Kampen for kød udkæmpes i laboratoriet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den varme sensommer har forlænget grillsæsonen med grillpølser, steaks og kød på spyd. Om nogle år er det muligvis laboratoriefremstillet kød, som vi kan smække på grillen. I Singapore og USA bliver det allerede serveret på udvalgte restauranter, mens det i EU ikke godkendt til menneskeføde. Alligevel har Italiens premierminister Georgia Meloni som det første land i verden forbudt det, hvilket vidner om, at laboratoriefremstillet kød befinder sig midt i et idelogisk slagsmål.

Baggrunden for laboratoriefremstillet kød, også kaldet kultiveret, syntetisk eller dyrket kød, er kødets høje klimabelastning. Herhjemme kan debatten om laboratoriefremstillet kød få fornyet liv, eftersom vi skal bruge store dele af det land, som i dag bruges til landbrug, til skov og beskyttet natur, som skitseret i den grønne treparts-aftale.

Vi skal således have bremset kødproduktionens negative påvirkning af klima, vand og natur. Her er danskernes kødforbrug en uundgåelig brik, som regeringen indtil videre ikke har rørt, men som bliver stadig sværere at overse. Hvis vi kan få danskernes kødforbrug ned fra lidt over 1 kilo om ugen i dag til de 350 gram om ugen, som statens kostråd anbefaler, svarer det nogenlunde til den nedgang i kødkonsumering, som Klimarådet anbefaler for at nå 100 pct. reduktion af CO2 i 2050.

Det er ikke hokus pokus, men sund fornuft. Trods en historisk trepart med sin egen minister mangler vi et politisk svar på, hvordan vi skal få plads til mere natur uden at nedbringe kødforbruget.

Spørgsmålet er så, om dyrket kød er en del af løsningen? Nogle af de fordele, der fremhæves ved dyrket kød, er, at det bruger mindre land og mindre vand end konventionel kødproduktion. I stedet tager man stamceller fra dyr, som udvikles i bioreaktorer, hvor de bliver ‘fodret’ med proteiner, sukker og fedtstoffer for at kunne vokse. Fremstillingen minder om den, der bruges til medicin som insulin.

Selvom laboratoriefremstillet kød kan synes som en smart løsning på vores kødproblem, er der dog en række udfordringer. Dels er det i dag ekstremt dyrt, da der ikke er volumen i produktionen. Dels peger en undersøgelse på, at det i dets nuværende form er mere klimabelastende end konventionel kødproduktion. Dertil kommer, at det næppe er særlig sundt, da det er en ultraforarbejdet fødevare.

En gammel talemåde lyder, at love er som pølser: Det er bedst ikke at se, hvordan de bliver lavet. Det gælder også for dyrket kød, for jo mere man dykker ned i fremstillingsprocessen, jo mere mister man appetitten. Den slags kød bliver muligvis en del af fremtidens proteinmix, men lad os huske på, at vi har et ganske glimrende alternativ allerede i form af rigtig mad som friske grøntsager, frugt, bønner, linser, fuldkornsprodukter og meget mere.

Vi skal fortsat eksperimentere med fermenterede fødevarer, plantebaserede proteiner og andre såkaldte biosolutions, men vi skal ikke bilde os ind, at disse eller laboratoriefremstillet kød er en forudsætning for at ændre kostvanerne allerede i dag. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken; vi skal ændre, hvad vi putter på den.

Den gode nyhed er, at et flertal af danskerne er klar til at ændre deres madvaner. I en Coop-analyse svarer 66 pct. af danskerne, at ønsker at spise mindre kød. Blandt unge mellem 18 og 34 år er det 76 pct. Mens det for de unge primært er hensynet til klimaet, er det for den voksne befolkning et spørgsmål om sundhed. Klimamæssigt en fantastisk kendsgerning.

Viljen er der, nu mangler vi bare at finde vejen. Det er oplagt, at offentlige institutioner går forrest, ligesom virksomheder bør have en interesse i at nedbringe CO2-aftrykket af deres frokost og forplejning. Som samfund kan vi med fordel investere mere i indsatser til at få folk til at omlægge kostvaner, så vi hjælper folk med at leve i overensstemmelse med deres ønsker og værdier.