Sommerens stjerner bekræftede, hvad jeg oplevede på en regnvåd landevej

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har været engageret i idræt og foreninger hele mit liv. Som udøver, foreningsaktiv, bestyrelsesmedlem og ikke mindst som frivillig og tilskuer. Men det var på regnvåd vej ved Ovsted Kirke, at betydningen og værdien af at være med for alvor gik op for mig.

Jeg stod med et rødt flag sammen med en anden gennemblødt frivillig i en gul vest og markerede ruten i et lokalt cykelløb. Og her slog det mig: Hvis ikke den engagerede far og jeg stod her, ville der ikke være et løb, ingen ville cykle i dag, og jeg ville ikke være i et fællesskab med de andre involverede.

De store stjerner har sagt det flere gange

Foran tv’et i sommer, hvor jeg har fulgt intensivt med i både EM i fodbold, Wimbledon, Tour de France og nu OL, hvor de store stjerner flere gange nævnte, hvor afgørende deres hold er, slog det mig så igen:

Vigtigheden af at være del af et sammenhold. At bidrage til en fælles indsats, tage ansvar for mere end sig selv, at være del af noget uden nødvendigvis selv at skulle på podiet til sidst kan ikke overvurderes.

EM-succesen for det spanske herrelandshold i fodbold er bl.a. blevet tilskrevet deres stærke, tætte samarbejde. I Tour de France er holdet helt afgørende for Vingegaard og Pogačar. I Wimbledon roste Novak Djokovic teamet bag ham. Og under OL er det tydeligt, hvad det betyder at være en hel flok af atleter, trænere og hjælpere af sted.

At være del af en gruppe, en forening, et fællesskab – også dem, der ikke handler om sport – er ikke blot hjælp til de udøvende. Det understøtter også nogle af de basale behov, vi som mennesker skal have opfyldt for at være lykkelige: et sted at høre til, anerkendelse og indflydelse.

Du har det bedre på et hold

Det er en væsentlig pointe, sporten giver os. I en tid, hvor individualisme siges at regere mere end tidligere, kan foreninger og fællesskaber ifølge forskningen være en modvægt til ensomhed, dårlig trivsel og tvivl om indhold i livet.

Og der er masser af muligheder for at være med – også som frivillig. Det anslås, at der findes flere end 100.000 foreninger i Danmark, hvor sport og andre aktiviteter er fælles anliggender og foreteelser.

Så uanset om du er til fodbold, håndbold, cykling, badminton, løb eller noget helt sjette – eller mere er til at strikke, bygge modelfly, spille bridge eller gå sammen i biografen – er der et sted at komme. Et fællesskab at være med i og bidrage til.

Tag del i og bliv del af fællesskabet

Det er der heldigvis rigtig mange af os, der har taget til os. I april i år slog medlemstallet i Dansk Idrætsforbund, DIF, rekord med 2,4 mio. medlemmer. Desværre oplever foreningerne samtidig en lavere interesse for den del af foreningslivet, der handler om at være frivillig.

Så når du er retur fra sommerferien, fra solen, de store is og afslapningen, så kom tilbage i foreningerne. Som aktiv og gerne også som frivillig. Og ræk eventuelt ud til dem, der ikke er med og tilbyd dem en plads, en rolle og en del af sammenholdet.

I det hele taget: Gør noget sammen med andre. Gerne aktiviteter, hvor du og de øvrige deltagere giver mere, end I får – eller tager. Det er sundt, og det giver resultater. Det siger selv de største stjerner.

Det gavner også i arbejdslivet

Det gælder i øvrigt ikke alene i sporten og foreningerne. Jeg ser i kraft af mit arbejde med HR og mennesker, hvor værdifuldt det også er i arbejdslivet at have lært at – og kunne – indgå i forpligtende fællesskaber, holde sammen og præstere som et hold.

Så jeg håber at møde dig omkring Ovsted Kirke eller et andet sted. Med et rødt flag, en gul vest eller en drikkedunk i færd med at hjælpe den næste Vingegaard gennem ruten, sikre spillere en kamp at deltage i og give dig selv og andre en mulighed for at bidrage, høre til og være med.

Jeg kender og møder i øvrigt stadig jævnligt faren i den gule vest. Han er stadig frivillig.