Råderummet har lige understreget vigtigheden af udenlandsk arbejdskraft

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Råderum. Det lidt luftige begreb har været i vælten i den seneste tid. I takt med at statens indtægter bliver ved med at overraske økonomerne i Finansministeriet – overskuddet på de offentlige finanser for 2023 er netop opjusteret til knap 93 mia. kr. – er diskussionen om råderummet blusset op. Kommunerne har lige fået flere penge, regionerne ligeså og der er endda mere tilbage på kistebunden frem mod 2030.

Det kan vi i stor udstrækning takke den udenlandske arbejdskraft for. Det er den, danske virksomheder kan besætte ledige stillinger med – job, som de ellers ikke ville være i stand til at finde medarbejdere til.

Faktisk er økonomerne, også tidligere overvismand Michael Svarer, helt forundrede over, at vi er i stand til at tiltrække så megen udenlandsk arbejdskraft.

Selvfølgelig er der forskel på de typer af arbejdskraft, der kommer hertil. Der er højtuddannede forskere, der er kokke, håndværkere og såkaldt varme hænder, som finder plads i sundhedsvæsenet. Men fælles for dem alle er, at de er med til at løfte opgaver, vi som samfund ellers ikke ville være i stand til.

Antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark er mere end fordoblet i løbet af de seneste 10 år, så der i dag er omkring 320.000 udenlandske medarbejdere her i landet. De betaler skat og er med til at øge samfundslagkagen til gavn for alle.

Vi har da også en række solide salgsargumenter som nation overfor den udenlandske arbejdskraft: Danmark er et sikkert land at bo i, her er ordnede arbejdsmarkedsforhold, sundhed og uddannelse følger med. Her er ganske enkelt trygt at være.

Men vi er ikke ene om at slå på fortræffeligheder. Danmark er i hård konkurrence om de kloge hoveder og den konkurrence bliver kun mere udtalt. Demografien er imod både os og stort set alle EU-lande, fordi vi i de vestlige lande simpelthen får for få børn til at dække den afgang, der er fra arbejdsmarkedet. Det bliver stadig mere udtalt, og derfor er ønsket om øget tilgang udefra ikke dansk alene. Manglen på arbejdskraft gælder både lande og brancher.

Og da det i sagens natur er et nulsumsspil at finde medarbejdere – er de ansat ét sted, kan de ikke være det et andet sted – er det en kontinuerlig opgave at tiltrække medarbejdere fra andre lande. Det gør alle vores naboer i højere og højere grad, så derfor skal vi til stadighed bestræbe os på at gøre det så let som muligt at få de rette medarbejdere hertil, selvfølgelig med respekt for danske overenskomster og regler.

På den måde kan danske virksomheder få den arbejdskraft, de bliver ved med at efterspørge. Det kræver fokus på forenkling af regler for både virksomheder og kommende medarbejdere, ligesom der kan være stor vinding ved at få tilrejsendes ægtefæller ind på arbejdsmarkedet.

De udenlandske medarbejdere bidrager med milliarder til den danske statskasse. Bare kig på råderummet. Derfor er det af afgørende betydning, at vi hele tiden formår at overbevise den kvalificererede arbejdskraft om, at det er her, de skal til. Det er for dyrt at lade være.