Europa kan gøre langt mere i kampen mod skattely

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Rigtig mange emner fylder, når vælgerne den 9. juni 2024 skal tage stilling til, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. Men et af de vigtige emner, som ikke har fyldt meget ind til videre, er fair skat.

Det anslås, at Danmark går glip af over 8 milliarder kroner om året, fordi en række selskaber benytter kreative smuthuller for at slippe for at betale skat i de lande, hvor pengene tjenes. Det, som også kaldes skattely. På globalt plan anslås det, at verdens lande samlet går glip af 2.089 milliarder kroner, som kunne bruges på velfærdsforbedringer – ikke mindst i verdens fattigste lande, hvor behovet for investeringer i uddannelse, sundhed og social service er enorme.

EU har gjort fremskridt og har blandt andet vedtaget en ny minimumsskat på multinationale selskaber, men på væsentlige punkter halter EU’s kamp mod skattely desværre stadig. Det er særligt mere åbenhed, som vi håber, at de danske kandidater vil arbejde for.

Vi skal have åbenhed om de multinationale selskabers aktiviteter i skattely. EU vedtog et direktiv om offentlig land-for-land-rapportering i 2021, som skulle give denne åbenhed, men paradoksalt nok hemmeligholdes selskabernes aktiviteter i 3 ud af 4 af verdens lande stadig, da åbenhedskravet blev udvandet i forhandlingerne. Blandt de lande, som selskaberne ikke behøver at rapportere fra, er fx nogle af verdens værste skattely, såsom Bermuda og Caymanøerne.

Når pensionsselskaber skal investere milliarder af medlemmernes midler, er det vigtigt, at der er så meget gennemsigtighed som muligt. Det giver stor usikkerhed, hvis man ikke kan gennemskue et selskabs skattebetaling og måske finder ud af, at de snyder på vægten og bliver idømt dyre bøder. Det skete blandt andet for det amerikanske olieselskab ConocoPhillips, som forsøgte at snyde den vietnamesiske stat for et trecifret millionbeløb i dollars i 2020.

Herefter stillede PenSam i samarbejde med Oxfam forslag på ConocoPhillips generalforsamling om skatteåbenhed. Det gik desværre ikke igennem. PenSam har senere trukket sig ud af selskabet. Som investor vil vi gerne vide så meget om selskaberne som muligt, så vi ikke får negative overraskelser, der kan påvirke afkast og aktiekurser og i sidste ende forringe medlemmernes pensionstilværelse.

Åbenhed kan også hjælpe udviklingslandene, som er særligt hårdt ramt af tab til skattely. Det gælder eksempelvis i Uganda, hvor Oxfam og andre har dokumenteret, at et udenlandsk olieselskab undgik skatter for mere end 1 milliard kroner gennem skattely.

Heldigvis er det i stigende grad tydeligt, at det kan lade sig gøre at få åbenhed omkring selskabernes regnskaber. Et stigende antal danske selskaber lægger frivilligt deres regnskabsoplysninger frem for samtlige lande, de er til stede i, og Australien er ved at lovgive et åbenhedskrav, som vil omfatte næsten alle væsentlige skattely.

EU’s direktiv om land-for-land-rapportering skal evalueres i 2027, og her er det afgørende, at de danske EP-medlemmer presser på for at udvide direktivet, så åbenhedskravet omfatter alle lande, som de multinationale selskaber har aktiviteter i. Skat et fundament for et velfungerende samfund. Vi håber derfor, at de danske kandidater vil tage kampen mod skattely med til Bruxelles og sikre, at også de store multinationale selskaber betaler en fair skat.