Hvad betyder den omskiftelige sommer?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sommeren har været omskiftelig både i det danske sommerland og på aktiemarkedet. På overfladen er aktierne kørt sidelæns, men der har været store udsving med markante kursfald for teknologi-aktier og kraftig fremgang for small cap-aktier.

Renterne falder dog fortsat, og der er igen en diskussion af, om den amerikanske centralbank Federal Reserve er for sent ude efter en periode med skuffende amerikanske nøgletal.

Mindre udsving i væksten skal man prøve at ignorere, for kun recessioner har historisk udløst store kursfald på aktiemarkedet. Så spørgsmålet er: Er der en recession på vej eller åbner de bølgeskvulp vi har set i markedet, en købsmulighed?

Billedet er ikke helt entydigt.

Indtil videre har rapporteringsæsonen overordnet set været fornuftig på trods af enkelte store skuffelser. Det har dog ikke været nok til at løfte estimaterne for de kommende kvartaler, som jeg havde forventet.

I sidste uge fik vi også bekræftet, at BNP-væksten i USA i andet kvartal fortsat var robust, og der er fortsat en række højfrekvente indikatorer, der peger på, at den amerikanske økonomi ikke er i recession endnu.

Til gengæld fik vi svage fremadrettede indikatorer som f.eks. PMI-barometre, der tyder på, at væksten er på vej ned.

Spørgsmålet er, om det blot er en vækstpause eller startskuddet til en større afmatning. At skelne imellem de to kræver, at man ser på en række forskellige indikatorer, der spænder fra tidlige faresignaler til sene indikatorer, der bekræfter recessionen.

Oftest er det ikke tydeligt, at det er en recession, der er tale om, før den er i gang.

De fleste økonomiske cykler fra 1970 og frem til nu har en række fællestræk, på nær det inflations- og rentechok, som pandemien førte til. De første signaler stammer typisk fra stigende inflation, efterfulgt af en inverteret rentekurve i takt med, at centralbankerne hæver renten for at få bugt med inflationen.

Dernæst følger en stramning af kreditvilkårene, der fører til faldende efterspørgsel. Den endelige bekræftelse på recessionen er typisk et svækket arbejdsmarked og stigende arbejdsløshed. Hvis først ledigheden rykker, er det typisk for sent.

Lige nu er der et klart advarselssignal fra rentekurven, men det kommer efter ekstreme udsving i renterne i kølvandet på pandemien.

Andre tidlige indikatorer som f.eks. kreditvilkår understøtter fortsat økonomisk aktivitet, men forbrugerne er begyndt at vise svaghedstegn og ledigheden er stigende.

Det samlede billede ligner en langsom bevægelse mod recession, som dog kan undgås hvis ledigheden holder op med at stige. Det er derfor ekstra vigtigt at holde øje med de amerikanske job tal for at få et mere tydeligt signal.

Min forventning er fortsat, at vi er på vej ud af et inflations- og rentechok og ikke på vej ind i en stor recession. I så fald ender vækstpausen med en ny købsmulighed. Men det kræver nok, at den amerikanske centralbank sænker renten, så de finansielle vilkår lempes og efterspørgslen løftes.