Vi har råd til en opblødning af pensionsalderen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selvom det har været under opsejling i et stykke tid, kom det alligevel som en overraskelse, da statsministeren på sommerens gruppemøde annoncerede, at Socialdemokratiet vil genforhandle velfærdsaftalen. En aftale, der indebærer en automatisk stigning i pensionsalderen hver gang, den forventede levetid øges.

Danmark er ikke det eneste EU-land, der har valgt en model, hvor pensionsalderen følger levetiden, men vi har en særlig stram regulering, som medfører de største stigninger i pensionsalderen set i en international sammenhæng.

Ifølge EU-Kommissionens ”2024 Ageing Report” er den danske pensionsalder allerede i dag blandt de højeste i EU. Ser vi fremad, vil den danske pensionsalder fra 2030 ligge betydeligt højere end i andre EU-lande, og i 2070 forventes den at nå 74 år. Det vil være fire og syv år højere end i nabolandene Sverige og Norge.

Hvis danskerne så bare levede længere end alle andre, kunne den høje pensionsalder give mening, men det er ikke tilfældet. Den gennemsnitlige levetid for både mænd og kvinder ligger omkring EU-gennemsnittet i dag og forventes at gøre det samme i 2070.

Den høje pensionsalder betyder, at danske mænd og kvinder i 2070 kan se frem til et otium, der er 2,5-3 år kortere end gennemsnittet for andre europæere. Så hvis Danmark skal i sync med resten af EU, er der behov for at lempe på reguleringen af pensionsalderen.

Holland, der tidligere har haft den samme stramme regulering som i Danmark, er kommet på bedre tanker og har ligesom Sverige, Finland og Portugal indført en regulering, hvor pensionsalderen kun stiger totredjedele af stigningen i levetiden. Danmark kan nu blive det næste land til at lempe reglerne.

I foråret 2022 kom Kommissionen for Nedslidning og Tilbagetrækning, den såkaldte Pensionskommission, med Jørn Neergaard i spidsen med et forslag til en mere lempelig og generationsmæssigt fair regulering af pensionsalderen i Danmark, der kan gennemføres uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr. Kommissionens model vil sikre, at fremtidige generationer får mulighed for at tilbringe den samme andel af voksenlivet, godt 25 pct., på folkepension. Det vil koste 0,6 pct. af BNP.

Statsministeren har ikke fremlagt et konkret forslag, men erkendelsen af, at den nuværende levetidsindeksering ikke er socialt holdbar og ikke kan fortsætte, er et første skridt på vejen mod et mere retfærdigt pensionssystem, der også tilgodeser mange lønmodtageres lange og hårde arbejdsliv. Og med overholdbare offentlige finanser, senest opgjort til 1,4 pct. af BNP, er der råd til det.