Kunstig intelligens flytter den digitale revolution ind i vores fysiske virkelighed

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Nogle ser den digitale revolution som en skuffelse, nydeligt opsummeret med citatet: ”De lovede os flyvende biler, i stedet fik vi 140 tegn” (den oprindelige tegngrænse for twitter-opslag).

Blandt andre økonomen Robert Gordon har i bogen ”The Rise and Fall of American Growth” fra 2017 argumenteret for, at den digitale tidsalders opfindelser - selvom de er imponerende - blegner i sammenligning med tidligere opfindelser som kloakering og vandforsyning til alle private hjem, køleskabe, biler osv. For ikke at nævne antibiotika og kunstige hofter.

Mange var uenige med Gordon, f.eks. Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, som argumenterer for, at de fulde effekter af kunstig intelligens (AI) og andre digitale teknologier endnu ikke er realiseret, og at det derfor er alt for tidligt at sammenligne deres effekt med teknologier, der har været mange årtier undervejs.

Det interessante ved Gordons argumentation er ikke så meget hans pessimisme men den indsigt, at vi mennesker i sidste instans er væsener af kød og blod i en fysisk verden. Fordi vi har et tarmsystem, vil kloakering til enhver tid være vigtigere for os end ChatGPT.

Men omvendt indebærer den erkendelse også, at vi kan forudse enorm velstandsfremgang, hvis den digitale revolution formår at flytte sig fra at være primært et online-fænomen til i højere grad direkte at påvirke vores fysiske verden. Der er tegn på, at dette netop nu er ved at ske.

Indtil nu har digitaliseringen primært flyttet aktiviteter væk fra den fysiske verden, så de i stedet finder sted online. Vi går ikke længere i banken, vi streamer musik og film i stedet for at købe CD’er og DVD’er, vi køber fødevarer, tøj og meget andet online i stedet for i butikker. Vi sender e-mails i stedet for at sende breve.

Digitaliseringen har ikke i samme omfang formået at forbedre de aktiviteter, som fortsat finder sted i den fysiske verden. Det tager i dag længere tid at pendle fra en forstad til København eller Aarhus end for 50 år siden eller at tage et fly til London. Når vi bestiller varer, bliver de leveret med omtrent den samme slags varevogne som for 40 år siden. De fleste fysiske aktiviteter i vores hjem foregår omtrent som dengang.

Kunstig intelligens baner vejen for store innovationer, der vil manifestere sig i den fysiske verden. For eksempel er virksomheder som Zipline godt i gang med at revolutionere transport af – indtil videre – let gods med deres nye logistiksystem baseret på autonome droner drevet af AI.

Zipline startede med at levere donorblod og medicin til fjerntliggende sygehuse i Rwanda, men leverer nu også medicin i en række andre lande. Det er kun et spørgsmål om tid, før almindelige forbrugere vil kunne få varer leveret til deres privatadresse via droner. Ikke helt flyvende biler, men noget der ligner.

Robotter kan via sensorer se, og AI gør dem i stand til at tolke og ”forstå”, det de ser. Dermed bliver de på en helt ny måde en del af vores fysiske verden. Ovenikøbet kan vi nu takket være kunstig intelligens tale til computere, og de kan svare. I marts i år præsenterede OpenAI (firmaet bag ChatGPT) en robot, der stod foran et bord med diverse genstande, heriblandt et æble. En mand beder robotten om noget at spise, og robotten giver ham æblet – det eneste spiselige på bordet.

Autonome robotter er på vej ud i vores fysiske virkelighed, f.eks. på byggepladser, i landbruget, på fabriksgulve, kontorer, hoteller, i lufthavne. I hvor høj grad og hvornår, de bliver almindelige i private hjem, er formentlig primært et spørgsmål om, hvor hurtigt priserne vil falde.

En tredje måde, hvorpå AI slår bro fra den digitale til den fysiske verden, er ved at fremskynde udvikling af nye materialer med nye egenskaber og anvendelser. Det gælder ikke mindst design af nye proteiner.

Ved at analysere store datasæt over proteiners strukturer og funktioner kan AI forudsige nye proteiner egenskaber og designe helt nye proteiner med ønskede egenskaber. AI-designede proteiner kan føre til nye lægemidler og terapier.

Man skal ikke overdrive skiftet: AI har i mange år forandret den fysiske verden. Uden AI igen CRISPR-Cas9, som anvendes til genmanipulation, for at nævne blot ét eksempel.

Men hvis det er korrekt, at digitalisering og AI i de kommende år i stigende grad vil forandre vores fysiske virkelighed, kan det indebære en acceleration af graden af innovation og af den økonomiske vækst i samfundet.