I dag er det slut. Farvel

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er i dag sidste gang, at jeg skriver på denne plads. Det er blevet bestemt sådan.

Det er blevet bestemt sådan, efter at jeg har skrevet på denne plads 52 uger om året i ni år. Opkaldet kom en tirsdag for nogle uger siden og varede vel tre minutter. Ganske uden drama.

Næste tirsdag er det derfor en anden, der på denne plads undrer sig over noget.

Hvis jeg må give et tip, undrer det mig, at ingen undrer sig over, at folk, der vil købe en elbil, ENTEN må købe den af en forretningsmand, der har døbt en søn X AE A-XII og en datter Exa Dark Sideræl Musk – og også på andre måder virker fejlmedicineret – ELLER af et kæmpemæssigt kommunistisk diktatur. Tænk, hvis folk, der ville købe et køleskab, kunne vælge mellem ét, der var produceret af Kim Jong-un og ét, der var fremstillet i Rwanda.

Teknokrater synes ikke, at der er noget at undre sig over. Verden er, som den er, punktum. Hvis en teknokrat havde skrevet ”Kejserens nye klæder”, ville der ikke være nogen dreng med i eventyret, men en repræsentant for Copenhagen Fashion Week.

En læser skrev en gang til mig, at jeg mindede om drengen i ”Kejserens nye klæder”, og til det må jeg sige tak, men drengen er altså fra i dag arbejdsløs. Der er fra i dag ikke nogen, der vil betale for en dreng, der undrer sig.

Vi har ellers undret os over mange ting sammen, læsere. Vi kan starte med det fænomen, at alle topledere løber. Når de bliver 50 års-interviewet, så løber de. Alle sammen. De løber op og ned ad villaveje, de løber maraton, og de løber klokken fem om morgenen. De løber så meget, at jeg skrev en klumme med overskriften ”Hvis du vil have lidt kant, topleder, så begynd med dine løbesko: Ud med dem”.

Hvorfor alt det løb? Før opførte topledere sig ikke som et sodavandsdiskotek. Nogle af dem tog på bøffeljagt, nogle kørte motorløb, andre dyrkede sjældne orkidéer eller samlede på førsteudgaver, engelske sportsvogne eller moderne kunst.

Og kan I huske bankdirektøren, der i et interview brugte denne metafor for, at toptopskatten er kommunisme: »Hvis nu du har en lækker kone, og jeg har en grim, skal jeg så også have lov at låne din engang imellem?«. Av, av, av. Dér var vi nogen, der undrede os. Og jeg kom i radioen og blev kaldt idiot, men i et satireshow syntes de, at jeg var sjov.

Satire er ikke nem. Nogle kan ikke forstå satire, det er teknokraterne, og nogle vil ikke, det er de kronisk krænkede. De sidste insisterer på at læse en satirisk kommentar, som de læser samlevejledningen til et garderobeskab. De ryster på hovedet allerede omkring linje tre, og ved linje 30 fråder de af raseri. Tak til chefredaktøren, der lagde skulderen imod, når de kronisk krænkede var på krigsstien.

Tak også til mine to sønner, der i ni år har accepteret, at far gik til tastaturet hver mandag klokken 9.30. Også anden påskedag, i efterårsferien og hen over jul, og så skulle der filenfløjtemig være stille. Nu må I godt hoppe i sofaen og danse badut til høj musik mandag mellem kl. 09.30 og 14, det gør ikke længere noget, men omvendt er I jo nu i 20’erne. Og det med at danse badut gælder også dig, Jeanette.

Tak til jer læsere. Hans, Moira, Karsten, August, Claes, Inger, Henrik, Gitte, møbelfabrikanten, falckredderen, svineproducenten, forsikringsdirektøren, pensionsmægleren og dig, der en aften ringede og spurgte, om jeg ville med på kronvildtjagt. Så vi kunne få en snak i bilen. Vi begyndte med emnet jagt og endte med emnet angst. Kontakten til jer læsere har været berigende ud over enhver rimelighed.

Forundring virker til at trække læsere. Nogle af klummerne er blevet læst af 50.000 danskere, nogle har rundet 100.000. Dem med mange læsere har også trukket klingklang og idiotkåringer, men var debat ikke det, som et debatindlæg skulle skabe? Må jeg i den forbindelse undre mig over noget her til sidst? Tak.

Jamen, så er det, at mennesker, der i ”Kejserens nye klæder” er vævere og fremstiller usynligt tøj til majestæten af guld og silke, får stillet debatspalter til rådighed til at fortælle om deres fantastiske energiprojekter, der godt nok er udskudt til 2036, og fossilfrie fremtid, der godt nok kræver, at en familie med en husstandsindkomst på 600.000 og to job i hver sin ende af Vestjylland kan lægge to gange 400.000 kr. for to elbiler.

Hvis du ikke har andet på programmet, kan vi på tirsdag sidde hver for sig og undre os over dén sag. Farvel.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk