Finanssektorens klimaaftryk er tårnhøjt - det er tid til politisk handling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Siden klimaloven blev vedtaget i 2020 har vi brugt mange politiske kræfter på at få Danmarks årlige udledninger til at falde med cirka 20 millioner ton frem mod 2030. Fra omkring 44 millioner ton CO2 til 23,5 millioner ton. Imens har vores magthavere lukket øjnene for de massive udledninger, finanssektoren muliggør, når banker og pensionskasser putter penge i nogle af verdens sorteste kul-, olie- og gasselskaber.

Måske skyldes det, at netop de udledninger er enormt komplekse at få overblik over. Så længe vi ikke har et tal, har vi det ikke sort på hvidt, at her er noget, vi som samfund bliver nødt til at forholde os til.

Men den undskyldning dur ikke længere. For Nationalbanken har kastet sig over regnestykket, og selvom de endnu ikke kan offentliggøre et samlet tal for alle typer af finansielle aktiviteter, tjener deres foreløbige resultater som en uomgængelig indikator på bankers, pensionskassers og kapitalforvalteres klimaansvar.

Nationalbanken er nemlig kommet frem til, at den danske finanssektor - alene via sine investeringer i børsnoterede selskaber - er ansvarlig for udledningen af lige omkring 100 millioner ton CO2e.

Vi kan ikke indfri vores fælles ambition om at bremse klimakrisen, så længe finanssektoren fortsætter med at undergrave den. Det skal være slut med at jagte kortsigtet vækst og afkast på en måde, der mindsker chancen for, at vi kan lykkes med at skabe gode liv indenfor de planetære grænser. Slut med, at finanssektoren frit kan forvalte sin store magt over klimaet. Slut med, at banker og pensionskasser uhindret kan fortsætte med at putte penge i sorte selskaber, der modarbejder, hvad vi demokratisk har forpligtet os på.

Finanssektoren er den underliggende motor under vores økonomi og dermed også nøglen til at få vendt økonomien fra sort til grøn, før det er for sent. Det må politikerne forløse med ny politik, og vi anbefaler, at de starter med at udvide klimaloven.

Det står allerede i den politiske kalender, at klimaloven ganske snart skal genåbnes og opjusteres. I den forbindelse bør loven udvides med et mål om at nedbringe finanssektorens finansierede udledninger med 60-70 pct. i 2030 og nettonul senest i 2050. Derudover skal sektorens udledninger – inklusiv finansierede udledninger - indgå i den årlige klimastatus, og regeringens klimaprogram skal indeholde tiltag for at få dem ned.

Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans har netop udgivet et udspil, hvor vi udpeger de første 10 håndtag, vi mener, regeringen bør dreje på.

Først og fremmest skal finanssektoren forhindres i direkte at modarbejde Danmarks både nationale og internationale indsats for at skubbe på omstillingen væk fra olie, kul og gas. I dag lægger danske banker, pensionskasser og kapitalforvaltere store summer i sorte selskaber, der bygger nye kulminer og kulkraftværker eller åbner nye olie- og gasfelter, og som dermed ignorerer klimavidenskabens klare krav om at stoppe fossil ekspansion.

I 2023 havde danske pensionskasser investeret næsten 20 milliarder kroner i fossil ekspansion, og fra 2016 til 2022 finansierede danske banker fossil ekspansion med 50 milliarder kroner. Den slags investeringer og lån bør forbydes. Derudover bør politikerne pålægge de samme finansielle institutioner at have mindst 20 pct. af deres udlån og investeringer i vedvarende energi og energieffektivisereringer.

Hertil foreslår vi, at politikerne flytter klimahensyn op øverst på dagsordenen hos vores vigtigste finansielle institutioner. Klimahensyn skal ind i Nationalbankens formålsparagraf, Finanstilsynet skal pålægges at sætte en grøn retning for sektoren og sikre, at den bliver fulgt, og alle finansielle institutioner skal fremover ikke først og fremmest sikre afkast, men også påtage sig at tage højde for planetens trivsel, når de investerer kunders penge.

Ligesom resten af os skal finanssektoren omstille sig til at kunne eksistere indenfor de planetære grænser.