Snart bliver det billigere at generationsskifte familieejede virksomheder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

10 pct. i skat stedet for 15 pct. Det er en umiddelbar nedsættelse på en tredjedel og en forskel, der kan mærkes, for de virksomhedsejere, der ønsker at gennemføre et generationsskifte. Men næsten vigtigere skabes der langt større gennemsigtighed om og sikkerhed for, hvordan virksomhedens værdi skal opgøres i forbindelse med generationsskiftet.

Skattesatsen har været genstand for stor politisk debat gennem årene. I 2015 besluttede den daværende regering at nedsætte satsen gradvist fra 15 til 5 pct. Dog nåede den ikke helt i bund, men kun til 6 pct. i 2019, hvorefter den nye socialdemokratiske regering i 2020 igen satte satsen op til 15 pct.

Det ser ud til, at regeringspartierne nu har fundet en gylden mellemvej med en skattesats på 10 pct. Skattesatsen nedsættes moderat, og staten bibeholder således i et vist omfang en betydelig indtægtskilde, mens en større andel af likviditeten end hidtil får lov at blive i den familieejede virksomhed, hvilket kan bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

Denne ”mellemvej” giver dog ikke grundlag for at antage, at skattesatsen på 10 pct. bliver nedsat yderligere inden for den nærmeste fremtid. Noget tyder på, at det er om at udnytte muligheden for at generationsskifte med en lav skattesats, mens den er her.

De nye regler er målrettet reelle generationsskifter af familieejede virksomheder, og anvendelsen af den lavere skattesats forudsætter derfor bl.a., at første generation har været ejer af virksomheden i mindst ét år forud for overdragelsen, og at næste generation opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år efter overdragelsen, hvilket også gjorde sig gældende sidste gang regeringen valgte at sætte skattesatsen ned.

Skematisk værdiansættelsesmodel

Det er ofte en udfordring entydigt at fastslå en eksakt værdi for en virksomhed, der ikke er børsnoteret, hvis ikke der i nær tidsmæssig sammenhæng har været et salg af hele eller dele af virksomheden.

Den værdi, virksomhedsejeren skal betale skat på baggrund af, opgøres ud fra nogle principper, der ligesom skattesatsen har været genstand for debat og ændringer. Fra 1982 til 2015 havde virksomhedsejerne et retskrav på at kunne benytte en skematisk model for værdiansættelsen.

Efter afskaffelsen af modellen, blev værdiansættelsen i sidste ende overladt til rent skøn, hvor virksomhedsejere og skattemyndigheder kan ende med at nå til vidt forskellige værdier ved at indlægge forskellige forudsætninger – herunder den fremtidige værditilvækst, der er svær at forudse og kapitalisere, men som virksomhedsejeren pt. beskattes af uanset om den forventede værditilvækst opnås eller ej.

Det skaber usikkerhed for ejerne af en familieejet virksomhed i relation til de skattemæssige konsekvenser af et generationsskifte.

Retskravet på at kunne anvende den nye skematisk værdiansættelsesmodel kommer dog kun til at gælde ved beregning af bo- og gaveafgift ved overdragelse til nærtstående og ikke i andre sammenhænge.

Af lovforslaget, der blev sendt i høring den 1. juli 2024, fremgår, at modellen vil blive tillagt virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og at modellen tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne. Dog med den modifikation, at det ikke kun er de seneste tre års regnskabsresultater, som vurderingen baseres på, men derimod de seneste fem års resultater. Desuden fremgår, at det vil være muligt at fravælge den skematiske model, hvis det kan godtgøres, at den skematiske værdi overstiger handelsværdien.

Ved at (gen)indføre et retskrav på at anvende en skematisk model, som skattemyndighederne ikke uden videre kan tilsidesætte, skabes igen et grundlag for forudsigelighed, og samtidig lægges risikoen for en fejlagtig vurdering over på skattemyndighederne, fremfor at risikoen påhviler skatteyderen.

Med eller uden skattemæssig succession?

Et generationsskifte kan fra et skattemæssigt perspektiv overordnet set gennemføres på to måder: Med eller uden skattemæssig succession. Gennemføres generationsskiftet med skattemæssig succession, indtræder næste generation i første generations skattemæssige stilling, og første generation bliver derfor ikke beskattet på tidspunktet for overdragelsen. Først på det tidspunkt hvor virksomheden reelt sælges – og der således vil være likvider til at betale skatten – bliver næste generation beskattet. Det er værd at bemærke, at denne model vil kunne anvendes til at overdrage (andel af) en virksomhed, også selvom næste generation er under 18 år.

En virksomhed kan dog ikke overdrages med skattemæssig succession, hvis 50 pct. eller mere af selskabets indtægter eller aktiver udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. kontanter, værdipapirer, investeringsejendomme mv. I det tilfælde betragtes virksomheden som en såkaldt pengetank.

Med regeringens lovforslag bliver pengetankreglen indskrænket en anelse, så det fremover være muligt at overdrage visse ejendomsudlejningsvirksomheder med succession, når driften ikke er overladt til en uafhængig ejendomsadministrator eller lign.

Gennemføres generationsskiftet uden skattemæssig succession, vil det i et vist omfang ”kun” være en eventuel fremtidig værditilvækst, der tilkommer næste generation, da overdragelsen af den nuværende værdi kan udløse en betydelig skat, idet skatten ikke udskydes, da næste generation ikke indtræder i første generations skattemæssige stilling.

De nye lempeligere skatteregler vil dog i højere grad aktualisere denne model, da det i sagens natur er langt mere attraktivt at betale 10 pct. i skat af ”arven” til næste generation i forbindelse med et generationsskifte, fremfor at betale 15 pct. i boafgift når første generation falder bort, hvilket er realiteten, hvis man som virksomhedsejer bevarer status quo.

I begge modeller er der mulighed for, at første generation kan bevare kontrollen i virksomheden, hvilket kan være til fordel for både første og næste generation. I forbindelse med generationsskiftet er det sædvanligt at aftale vilkår som f.eks. særeje, båndlæggelse, tiltrædelse af en ejeraftale mv. – dette ligeledes for at beskytte første og næste generation.

Er det tid til et (økonomisk) generationsskifte?

En lavere skat på generationsskifte er med det nye lovforslag ved at blive en realitet. Som virksomhedsejer bør man derfor overveje at drage fordel af de lempeligere regler ved at gennemføre et generationsskifte fra oktober i indeværende år, hvor de nye regler forventes at have virkning fra.

Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor der pågår – eller er planlagt – en omstrukturering i forbindelse med en transaktion. Med den rette rådgivning kan et generationsskifte gennemføres relativt hurtigt og ukompliceret til fordel for både første og næste generation.