Utilsigtet slagside: Dataregler bremser det nære sundhedsvæsen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For nylig udgav Sundhedsstrukturkommissionen sine anbefalinger til at sikre et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Kommissionen peger på en digital transformation som ”en naturlig og central forudsætning for at fremtidssikre sundhedsvæsenet”. Samtidig bliver en øget og forbedret brug af data påpeget som et grundlæggende og afgørende element.

Det er jeg fuldstændig enig med kommissionen i, og det er da også en anbefaling, vi har set flere gange før. Derfor er det tid til politisk handlekraft, så vi kan sætte skub i den helt nødvendige digitalisering af sundhed i Danmark. I dag går det desværre alt for langsomt.

Vi har i Danmark et af verdens bedste sundhedsvæsener, men fremtidsbilledet er dystert. Udfordringerne er velkendte: En aldrende befolkning, flere kronikere og flere psykiske sygdomme går desværre hånd i hånd med en stigende mangel på sundhedsfagligt personale. Vi er på vej ind i ‘dødens gab’ med to udviklinger, der kommer længere og længere væk fra hinanden.

Fremtidens sundhed skal lykkes ved at vi bliver dygtigere til forebyggelse, til at få sundheden tæt på borgeren og ved at vi skaber sammenhængende patientforløb med deltagelse fra alle aktører ‘på en gang’. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal møde borgerne dér, hvor de er, og inddrage dem aktivt i deres eget forløb. Det kan ske ved at tilbyde hjemmebehandling, virtuelle konsultationer eller skabe mobile enheder, der kan levere sundhedsydelser i lokalområderne.

På Folkemødet deltog jeg i en debat, der netop handlede om, hvordan vi får ”sundhedsvæsenet hjem til borgeren”. De gode eksempler stod i kø, men det blev også klart for mig, hvor fragmenteret indsatsen er. Der kører masser af pilotprojekter på de enkelte sygehuse og i de enkelte kommuner og regioner. Men det skalerer aldrig. Hvorfor?

For det første er der i dag lovgivningsmæssigt begrænsninger på deling og brug af data med det vigtige formål at beskytte borgernes privatliv. Der er imidlertid en utilsigtet slagside, vi skal have løst. For reglerne bremser for effektiv brug af ny teknologi med øget sundhed, et langt godt liv og mere tryghed for den enkelte patient som resultat.

For det andet er data gemt i mange forskellige tekniske systemer, strukturer og formater. Det gør det naturligt meget svært at sammenfatte viden og informationsdele. Når jeg taler med fagfolk, der leverer digitale løsninger til sundhedsvæsenet, siger de, at det er nemmere at skalere deres løsning på tværs af landegrænser end på tværs af de danske regioner. Det er muligvis sat på spidsen, men pointen er ikke til at tage fejl af.

Derfor mener jeg, at vi skal sætte ind på tre fronter.

Der er brug for en stærkere national organisering og styring af datadelings- og digitaliseringsindsatsen i sundhedsvæsenet fremadrettet, hvilket også er en af hovedkonklusionerne i Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Det må tage afsæt i en klar politisk vision for det fremtidige sundhedsvæsen og en lige så klar tilkendegivelse af, at man fra politisk hold ønsker at prioritere bedre brug af data og teknologi for at nå i mål.

Samtidig har de private aktører stor viden og erfaring med at udvikle og implementere digitale løsninger og data-drevne teknologier. Som altid er det derfor afgørende, at de offentlige og private parter arbejder sammen om opgaven.

Vi kan med fordel kigge mod Finland, hvor sundhedsmyndighederne er langt fremme i samarbejdet med private udbydere om den digitale understøttelse af sundhedsvæsnet. Her har universitetshospitalet i Helsinki udviklet en integreret ‘Digital Health Village’ platform med digitale kommunikationskanaler til borgerne og mere tid til patienterne.

Endelig kan sundhedsvæsnet ved at fokusere på nærhed, involvering og data levere sundhed til borgeren på en måde, der er både effektiv, sikker og personcentreret. Det vil kræve et paradigmeskifte fra et system, der er organiseret omkring institutioner og sygdomme, til et system, der er organiseret omkring mennesker, behov og forebyggelse.

Udfordringen er ikke til at tage fejl af, og den demografiske udvikling kalder på forandring i indsatsen. Der skal fokus på forebyggelse, nærhed og teknologi, og potentialet i data bliver en helt afgørende del af ligningen i Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.