Når chefen fejler: Flyt dig, flodhest

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I rækken af vilde rovdyr, der associeres med attraktive evner i erhvervslivet, må de alle vige pladsen som det farligste til en uimponerede planteæder: Flodhesten.

For selvom flodhesten ikke umiddelbart virker farlig, er den det. Både i naturen, hvor den hvert år dræber hundredvis af mennesker, men også i erhvervslivet.

Det engelske ord for flodhest – ’hippo’– gemmer nemlig på akronymet ’highest paid persons opinion’: At den mest velbetalte person i lokalet kan overtrumfe alle overvejelser og faglig ekspertise til fordel for sin egen mavefornemmelse – og slippe afsted med det.

Flodhestene tramper hen over alt fra langsigtet strategiarbejde til taktiske indsatser, som projektplaner eller prissætning på tilbud. Det resulterer desværre ofte i dårligere beslutninger, og det eroderer medarbejdernes autonomi, tillid og engagement. Samtidig gør det, at virksomheden ikke udnytter de medarbejdere, de ellers har betalt gode penge for.

Men ved at italesætte fænomenet med et dansk udtryk kan vi forhåbentligt bedre imødekomme udfordringen – og måske endda også komme nærmere en løsning.

En opsang fra glashuset

De findes alle steder, dem med høj løn og endnu højere tro på deres egne meninger. Alligevel ser jeg én gruppe falde mere i fælden, end andre. Ejerledere har det nemlig med at stole lidt for meget på deres egne holdninger, og for lidt på deres medarbejderes input.

Før jeg starter taxameteret på øretævernes holdeplads, så husk lige, at jeg er én af jer – og jeg er uden tvivl selv røget i fælden masser af gange.

Problemet er nemlig, at vi som ejerledere er vant til at træffe de store beslutninger selv. Så når tingene virkelig brænder på og båndbredden er tyndslidt, er det bare nemmere at stole på sig selv og tilsidesætte andres input.

Men fænomenet findes også udenfor ejerledernes kontor: F.eks. seniortyper, som kategorisk affejer input fra yngre profiler, og afdelingsledere der insisterer på selv at være ophavsmand på nye idéer. Du ved, ’hvis det skal gøres godt, må du gøre det selv’. Problemet er bare, at det hele bliver værre, hvis tramperiet bliver en vane.

Lidt mindre Kim Jong-un

Det er aldrig en gratis omgang at gå hen over hovedet på folk, der er dygtigere end dig selv. Med tiden får du klemte og utilfredse medarbejdere, der er tvunget til at navigere i et arbejdsliv med pludselige ændringer, som sjældent er til at gennemskue.

Resultatet? Dine dygtige og passionerede medarbejdere ser sig om efter grønnere græsgange – og i værste fald opgiver dem, der er tilbage, at udfordre dig.

Sådan en ledelsesstil er garanteret i høj kurs i Nordkorea, men den fungerer knap så godt på skandinaviske breddegrader. Og helt ærligt, hvis du ikke selv ville ligge under for det, hvorfor skulle andre så?

Giv lidt mere plads

Erhvervsmanden Richard Branson er kendt for at sige, at du altid skal ansætte mennesker, der er dygtigere, end dig selv. Det giver indlysende god mening. Dog kun så længe, du rent faktisk lader dem udføre det arbejde, du betaler dem for.

Lad os være ærlige. Ledelse er muligvis den sværeste professionelle disciplin overhovedet. Den kræver ikke bare høj faglighed. Den kalder også på en pæn portion empati. Men når alt kommer til alt, behøver det faktisk ikke være så svært at tæmme din indre flodhest.

Det handler dybest set om at give plads og vise dine medarbejdere den tillid, de fortjener. For ingen kan alt selv. Hverken du eller jeg.

Så flyt dig nu lidt, kære flodhest.