Fortsæt til indhold

Teknologiens lynudvikling understreger behovet for digital lighed

Teknologien udvikler sig som aldrig før og stiller krav til erhvervslivet og vores initiativer på digital lighed. Hvis Danmark skal bidrage til at fremme den, skal virksomhederne udvikle løsninger med udgangspunkt i lokale behov.

Debat
Peder EskildsenCountry Lead, HP Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Peder Eskildsen

Hvor ofte tænker du over digital lighed?

Mit gæt er sjældent. For i Danmark lever vi i et af verdens mest digitaliserede lande, og vi er vant til, at næsten alle gøremål kan klares digitalt. Samtidig lever vi i et samfund, hvor teknologien udvikler sig med lynets hast og hjælper os med at løse komplekse problemer hurtigere og mere effektivt end nogensinde før.

Men ser man ud over Danmark og Europas grænser, er billedet anderledes. Ifølge en global undersøgelse, som vi i HP gik ud med i juni i år, er cirka en tredjedel af verdens befolkning udelukket fra essentielle økonomiske og sociale muligheder grundet teknologisk ulighed.

Hvis Danmark skal bidrage til at mindske den digitale kløft – og det mener jeg klart, at vi skal – bør vi arbejde målrettet med at forstå de lokale behov frem for at tænke one size fits all.

Kun ved at lytte, lære og samarbejde med lokale partnere kan vi forstå de udfordringer, der eksisterer i forbindelse med digital lighed, og skabe meningsfulde og varige forandringer.
Peder Eskildsen

Det blev jeg for nyligt bekræftet i, da jeg var i Mumbai med mine kolleger. Denne del af turen handlede om indsatsen inden for digital lighed, som vi har en målsætning om at fremme for 150 millioner mennesker inden 2030. Blandt andet ved hjælp af projekter i lokalcentre, laboratorier og klasseværelser verden over.

Skrivemaskiner frem for computere

På turen besøgte vi en samarbejdspartner, der arbejder for at styrke unge menneskers muligheder og skabe inkluderende samfund verden over. I deres lokaler blev kursisterne tilbudt uddannelse i blandt andet computere, hjemmesider, kodning og skrivemaskiner. Og til min overraskelse var det ikke computere, hjemmesider eller kodning, der var de største trækplastre.

I stedet var uddannelserne i at bruge skrivemaskinerne eftertragtede. Her taler vi gamle, mekaniske skrivemaskiner, som i Danmark ville høre til på et museum. Kursisterne var nemlig fuldt bevidste om, at dét at kunne betjene en skrivemaskine ville give dem de bedste jobmuligheder. Så hvorfor skulle de egentlig vælge en uddannelse i brug af computere, når de ved at starte med en uddannelse i skrivemaskiner var garanteret et job?

Lokale løsninger til lokale behov

Besøget i Mumbai og dét at opleve betydningen af lavteknologiske skrivemaskiner var en øjenåbner for mig – både forretningsmæssigt og personligt. For mon ikke, at vi i Danmark også havde valgt skrivemaskinen til, hvis det var afgørende for at få et job?

Oplevelsen understreger, at det ikke alene er inspirerende, men også helt nødvendigt at samarbejde med lokale partnere, hvis vi skal mindske den digitale kløft, der stadig er en udfordring i store dele af verden og i Danmark.

Dels for at sikre udbredelse af uddannelse og teknologi, dels for at ramme rigtigt med initiativerne i forhold til lokale behov og jobmuligheder. Kun ved at lytte, lære og samarbejde med lokale partnere kan vi forstå de udfordringer, der eksisterer i forbindelse med digital lighed, og skabe meningsfulde og varige forandringer.

Artiklens emner
Digitalisering
It-industrien