Her er bomben under de regionale IT-ambitioner
IT-skandaler om store kritiske systemer, der ikke virker, bliver forsinket i årevis og udgiftseksplosioner til offentlige it-projekter får enorm opmærksomhed. Men det bliver formentlig en mere snigende dræber, der kommer til at tippe læsset.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Indtil nu har det primært været it-ledere, der rejser bekymringsflag over, at de store cloudleverandører kontinuerligt hæver priserne på deres licensaftaler og samtidig også mere eller mindre gør det umuligt – læs: dyrt – at flytte forretningen til en konkurrent.
Det er imidlertid et spørgsmål om tid, før diskussionen flytter sig til det politiske niveau, for det er helt åbenlyst uholdbart, når noget så trivielt som licenser og standardaftaler, pga. deres enorme og konstant voksende træk på budgetterne, betyder fyring af sygeplejersker i regionerne og varme hænder i kommunerne.
Regionernes budgetter alene spenderet på licenser – altså hverken storslåede udviklingsprojekter eller spændende nye AI-tiltag – er vokset med mere end 50 pct. siden 2019. De samlede udgifter er nu over en halv milliard kroner om året. Det er et vanvittigt tal, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de øgede priser kommer som følge af adgang til øget kapacitet eller nye services. Det er kun, fordi de store techgiganter kan. Fordi de har (fået) monopol på deres leverancer.
De voldsomme stigninger i udgifter til licenser bruger regionerne som anledning til at bede om flere penge. Begrundelsen er, at disse midler bliver fjernet fra nye projekter, herunder ikke mindst implementering af AI-teknologi.
Big tech-løsningerne er ikke innovative. Der er tale om hyldevarer, der er dyre, og de købes uden indflydelse på, hvad der kunne være brug for i Danmark.Morten Kjærsgaard
Og eftersom kunstig intelligens opfattes som centralt for snart sagt alt, hvad regeringen melder ud om fremtidens sundhedsvæsen, er det ikke en usmart manøvre fra regionernes side for at opnå øgede budgetter. For præmissen – må vi forstå - er, at der ikke er nogen vej uden om techgiganterne og dermed deres licenser. Det er bare et vilkår, vi må acceptere.
På samme måde som vi må acceptere, at det kan være på kant med lovgivningen. Eller som kontorchef for digitalisering i KL, Pia Færch, udtalte i forbindelse med samrådet om brug at Chromebooks og techgiganterne i øvrigt:
”Den nuværende lovgivning hænger ikke godt sammen med it-udviklingen, og i det offentlige vil vi gerne kunne høste gevinsterne fra innovationer og videreudviklingen. Skal vi have de fordele, eller skal vi afskære os fra dem?”
Men Pia Færch tager fejl. Vi bliver ikke afskåret fra innovation. Tværtimod. Big tech-løsningerne er ikke innovative. Der er tale om hyldevarer, der er dyre, og de købes uden indflydelse på, hvad der kunne være brug for i Danmark. Der findes alternativer, hvor man hverken behøver at bryde loven, lænke sig til hundedyre licenser eller begrænse sig til at bruge de værktøjer, som den givne leverandør nu tilfældigvis har på hylden.
Det kommer vi imidlertid nok til at se langt efter, for der lader ikke til at være vilje eller fantasi til at begrænse udgifterne til licenser. Samrådet den 11. juni var nedsat for at finde måder, hvorpå vi kan lovliggøre det ulovlige og fortsætte med at bruge tech-leverandører, der udfordrer vores overholdelse af GDPR.
Det er åbenbart bare vilkår, vi må acceptere. Præcis som de høje licenspriser.
