Det er dyrt at tøve med ESG-kommunikation

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi er kommet langt, siden Verdensmålene og Parisaftalen så dagens lys for snart 10 år siden. Den europæiske grønne pagt har vi også talt om i flere år. Selv de relativt nye begreber Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS) har man også fået smagt på rundt om i direktionslokalerne.

En undersøgelse fra PwC viser således, at 6 ud af 10 virksomheder har bæredygtighed i top-3 over de vigtigste temaer de næste to år. Der laves dobbelte væsentlighedsanalyser, sættes nye mål, regnes på klimaaftryk, og indledes samarbejder. Der sælges konsulentydelser, acceleratorprogrammer, ESG-uddannelser og livscyklusanalyser, juristerne får nye opgaver og marketing skal prøve at sælge nye produkter og ydelser.

Kommunikationen halter

ESG er hos særligt de største virksomheder rykket helt op på dagsordenen og ind i forretningsstrategien. Men selvom indsatsen mange steder er accelereret og i høj fart, halter kommunikationen om ESG bagefter. De færreste har fundet en formel på opgaven med at kommunikere om bæredygtighed. Også selvom ledelsesansvaret for virksomhedens samlede ESG-indsats flere steder er placeret hos kommunikationsdirektøren.

Det viser en undersøgelse, RelationsPeople har udarbejdet, baseret på kvalitative interview med 16 kommunikationsansvarlige i store danske virksomheder. Undersøgelsen peger på, at ESG-kommunikation i de fleste virksomheder ikke holder samme fart som udviklingen i ESG-indsatsen i resten af forretningen. Tre fjerdedele af virksomhederne mangler fokus og prioritering – på trods af at der er ESG i forretningsstrategien hos alle.

Særligt de interne arbejdsgange og prioriteringer kan ikke holde trit med den øvrige udvikling, og den kommunikationsansvarliges rolle i ESG-kommunikationen er i flere tilfælde perifer. Der er sjældent defineret en samlet fortælling, og det er ikke tydeligt, hvem der ejer virksomhedens ESG-budskaber og ansvaret for, at de er dokumenterede. Sidstnævnte har særligt stor relevans i lyset af, at forbrugerombudsmanden sidder klar med hammeren, hvis der ikke er data og belæg bag budskaberne.

Udbyttet svinder

Det er forretningskritisk, at en virksomhed kommunikerer. Salg, kundepleje, branding, investor relations, forretningsudvikling, vækst, rekruttering, udvikling af virksomhedskulturen, ledelse og transparens om virksomhedens overholdelse af love og regler. De nævnte eksempler er bare et udpluk af basale områder i enhver virksomhed, der forudsætter kommunikation. Skåret ind til benet er kommunikation en del af al drift, alle strategier og enhver form indsats, en virksomhed kunne tænkes at iværksætte.

Det gælder selvsagt også store forandringsprocesser. Uden kommunikation sker forandring sjældent: Normer, prioriteter, fokus og rutiner ændres ikke og da slet ikke i fælles retning. Og er der noget ESG er drevet af og har som mål, så er det behovet for forandring. Hele den grønne omstilling, er et stort forandringsprojekt, som alle samfundets parter – også virksomheder – skal levere deres del af. Og derfor også kommunikere om, så de nye løsninger og nye målsætninger, som virksomheden har at byde på, kommer i spil. Hvis ikke myndigheder, medarbejdere, markedet og omverdenen i øvrigt ser og anerkender indsatsen, hvordan skal en virksomhed så få effekt af arbejdet? Her spiller kommunikation en central rolle.

ESG giver anledning til store forandringer, og det går stærkt. Men uden kommunikation, går slagkraften ud af den gode indsats. Og så lykkes det store projekt, som globale aftaler, EU-direktiver, national lovgivning og folkelige bevægelser er udtryk for, ikke.