Fortsæt til indhold

Voldsomt vejr: Derfor har vi brug for et nyt klimaboliglån

Danmark er et yndigt men stadig vådere land med flere skybrud og stormfloder. Boligejerne har derfor brug for adgang til lån til klimasikring for at kunne imødegå de kommende års kamp mod vandmasserne.

Debat
Marie Bender Foltmann og Tonny Thierry Andersenhhv. direktør i Forenet Kredit og koncerndirektør i Nykredit

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Marie Bender Foltmann og Tonny Thierry Andersen

De globale klima- og vejrforandringer har ramt Danmark i form af skybrud, oversvømmelser og stormfloder, der fra alle sider truer den største og vigtigste investering, som langt de fleste danskere foretager i livet: Deres bolig. Helt konkret har vi over 1,1 mio. parcelhuse og 200.000 sommerhuse i Danmark, der i en eller anden grad skal sikres til fremtidens voldsommere vejr, hvor vand vil volde stadigt flere problemer.

Og med Danmarks flade landskab og knap 9.000 kilometer kyststrækning er vi særligt sårbare over for stigende vandstande og voldsomme regnmængder. Hver sjette dansker bor således under én km fra havet, og vores ti største byer ligger ud til hav og fjord. Det drager vi som samfund stor nytte af, men det gør os også sårbare i forhold til klimaforandringer, at de færreste huse i dag er tilpasset fremtidens våde vejr.

Selvom kommuner landet over er i fuld gang med klimatilpasninger, kan denne indsats ikke stå alene. I 2023, der var det vådeste år herhjemme registreret siden 1874, oplevede vi fra kunder i alle dele af landet en stigende efterspørgsel efter muligheden for at låne til klimatilpasningsprojekter. Kunder, som ønskede rådgivning om og finansiering til at bekæmpe vandmasserne på alle leder og kanter, f.eks. via kloakering og omfangsdræn. Men hvor skal man starte? Nytter det noget? Og kan det betale sig? Tendensen er klar. Boligejerne har brug for hjælp.

Som samfund kan vi bruge mange penge på at rydde op og reparere igen og igen efter det vilde vejr, eller vi kan, mens der endnu er tid, være forudseende og forebygge.
Marie Bender Foltmann og Tonny Thierry Andersen

På baggrund af et foreningsejerskab, hvor overskuddet deles med kunderne, ønsker Forenet Kredit og Nykredit-koncernen derfor at give de danske boligejere en håndsrækning og sætte skub i klimasikringen af private boliger. Derfor indfører Nykredit et klimasikringslån med en aktuel rente på 2,0 pct. for kunder med boligfinansiering og daglig økonomi i koncernen.

Er det ikke bare en ny måde at sælge lån på og dermed en god forretning, kunne en kritiker spørge? En bank skal selvfølgelig tjene penge, og det gælder også en foreningsejet Nykredit-koncern. Men med en udlånsrente under den aktuelle rente fra Nationalbanken, behøver man hverken at være aktuar eller professor i økonomi for at kunne konkludere, at det isoleret set ikke er en god bankforretning, når man alene ser på prissætningen.

Med foreningsejerskabet som omdrejningspunkt har vi dog et langsigtet syn på regnestykket. Det handler om at anskue problemstillingen med det lange lys tændt. Ved at beskytte værdierne bedre, skaber vi langsigtet værdi for kunder i Nykredit-koncernen, for medlemmer af Forenet Kredit og for Danmark. Som samfund kan vi bruge mange penge på at rydde op og reparere igen og igen efter det vilde vejr, eller vi kan, mens der endnu er tid, være forudseende og forebygge.

Store værdier kan skylles væk

Hvis man lægger værdien af samtlige huse i Danmark sammen, udgør den over 4.500 mia. kroner ifølge Danmarks Statistik. Det er mere end Danmarks samlede nationalprodukt, og manglende klimasikring er en stor trussel mod de aktiver, som boligmassen udgør. Der er store værdier, der kan gå tabt, hvis der ikke handles i tide. Samfundsøkonomisk er der derfor store gevinster at hente ved at forebygge.

Ifølge Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber herhjemme, har det voldsomme vejr alene sidste år medført skader for 3 mia. kroner, og fremskrivninger fra Det Økonomiske Råd er ikke opmuntrende læsning. Rådet kommer frem til, at udgifterne vil stige de kommende år, og ved århundredskiftet kan de årlige udgifter til at udbedre skader efter stormfloder være femdoblet i sammenligning med 2023.

Den finansielle sektors ansvar

Den finansielle sektor har en helt særlig plads i samfundet. Vi er den finansielle krumtap, der kan skubbe kapital hen til de rigtige investeringer, der sikrer vækst og udvikling. Derfor er det også helt naturligt, at den finansielle sektor udvikler løsninger, der kan skabe en reel bæredygtig forandring og beskytte danskernes væsentligste aktiv, nemlig deres bolig.

Det kan man især, når man som Nykredit er ejet af en forening af kunder. Vi vil dog gerne invitere hele sektoren til at tænke innovativt og bidrage til klimasikring af Danmark, mens vi venter på at CO2-reduktionerne kommer. Det kan være, at andre i branchen vil finde andre løsninger. De er hjertens velkomne, så vi sammen kan tæmme vandet og sikre, at vores yndige Danmark ikke drukner i vand.

Artiklens emner
Realkreditinstitutter
Boliglån