Supercomputere er nøglen til fremtidens AI-forskning

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når man taler om sunde fiskestimer eller øjensygdomme, er der måske ikke lige kunstig intelligens eller rækkevis af servere, man tænker på.

Men AI er for alvor rykket ind på din pc og er i fuld gang med at indfri det potentiale, som teknologien rummer – både i hverdagens mange opgaver, men i særdeleshed i kapløbet mod de store globale samfundsudfordringer. Fra skræddersyet medicin i kræftbehandling til fødevarekriser i kølvandet på klimaforandringerne.

Når data skal forvandles til virkelighed, er tid og massive mængder regnekraft en altafgørende faktor. Og det er her højtydende supercomputere kommer ind i billedet. Deres evne til at tygge sig igennem de enorme mængder af data, kunstig intelligens kræver, er en nødvendighed, hvis vi skal omsætte teknologiens potentiale til banebrydende videnskabelige fremskridt.

Et godt eksempel er MareNostrum 5 i Barcelona Supercomputing Center. En af verdens mest kraftfulde og avancerede supercomputere, der skal styrke EU’s kapacitet til forskning i AI. Faktisk har forskere i Barcelona allerede med MareNostrums imponerende regnekraft udviklet og trænet en AI-model, der kan opdage nethindesygdomme på mindre end 10 minutter. Et videnskabeligt gennembrud, der vil redde synet for millioner af mennesker.

Rå regnekraft afdækker havets hemmeligheder

Også på de mere hjemlige himmelstrøg – eller havdybder fristes man til at sige – ser vi, hvordan supercomputernes imponerende regnekraft i norsk havforskning spiller en afgørende rolle for havets sundhed.

Norske Oceanbox har nemlig specialiseret sig i at indsamle og simulere data af blandt andet havets bevægelser, temperaturer og sedimentering. Ved hjælp af Oceanbox’s åbne platform kan virksomheder og organisationer f.eks. kortlægge viras bevægelse i vandet og forudsige eller endda modvirke, at forurening eller et olieudslip spreder sig i havet.

Men det kræver uhørt meget regnekraft at omsætte de tusindvis af data, der ligger langs de norske kyster til brugbare simuleringer. Hver enkelt af Oceanbox’s årlige modeller tager op til tre uger at køre og består af godt 50 terabyte data, hvad der svarer til 15,5 millioner billeder.

Nationale supercomputere giver forskning et ekstra gear

Indtil nu har Danmark hængt i bremsen, når det kommer til de helt store GPU-accelererede supercomputere.

Derfor er der al god grund til at takke Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), der for nylig investerede 700 mio. kr. i Gefion, »en af verdens kraftigste AI-supercomputere«, som forskere fra landets universiteter og virksomheder kan få adgang til – endda på dansk jord. Den kommer til at få stor betydning for arbejdet med en lang række af de data, der for alvor kan skubbe til et i forvejen blomstrende AI-baserede dansk forskningsøkosystem.

For når forskere i dag gør nye opdagelser, er der ofte potente højtydende servere involveret, der simulerer, opbevarer og analyserer de enorme mængde data, det kræver at omsætte AI-drevet forskning til handling.

Derfor står det også klart, at nationale supercomputere som MareNostrum 5 og Gefion kommer til at spille en uvurderlig rolle i fremtidens forskning. Og jo flere forskere og virksomheder, der får adgang til HPC, jo stærkere står vi rustet mod de verserende samfundsudfordringer, verden står overfor.