Kunstig intelligens får os ikke ud af klimakrisen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvor meget strøm bruger kunstig intelligens (AI) og ChatGPT egentlig? Det findes der en række bud på. Et af dem kommer fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og lyder, at en prompt på ChatGPT har samme energiforbrug som 40 opladninger af din mobiltelefon. Andre anslår, at det er betydeligt mindre. Datacentre og dataoverførsler står i dag for 1 pct. af verdens energirelaterede CO2-udslip, mens det anslås, at datacentre i 2030 vil stå for 17 pct. af strømforbruget i Danmark.

Dertil kommer, at AI har et stort vandforbrug til nedkøling. AI’s behov for vand kan i 2027 svare til 4-6 gange Danmarks vandforbrug, ifølge en analyse fra Cornell University. Ifølge forsker Kate Crawford bruger en prompt, hvad der svarer til en halv liter vand.

AI giver allerede nu virksomheder problemer. Microsoft oplevede i 2023 en stigning i virksomhedens CO2-udledninger. Disse er steget 29 pct. siden 2020, samtidig er dens vandforbrug steget med 87 pct. på samme tid, primært på grund af AI. Microsoft fastholder dog, at de kan nå deres ambitiøse klimamål om at være CO2-neutrale i 2030.

AI og GenAI (generativ AI) har en række lovende egenskaber, som naturligvis bør aktiveres i forhold til at nedbringe vores klimaaftryk. Det kan bruges til trafikplanlægning og logistik på veje, til vands og i luften. Det kan anvendes til at forudsige ekstreme vejrforhold, så man kan tage forbehold, herunder evakuere folk.

Dernæst kan det bruges i bygninger, byer og hjemmet, hvor apparaterne selv tænder og slukker alt efter hvor meget grøn strøm, der er til rådighed. Der findes en lang række af disse positive eksempler. Det er dog ingen af disse AI-anvendelser, der for alvor fået skovlen under de store emissionsfaktorer, herunder animalske fødevarer, forbrug af tøj og elektronik, nybyggeri etc.

Fortalere for ubegrænset brug af AI slår på, at datacentre kører på grøn strøm. Der er dog en fysisk dimension af grøn strøm, bestående af solceller, vindmøller, strømkabler, hardware og bygninger. Datacentre optager plads, som kunne bruges til solceller eller natur. Dertil kommer produktion af hardware og strømforbrug i brugernes ende.

Grøn strøm er således ikke gratis for klimaet, og der er ikke uendeligt af det. Læg dertil rebound-effekten, som betyder, at når noget blive let tilgængeligt og billigt, har vi en tendens til at bruge mere af det. Når varmeregningen falder, skruer vi op for varmen eller bygger større huse. Når AI gør det nemmere at lave tekst, billede og video, producerer vi mere indhold. Flere tech-aktører som Elon Musk, Bill Gates og Sam Altman mener, at strømproblemet skal løses med atomenergi.

I en nylig rapport fra Deloitte-Kraka udtrykker 20 adspurgte AI-eksperter bekymring for AI’s samfundsmæssige konsekvenser. Over halvdelen af eksperterne i analysen vurderer, at AI vil føre til stigende ulighed, fald i den personlige frihed samt et fald i sociale relationer. Knap halvdelen vurderer ligeledes, at kunstig intelligens fører til dalende trivsel i samfundet.

Selv hvis vi kunne løse AIs klimaudfordring, er der således en række samfundsmæssige og sociale udfordringer, vi ikke må sidde overhørig. Med GenAI kan vi i mindre grad end tidligere stole på det, vi ser online. Denne mistillid kan få sociale og politiske konsekvenser. Samtidig vil en række menneskelige interaktioner blive erstattet af AI, hvilket kan forværre ensomhedsproblematikken. Det kan forværre mistrivslen blandt medarbejdere, kunder og borgere.

60 pct. af eksperterne mener endvidere, at brugerne af AI-tjenester ‘har et ansvar for at reducere brugen af kunstig intelligens, f.eks. ChatGPT, af hensyn til klimaet’. En af måderne kunne være at skabe større gennemsigtighed omkring AI’s strømforbrug. Når jeg går i supermarkedet, kan jeg se på pakken, hvad den indeholder. På samme måde kunne man på AI-tools deklarere, hvor meget strøm og vand de bruger. EUs AI Act, som EU-parlamentet vedtog tidligere i år, kræver større transparens om ressourceforbrug fra AI-virksomhederne.

Fremtidsforker Roy Amara har lagt navn til Amaras lov, som lyder: “Vi overvurderer teknologien på kort sigt, men undervurderer den på lang sigt.” Lige nu er AI overvurderet på en række parametre. Det, vi særligt undervurderer på det lange sigt, er til gengæld de negative konsekvenser af de teknologier, vi har sluppet løs i samfundet.