Biodiversitet kræver nuanceret måling og målrettet handling
Virksomhederne søger en simpel løsning, men grundig måling af biodiversitet er en nødvendighed for erhvervslivet i en tid med øget regulering og risici.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Prognosen for naturen er ikke god, og det påvirker vores rekreative muligheder herhjemme og ude i verden. Det truer samtidig fundamentet for vores planet og de forretningsvilkår, som mange virksomheder er afhængige af.
Hvis naturen var en bank, ville den være i overtræk og renten ville komme til udtryk gennem økonomiske tab, forstyrrelser i værdikæden og øgede risici. Hvordan skal virksomheder navigere i en fremtid, hvor naturens ressourcer er knappe og risikoen er høj?
Naturens forfald og de knappe ressourcer bliver i stigende grad genstand for global regulering og målsætninger, som f.eks. Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (GBF) og EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stiller virksomheder til ansvar for deres forhold til naturen.
Det er en almindelig misforståelse, at virksomhedernes forhold til naturen kun handler om velmenende CSR-indsatser eller støtte til NGO’er. Det anslås, at mere end halvdelen af verdensøkonomien er bundet i naturens evne til at fungere (World Economic Forum). Fra fødevarer og tekstiler til biler og byggeri - alt, hvad vi producerer, forbruger og bygger, trækker på naturens ressourcer og økosystemtjenester.
Det globale barometer for risici Global Risk Report er ikke uenig; tab af biodiversitet og økosystemkollaps er rangeret i top 3 over de mest “severe risks”, der truer verdensøkonomien i løbet af de næste 10 år.
Biodiversitet kan ikke længere kan ses som et perifert eller sentimentalt spørgsmål. Det er en strategisk nødvendighed.
Men hvordan måler man noget så livligt og komplekst som biodiversitet?
Mange virksomheder, især banker og investeringsselskaber, søger en standardiseret metrik, men naturvidenskaben advarer mod en sådan forenkling. Biodiversitet kan ikke reduceres til et enkelt tal uden at miste væsentlige nuancer. Det svarer til at måle en persons helbred ud fra én enkelt indikator - det giver sjældent et fuldstændigt billede.
Hvorfor er det så svært at måle biodiversitet?
Modsat klima og CO2e, der har en “driver” med en universel impact på den globale atmosfære, er natur og biodiversitet en noget mere livlig størrelse.
Bruger jeg 1000 m3 vand i Sønderjylland og det samme i Bangladesh, er trykket på naturen identisk, men hvordan trykket forplanter sig i den lokale natur kan tage sig ud på forskellige måder, alt efter hvor meget vand der er i det pågældende område. Derfor er kontekst og lokationsspecifikke forhold afgørende, når vi snakker natur og biodiversitet.
En præcis måling af biodiversitet kræver altså:
- Forståelse for hvilke påvirkninger/tryk virskomheden foranlediger. Det kan eks. være “brug af land”, vand, udledning af CO2, brug af ressourcer.
- Viden om de pågældende områder/økosystemer, som påvirkningerne finder sted i. Her bliver virksomhedens geografiske tilstedeværelse/værdikæde essentiel.
Med det på plads, kan man “parre” forskellige påvirkninger med relevante markører for naturens lokale tilstand. Brug af land åbner f.eks. for en vurdering af økosystemets tilstand, antallet af arter m.v.
Det vil sige, at metrikkerne for biodiversitet kan forstås som et “katalog”, der folder sig ud, med udgangspunkt I de konkrete forhold.
Anbefalinger:
Faktisk begynder arbejdet med biodiversitet sjældent med konkrete baseline-målinger. I tråd med CSRD kan virksomheder komme langt ved at fokusere på væsentlighedsbegrebet understøttet af de rigtige metodikker. Her er frem anbefalinger til at starte processen:
- Kortlæg værdikæden med fokus på materialestrømme, geografisk tilstedeværelse og berøring med følsomme naturområder.
- Kortlæg væsentlige påvirkninger og afhængigheder inden for både virksomhedens grænser og værdikæde. Benyt screeningsværktøjer som SBTN og ENCORE til at identificere kritiske områder.
- Basér indsatser og rapportering på resultaterne fra væsentlighedsvurderingen. Overvej indkøbsvolumener, tilstanden af naturen i berørte områder og tilgængelige data for at prioritere indsatsområder effektivt.
- Forpligt virksomheden og sæt mål, der som minimum harmonerer med Kunming-Montreal-planen. Brug eks. SBTN som målramme for at sikre, at målene er videnskabeligt funderede, tidsbestemte og lokationsspecifikke.
- Rapportér aftryk og fremskridt i overensstemmelse med retningslinjer fra TNFD (Taskforce on Nature-related Financial Disclosures) eller tilsvarende.
Fra måling til handling
Måling af biodiversitet er vigtig, men handling er afgørende. Virksomheder bør omsætte indsigter til konkrete strategier for at opfylde regulatoriske krav og positionere sig som ledere i en bæredygtig fremtid.
En proaktiv tilgang til biodiversitet kan åbne økonomiske muligheder, styrke brandets omdømme og fremtidssikre virksomhedens forretningsvilkår.
