International arbejdskraft er afgørende for udviklingen af fremtidens talenter

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er rigtig set, når Anders Dons fra Deloitte, og Peter Mogensen fra Kraka opfordrer til, at Danmark får en national talentstrategi, som både anerkender vores nuværende styrker og adresserer de barrierer, der fortsat hæmmer talentudfoldelsen. En aldrende arbejdsstyrke, ny teknologi og skærpet international konkurrence kalder på en sådan talentstrategi.

Men vi kommer ikke uden om, at en del af talentudviklingen i Danmark handler om at hente udenlandske talenter hertil. Selv om vi får løst problemet med, at der fortsat er grupper, som ikke kan få foden inden for på arbejdsmarkedet, unge som aldrig får en uddannelse, og ældre der trækker sig tidligt tilbage, vil der stadig mangle hænder de kommende år. Især dem der tilhører højtuddannede ingeniører og it-specialister, men også faglærte, og som virksomhederne efterspørger og mangler.

Sidste år rundede antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark 300.000, hvilket svarer til flere end hver tiende lønmodtager, og beregninger viser, at de i 2022 bidrog med 255 mia. kr. til bruttonationalproduktet.

Det samme gør sig gældende med de udenlandske studerende på universiteterne og andre højere læreanstalter. Selv om nogle får SU under opholdet, og nogle efterfølgende rejser hjem efter at have modtaget eksamensbeviset, har en undersøgelse vist, at en udenlandsk dimittend i perioden fra 2007 til 2020 i gennemsnit bidrog med 2 mio. kr. til samfundet. I alt bidrog de i perioden med 26,7 mia. kr. I dag er 53 pct. rejst igen to år efter at have fået eksamensbeviset, og det er en dårlig forretning for Danmark.

I Copenhagen Capacity har vi derfor det seneste årti arbejdet med at tiltrække højtuddannede udlændinge til Danmark og sikre, at de bliver. Senest har vi deltaget i forskningsprojektet Onboard Denmark, der har til formål at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at rekruttere og onboarde medarbejdere fra udlandet. Programmet Young Professionals in Denmark (YPD) har afsløret, at det er muligt at holde på flere af de udenlandske studerende, som hvert år bliver færdige, men det kræver en systematisk indsats.

Vi har aldrig rigtig taget stilling til, hvad vi egentlig vil med den internationale arbejdskraft, og i 2013 blev der således indført et loft over udbetaling af SU til studerende fra de øvrige EU-lande, hvilket sammen med begrænsningerne på antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser i 2018 og 2021 har forhindret hundredvis af internationale studerende i at komme til Danmark og dygtiggøre sig.

I stedet bliver indsatsen for at tiltrække talenter præget af projektmageri, ad hoc og stop-gå-løsninger. Men det er naivt at tro, at vi fortsat kan nøjes med dette, hvis Danmark skal kunne klare sig i konkurrencen med andre lande om den internationale talentmasse. Store dele af EU mangler arbejdskraft, og hvis vi skal have en chance for at konkurrere med kendte karrieredestinationer som Tyskland, Holland og Storbritannien, er der behov for at løfte i flok. Gennem fælles kampagner, samt branding af rammevilkår og arbejdskultur, er det faktisk muligt for Danmark at konkurrere om de internationale talenter.

Der er brug for en national strategi for at tiltrække disse talenter med mangeårig tidshorisont. En strategi som identificerer de mest presserende brancher, tager højde for erhvervslivets behov og fokuserer på de områder, hvor den offentlige sektor er mest presset.

Vi har arbejdet med området i mere end et årti og er i den grad klar på et samarbejde og øge indsatsen for at tiltrække og fastholde flere internationale medarbejdere. Det vil kun være en god forretning for danske virksomheder, dansk beskæftigelse, dansk vækst og dansk velfærd.