Fortsæt til indhold

Virksomheder skal gribe kvante-revolutionen

Kvanteteknologi vil ændre, hvordan vi forsker og udvikler og sætte innovationen op i et helt nyt tempo. Skabe produkter og løsninger, vi kun kan drømme om i dag, skriver Morten Bødskov, Jan W. Thomsen og Natasha Friis Saxberg.

Debat
Morten Bødskov, Jan W. Thomsen og Natasha Friis Saxberghhv. erhvervsminister, professor ved Niels Bohr Instituttet og adm. direktør for IT-branchen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Lige nu står vi på tærsklen til store gennembrud. Og der er ingen tvivl om, at kvanteteknologien er et område, som Danmark og danske virksomheder skal satse stærkt på fremover.

De nyeste generationer af kvantecomputere og kvanteteknologi vil skubbe endnu mere til den hastige teknologiske udvikling, som vi er vidne til allerede nu.

En teknologi der vil ændre, hvordan vi forsker og udvikler – og som vil sætte innovationen op i et helt nyt tempo. Skabe produkter og løsninger, vi kun kan drømme om i dag.

Vi har et dansk forspring

Kvanteforskningen i Danmark står heldigvis virkelig godt lige nu. Vi har nogle af verdens førende forskere, der står på skuldrene af Niels Bohr, som for over 100 år siden modtog nobelprisen i fysik for sin beskrivelse af netop kvanteteorien.

Også dansk erhvervsliv er fremme i skoene. F.eks. afsluttede den danske biotekvirksomhed Novonesis i april et frugtbart samarbejde med den danske start-up Kvantify.

For første gang nogensinde har man via en kvantecomputer kunnet regne præcist på, hvordan elektronerne i et bestemt molekyle opfører sig. Et gennembrud, der kan bruges til at producere enzymer i stor skala, så det f.eks. kan bruges i forhold til nye typer medicin eller til at mindske udledningen af CO2 fra fabriksskorstene.

Som samfund skal vi evne både at gribe mulighederne, samtidig med vi håndterer truslerne fra den kommende kvanterevolution.
Morten Bødskov, Jan W. Thomsen og Natasha Friis Saxberg

Det var også i Danmark, at forskere fra DTU som de første i verden fik en kvantecomputer til at lave avancerede beregninger på belastningen af elnettet.

Deres arbejde viste, at kvanteteknologien effektivt kan være med til at sikre et stabilt elnet. Ikke småting i en tid, hvor omstillingen til vindmøller og solcelleanlæg samt et støt stigende energiforbrug gør opgaven langt mere kompleks end tidligere.

Et dansk forsknings- og erhvervsmæssigt forspring, vi skal beholde.

Med ny teknologi kommer også nye udfordringer. Især hvis vi halser efter udviklingen. For eksempel forventer man, at kvantecomputere i fremtiden vil kunne bryde stort set alle de krypteringsalgoritmer, vi i dag bruger til at sikre vores mest dyrebare personlige, erhvervs- og samfundsmæssige oplysninger. En uimodståelig fristelse for hackere og statsstøttede aktører.

Cybersikkerheden bliver med kvanteteknologien mere komplekst og udfordret. Derfor er der også brug for nye digitale skjold, som kræver kompetencer og færdigheder inden for kvanteteknologi.

Vi skal føre an i revolutionen

Nogle anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien i dag kan tilskrives opdagelsen af kvantemekanikken. For uden kvantemekanik havde vi ikke haft de computere og smartphones, som vi kender dem i dag.

Nu er Bohrs arv igen blevet topaktuel. Hvis Danmark for alvor skal bygge videre på sin stærke position på kvanteområdet, kræver det bredt samarbejde. Fra Christiansborg til forskningsmiljøerne til virksomhederne.

Det er en af grundene til, at Erhvervsministeriet og Danish Quantum Community for første gang inviterer til ”Quantum Industry Day” i næste uge.

Lige nu er der cirka 25 virksomheder og over 1.200 gode danske arbejdspladser, som primært beskæftiger sig med kvanteteknologi, på universiteter, forskningsmiljøer og i virksomheder. Det er en ung branche i rivende udvikling, og derfor vigtigt, at vi hjælper dem til at dyrke innovationen, så de kan blive guld værd for Danmark.

Men det er også vigtigt, vi har blik for potentialet i de virksomheder, som kan bruge teknologien i deres erhvervseventyr – som Novonesis eksempelvis.

Danmark har allerede sat en stærk kurs. Regeringen lancerede sidste år en ny strategi – og vil prioritere 1,2 mia. kr. til området.

Blandt andet vil regeringen med en bred kreds af aktører åbne Quantum House Denmark, som skal styrke miljøet inden for anvendt kvanteteknologi. Og så har Danmark og NATO åbnet et nyt kvanteteknologisk center i København, der positionerer os helt fremme i forsvarsalliancens arbejde med de nyeste teknologier.

Vi kommer heller ikke uden om vigtigheden af kapital. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har tilkendegivet, at de vil investere omkring 500 mio. kr., mens Novo Holdings har meldt ud, at de er klar på at investere 1,4 mia. kr. i fremtidens kvanteteknologi.

At både det offentlige og private støtter op og investerer er essentielt for succesen, så vi sammen sikrer, at nye virksomheder kan udvikle, vokse og skalere bedst muligt.

Som samfund skal vi evne både at gribe mulighederne, samtidig med vi håndterer truslerne fra den kommende kvanterevolution. Gør vi det sammen, målrettet og med fokus på hele økosystemet, er vi ikke i tvivl om, at Danmark er klar til at tage det afgørende kvanteskridt.

Artiklens emner
Kvanteteknologi
It-industrien