Her er den kloge måde at få kloge hoveder til Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mens statsministeren efterlyser, hvordan vi får danskerne til at arbejde mere, og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) senest har talt om at indgå partnerskaber med lande uden for EU om uddannelse og rekruttering af sundhedspersonale, glemmer vi, at der er et oplagt sted at starte i jagten på ikke bare mere arbejdskraft men også den højtuddannede af slagsen: Nemlig ved at holde på de kloge udenlandske hoveder, som hvert år bliver uddannet på de danske universiteter.

I efteråret startede der således 3066 udenlandske studerende på de danske universiteter, hvilket var 568 flere end året forinden. Dette betyder 3000 potentielle nye medarbejdere i Danmark. Til sammenligning skal den seneste aftalte skattereform øge arbejdsudbuddet med 5300 i 2030. Dog rejser en stor del af de udenlandske studerende igen efter endt uddannelse her i landet.

Samtidig viste en undersøgelse i 2022, at en udenlandsk dimittend i perioden fra 2007 og til 2020 i gennemsnit bidrog med to millioner kroner til samfundet. I alt bidrog de i perioden med 26,7 milliarder kroner. Heri er indregnet, at netop mange af de udenlandske studenter rejser hjem, når de har fået eksamensbeviset i hånden, så der er virkelig meget at hente, hvis endnu flere bliver her.

Hvis Danmark har brug for højtuddannede internationale medarbejdere, og det har vi, er det alt andet lige lettere at holde på dem, når de engang er kommet til landet end senere at skulle prøve at lokke dem hertil. I dag er 40 procent af de udenlandske studerende dog rejst igen tre måneder efter at have fået eksamensbeviset, 47 procent efter ét år og 53 procent efter to år.

I Copenhagen Capacity, hvor vi bl.a. arbejder for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og arbejdskraft – herunder studerende, har vi sammen med Københavns Universitet de seneste tre år deltaget i forskningsprojektet »Onboard Denmark«. Et projekt der har til formål at hjælpe små- og mellemstore virksomheder til bedre at kunne rekruttere og onboarde medarbejdere fra udlandet.

I den forbindelse har vi interviewet 25 udenlandske studerende, der er blevet færdiguddannet på et dansk universitet, og de fortæller, at de største forhindringer for at finde et job i Danmark, først og fremmest er manglen på et såkaldt professionelt netværk og sproget.

Oplevelsen bekræftes af en undersøgelse fra Dansk Industri, som pegede på, at med et relevant studiejob undervejs på universitetet øgedes chancen for efterfølgende at finde et arbejde.

Selv om de udenlandske studerende bruger LinkedIn og melder sig til karriereprogrammerne, Young Professionals in Denmark (YPD) og Greater Copenhagen Career Programme (GCCP), efterlyser de i forskningsprojektet større hjælp med at finde et job, når de bliver færdige. Tidligere har vi set, at 54 procent af dem som deltog i YPD, hvor de blandt andet får mulighed for at udvide deres netværk, havde arbejde to år efter at være færdig med studierne.

Af samme grund valgte størstedelen af de adspurgte at se sig om efter arbejdspladser, hvor der blev talt engelsk i hverdagen, og som synes at have en mere forskelligartet arbejdsstyrke. Hvilket i praksis er større virksomheder i hovedstadsområdet.

Den kloge måde at få kloge hoveder til Danmark begynder med andre ord med at blive bedre til at holde på dem, som vi allerede har.