Metas magtmonopol mangler modspil og medansvar
Meta – der står bag Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger – går på kompromis med danske virksomheders omdømme og bundlinje i kampen for selv at tjene så stort som muligt. Vi har brug for mere sikkerhed, større gennemsigtighed og en platform, der tager ansvar for de alvorlige konsekvenser, det kan have, når noget går galt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
»Hej Emilie. Tak for at du kontaktede Meta Pro Team! Mit navn er Chris, og jeg vil assistere dig i dag. Jeg er så glad for at få muligheden for at give dig en fremragende kundeservice!«
Den fremragende kundeservice vender vi tilbage til. Svaret fra Meta kom på Messenger efter denne forespørgsel:
»Hej Chris. For et par dage siden blev min konto overtaget af en gruppe hackere, men jeg fik heldigvis min profil tilbage. Desværre er jeg nu begrænset på min egen annoncekonto. Jeg kan ikke køre annoncer længere. Jeg har ikke lige verifikationsmetoden på mig, men kan du hjælpe mig alligevel med at gendanne kontoen? Jeg har ikke kunnet annoncere i tre dage. Please hjælp mig med at åbne min konto«.
Ovenstående er ikke decideret løgn. Det var bare ikke mig, der havde dialogen med Meta. Den ville de nemlig kun indlede, hvis jeg kunne logge ind på deres platform og bruge deres chatfunktion … Men, det var jo lige præcis det, der var min udfordring. At logge ind. Selvfølgelig er det ubehageligt, at fremmede pludselig er herrer over ens identitet, holdninger og venskaber. I mit tilfælde var det værre endnu. Hackerne var ikke kun ude efter min digitale identitet, men også efter alle de virksomhedssider, jeg administrerer – og ja, annoncerer fra.
Her skulle der nu køre phishing-annoncer med mine kunder som afsender og betaler.
Umuligt at få hjælp fra Meta
Man skal ikke have meget fantasi for at kunne forestille sig et scenarie med langt værre annoncer end de sunde opskrifter, der kom ud i dette tilfælde. Var intentionen en anden, kunne der nemt køre kontroversielle annoncer fra intetanende afsendere med omdømmeskadende budskaber. Budskaber, der bliver set af masser af Facebookbrugere, uanset hvor meget du efterfølgende råber hackerangreb. Hvis du da får lov at komme ind på dit eget brand og råbe noget som helst.
Jeg ville ønske, at hele episoden havde gjort mig klogere. At jeg her i bagklogskabens evindeligt klare lys kunne se, hvor tåbeligt og uansvarligt jeg har ageret på bekostning af mange virksomheders omdømme og bundlinje.
Problemet er blot, at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes. Jeg havde alle de mulige sikkerhedsforanstaltninger. Jeg har råbt på hjælp fra Meta på alle tænkelige kanaler, gennem tidligere og nuværende ansatte hos Meta, gennem diverse formularer til formålet, gennem brancheorganisationer, IT-partnere og Meta-insiders.
Jeg kan simpelthen med god samvittighed påstå: Det kan ikke lade sig gøre at få hjælp, når lokummet brænder. De er ikke til at få kontakt med og bidrager med absolut ingenting.
Ingen beskyttelse mod hackere
Meta er i EU-forordningen om digitale markeder, Digital Markets Act, defineret som gatekeeper til sociale medier og annonceringsmoduler. Det er altså et firma, der har monopollignende tilstand på vores sociale netværk og kommunikationsmidler. Alligevel er vi tvunget til at acceptere deres betingelser uden reel mulighed for at vælge et alternativ. Meta kan, og gør, hvad de vil – og vi finder os i det.
Det er sådan set ikke hackingen i sig selv, der har rystet mig. Det chokerende er, hvor svært det er at få hjælp fra Meta. Som en af milliarder af brugere blev jeg mødt af automatiserede svar, uigennemtrængelige formularer og en følelse af magtesløshed. Det er utroligt svært for den lille erhvervsdrivende at føle sig sikker på en platform, der ikke gider beskytte sine brugere mod hackerangreb. Desværre er mange dog dybt afhængige af platformen.
Hvordan kan en virksomhed, der ejer så meget af vores digitale liv, være så ufatteligt dårlig til at beskytte sine brugere og tage ansvar, når noget går galt? Hvor mange gange skal de vise os, at de prioriterer profit over deres brugeres sikkerhed og privatliv? Hvorfor accepterer vi, at vi er tvunget til at navigere i et landskab, hvor hacking, misinformation og manglende kundeservice er normen?
Kun interesserede i annonce-kroner
Nå ja. Chris – som hackerne skrev med via min profil – ville meget gerne hjælpe, da det handlede om, at virksomhedsprofilerne skulle bruge flere annoncekroner. De (udover det vældigt venlige) facebookmedarbejdere, jeg forsøgte at få hjælp fra bagom chatten, anede ikke, hvad de skulle stille op, eller hvem de skulle sende mig videre til.
Episoden tjener blot som lille eksempel på de enorme sikkerhedsbrister, der er hos Meta. Den manglende sikkerhed og ansvarlighed hos en af verdens mest magtfulde techgiganter, tager danske virksomheder som gidsler i en leg om deres troværdighed og levebrød.
Det er simpelthen på tide, at vi stiller højere krav til Meta som gatekeeper.

