Jeg håber, vi får større ører i sommerferien
Den synes at vokse mellem kvinder og mænd, unge og ældre, venstre og højre og dér, hvor det særligt bekymrer mig: mellem land og by. Derfor har jeg en opfordring til dig – og mig selv – når vi tager på sommerferie.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Man ser den i særlig grad i kommentarsporene på de sociale medier, i nyhedsmediernes dækning og i debatterne på tv. Men møder den også indimellem i det virkelige liv. Og den er dyr for vores samtaler, tillid og såkaldte sammenhængskraft.
Jeg taler om den øgede polarisering.
Allerede i 2021 sagde Lars Løkke under åbningsdebatten i Folketinget: ”Jeg er ekstremt bekymret over den polarisering, der er i samfundet. Jeg er ekstremt bekymret over den måde, hvorpå man taler til og i særlig grad om statsministeren. Og over måden, man taler til navngivne embedsmænd på. Det skal vi virkelig passe på med.’’
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, undersøgte ganske vist i 2022 omfanget af politisk polarisering i Danmark, og på trods af bekymringerne kunne det konkludere, at der ikke var mere polarisering end 30 år tidligere.
Prøv at undlade automatreaktioner, gå uden om for tynde konklusioner og budskaber, lyt lidt mere, og tal lidt mindre.Hanne Blume
Ikke desto mindre er det min oplevelse, at polariseringen er steget – og stiger. Muligvis ikke den politiske, men den mellem os borgere på tværs af køn, alder, indkomst og bopæl. Det bekymrer mig. Særligt tydeligt ser jeg det mellem land og by.
Påstandskampen er usund
I kraft af min beskæftigelse oplever jeg således en mistillid, manglende dialog og unuanceret påstandskamp. Mellem modstandere og tilhængere af dansk landbrug – over en bred kam.
Ja, det er intensiveret af stadig skarpere fronter i debatten om landbrugets CO2-udledning, udledning af kvælstoffer og dyrevelfærd contra behovet for dansk produktion, dyrehold og forsyningssikkerhed.
Men det er også blevet for meget. For kategorisk. For unuanceret. For meget mund og for lidt ører, som en tidligere chefredaktør sagde til mig for nylig.
For når vi taler for meget og lytter for lidt, graver vi grøfterne dybere, bevæger os væk fra hinanden og taber evnen til kompromiser på gulvet. Vi barrikaderer os og råber hen over hegnene fremfor at mødes, give hånd og tale os til rette.
Det er måske en romantisk beskrivelse og håb fra en svunden tid. Ikke desto mindre mener jeg, at vi alle bør gøre en personlig indsats for at mødes i anerkendelse og samtale og genlære at først lytte, så tænke og så tale. Fordi det er det, vores demokrati, vores tillid og vores samhørighed – som er uvurderlig – bygger på.
Polariseringen sker mest i forhold til mennesker, vi ikke kender på forhånd. For respekten er oftest stor, og dialogen ordentlig med dem, man er tæt på. Familie, venner og kolleger. Det er dem, vi udveksler holdninger med og om på afstand, gennem sociale medier, og uden at de er til stede, vi polariseres fra.
Hvordan gør vi det så bedre? Ja, hvis jeg havde en hurtig, smart, enkel og effektiv løsning på det, ville jeg blive headhuntet af FN til at skabe og sikre demokrati over hele verden. Det har jeg selvfølgelig ikke. Og Folkemødet, der hyldes netop for dialogen på tværs af udgangs- og standpunkter, holdes ikke i hele landet.
Lyt lidt mere, tal lidt mindre
Men jeg har et forslag til, hvordan du kan bruge den sommer og ferie, du skal nyde, til at starte et sted og måske være med til at mindske polariseringen lidt.
Prøv at undlade automatreaktioner, gå uden om for tynde konklusioner og budskaber, lyt lidt mere, og tal lidt mindre. Og opsøg dem, du er uenig med, og vær åben og nysgerrig.
Det kunne f.eks. være, hvis du tager fra landet til storbyen for at se Amalienborg, Zoologisk Have eller Den Gamle By. Eller hvis du kører den anden vej fra storbyen og ud i sommerlandet, hvor du kommer tættere på naturen, dyrene og dem, der lever af det.
Iagttag, mød og hils på dem, der bor og færdes der, vær nysgerrig, spørg oprigtigt – og lyt så til, hvad de siger, og hvorfor de mener, som de gør.
Sådan starter de fleste gode, konstruktive dialoger, sådan bygger vi tillid til, at vi vil hinanden det bedste, sådan er vores demokrati opstået, og sådan vedligeholder vi den sammenhæng, vi alle – forhåbentlig – sætter stor pris på.
Jeg vil i al fald prøve at være mindre forudindfattet, spørge mere nysgerrigt og lytte så meget, at mine ører er større end min mund, når jeg returnerer efter sommer.
Og jeg håber, dine også er vokset, når vi er tilbage for at bo, arbejde og være sammen igen til august.
God sommer. Uanset hvor du tager hen.
