen og stadig have en pæn portion penge tilovers. 30 års afdragsfrihed er langtfra en selvfølge. Derfor skal et sådant lån i mange tilfælde optages i god tid inden pensionsalderen.

Det problem vil en pæn pensionsopsparing kunne løse, og i forbindelse med den nye skattereform får vi som nævnt en regulær gave. Fradraget for indbetalinger vil være væsentlig højere end skatten på udbetalinger. Det er en vindersag. Dette hul er dog ikke åbent for evigt, så husk skæringsdatoen: den 31. december 2025.