Due diligence for bæredygtighed løftes til nyt niveau
EU giver virksomheder større ansvar for værdikædens påvirkning af miljø og menneskerettigheder.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Kort før valget til EU-Parlamentet vedtog EU et nyt direktiv om obligatorisk rettidig omhu for menneskerettigheder og miljø. Direktivet kaldes “Corporate Sustainability Due Diligence Directive” eller CSDDD.
Direktivet har været omstridt og længe undervejs og handler i bund og grund om at få virksomhederne til at påtage sig et større ansvar for deres bidrag til en bæredygtig og mere retfærdig verden. Også World Economic Forum har fokus på at bekæmpe den sociale ulighed og uretfærdighed, ligesom FN’s udviklingsorganisation UNDP mener, at social uretfærdighed og ulighed er en stor barriere for en bæredygtig fremtid.
Virksomheder, der tilbyder medarbejdere ringe vilkår eller overser, at underleverandører gør det, løber en stor risiko for fremover at blive valgt fra.Jeanette Fangel Løgstrup
Så selvom der stadig er meget at gøre for virksomhederne i forhold til at arbejde med emner som klima, miljø og biodiversitet, begynder den sociale dimension i ESG at trænge sig på med stigende vægt. Blandt kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og investorer øges forventningerne til, at virksomhederne gennem hele værdikæden sørger for at undgå udnyttelse, børnearbejde, tvangsarbejde, korruption m.v.
Virksomheder, der tilbyder medarbejdere ringe vilkår eller overser, at underleverandører gør det, løber en stor risiko for fremover at blive valgt fra. For investorerne handler det først og fremmest om at minimere risikoen. En storm af protester mod et selskab, der har opført sig uetisk eller ikke har haft styr på sin værdikæde, kan betyde tabte kunder, ny og skrappere lovgivning, strejker og anden form for uro, der koster dyrt både på kort og lang sigt. Det skader også muligheden for at rekruttere kompetent arbejdskraft.
EU vil med det nye direktiv bygge videre på de principper for corporate due diligence, som FN har udviklet, og som OECD siden har udvidet til et rammeværk for ansvarlighed, når det gælder multinationale selskaber.
EU-direktivet vil forpligte særligt store virksomheder til at tage hensyn til konsekvenserne for miljø og menneskerettigheder i egen forretning samt ved udvælgelse af leverandører i deres værdikæder.
De får bl.a. pligt til at foretage en risikobaseret due diligence af aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø og integrere denne tilgang i politikker og risikostyring.
Virksomhederne får også pligt til at sikre, at deres forretningsmodel og strategi er forenelig med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Desuden forpligtes de til løbende at monitorere effektiviteten af due diligence-politik og foranstaltninger samt til at sørge for, at eksterne interessenter kan klage til en tilsynsmyndighed. Der er også en pligt til at kommunikere offentligt om virksomhedens due diligence. Det er ganske omfattende, men den samlede retning er klar og derfor til at arbejde med, særligt fordi EU-direktivet er baseret på eksisterende OECD- og FN-principper for corporate due diligence.
FN’s højkommissariat for menneskerettigheder identificerer fire kerneområder for human rights due diligence, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med dem:
- Identificer og vurder virksomhedens nuværende eller potentielt kommende betydning for menneskerettighederne i forhold til dens egne handlinger og de handlinger, som den indirekte har ansvaret for gennem f.eks. underleverandører, brug af dens produkter, samarbejdspartnere osv. Inddrag ak- tørerne for at finde ud af, hvordan de påvirkes.
- Integrer resultatet af den analyse i de relevante processer i virksomheden, så der bliver taget hånd om risici, og så negative påvirkninger forebygges.
- Overvåg effektiviteten af de forskellige indsatser og processer, der skal modvirke skadelige påvirkninger på menneskerettighederne.
- Kommuniker, hvordan effekterne håndteres, og vis aktørerne, især dem, der påvirkes mest, at virksomheden har politikker og processer på plads.
Direktivet omfatter virksomheder med mindst 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. euro, og implementeres trinvist fra 2027 afhængigt af virksomhedens størrelse. Men selvom EU-direktivet i første omgang omfatter de største virksomheder, vil kravene få stor indflydelse på også mindre virksomheder, som indgår i globale værdikæder. Der er derfor al mulig grund til at forberede sig og sætte sig ind i de nye krav.
