Jagten på Humanis Optimum
I vores evige jagt på at optimere vores hverdag og ikke mindst os selv vil vi snart se en markant vækst i brugen af neuroteknologi, der kan tune og optimere vores hjerne til hidtil usete højder.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Som mennesker har vi altid stræbt efter det perfekte og optimale. Det næste trin i vores evolution og udvikling.
Intet sted er det mere tydeligt end her til sommer. EM i fodbold, Tour de France og snart OL er imponerende manifestationer af, hvor langt vi kan skubbe den menneskelige krop for at nå helt ekstraordinære resultater.
Sportsudøvere, der opnår det uopnåelige, fordi de minutiøst planlægger deres fysiske træning og diæt, så de er klar til at yde maksimalt, når det afgørende skud skal falde, når de skal eksplodere på bjergspurten, eller når de skal udføre en fejlfri Yurchenko double pike.
Og selvom vi alle ved, at det mentale også spiller en stor rolle i deres bedrifter, så er det sjældent, at det er hjernetræningen, der er i fokus. Men det vil muligvis snart ændre sig.
Er neurotech næste udviklingsskridt?
Neuroteknologi dækker over forskellige metoder til at scanne og overvåge nervesystemet eller hjernen, og hvor man via sensorer eller implantater kan påvirke hjernen på forskellige måder.
En teknologi, der ikke bare kan hjælpe folk med fysiske handicap til at få førligheden tilbage eller i forhold til mentale sygdomme, men som også kan booste vores hjerner, så vi bliver mere kreative, kan blive dygtigere til at analysere og skarpere til en jobsamtale eller et vigtigt møde.
Et vigtigt skridt inden for et område, hvor vi på trods af over 2.500 års fordybelse i hjernen stadig ved skræmmende lidt om dens funktioner. Med over 100 mia. neuroner har hjernens funktioner og reaktioner altid været et mysterium, en sort magisk boks, der aldrig har afsløret sine dybeste hemmeligheder for os.
Men det er ved at ændre sig hastigt i disse år.
Hvor vi tidligere kun har haft mulighed for at MRI-scanne større områder af hjernen, kan man i dag kortlægge hjernen helt ned i nanoskala og dermed identificere neuronforbindelser på et uhørt detaljeringsniveau.
F.eks. kan man nu identificere, hvilken musik en person lytter til, og ligefrem genskabe musikteksten – bare ved at aflæse personens hjerneaktivitet. Samtidig ser vi de første mennesker få digitale hjerneimplantater indopereret, så de ved tankens kraft kan kommunikere, skrive mails eller styre fysiske ting som f.eks. en robotarm.
Neuroteknologi giver helt nye muligheder for mennesker, der er ramt af paralyse eller har mistet lemmer eller førligheden i dele af kroppen.
Det giver os ikke bare helt nye indsigter i, hvordan vores hjerne fungerer. Vi får også en mulighed for at påvirke, optimere og fintune den – ja, måske ligefrem at tage vores hjerne videre til næste udviklingsskridt.
Træn din hjerne til at blive kunstner eller leder
Man har i mange år behandlet f.eks. depression, PTSD og kroniske smerter ved at sende magnetiske eller elektriske impulser til hjernen, som har påvirket specifikke dele af hjernens funktion.
Med den hastige udvikling inden for neuroteknologi åbner der sig et helt nyt potentiale for at kunne booste og optimere sin hjerne på meget specifikke områder, og når man har brug for det.
Via NeuroFeedback kan man i realtid ikke bare indsamle elektriske signaler fra hjernen og måle sin opmærksomhed, stress og kognitive belastning. Man kan også styrke sine kreative evner, blive en bedre leder og forbedre sine sportsresultater.
Ved at regulere forskellige hjernerytmer har forskere forbedret professionelle musikere, dansere og skuespilleres performance. Og flere sportsfolk benytter i dag NeuroFeedback til at styrke deres fokus inden en kamp, så de hurtigt føler sig ”in the zone”, hvor de kan reagere hurtigere og på et splitsekund træffe de rigtige beslutninger.
Men også som leder kan man have gavn af neuroteknologi. F.eks. til at skærpe sin koncentrationsevne, forbedre sin kreativitet eller aligne sine følelser inden et vigtigt møde.
Og selvom vi måske ikke er elitesportsudøvere som dem, vi følger her til sommer, så tror jeg, at vi snart vil se folk måle deres hjerneaktivitet på helt samme måde, som vi benytter vores fitnessarmbånd og -ure til at måle puls, skridt og søvn.
For i vores søgen efter at blive den bedst mulige version af os selv, et Humanis Optimum, er hjernen det næste naturlige udviklingsområde i vores evolution.
