»Kan rigmand få servicekæmpe ud af børsmarkedets skammekrog?«
ISS kæmper desperat for at få genskabt tilliden på børsen. Det går ikke godt. Serviceaktien er blevet den mest shortede aktie. Imens køber aarhusiansk rigmand sig ind som storaktionær.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
ISS kandiderer helt klart til at være fondsbørsens mest usexede aktie. Der er ikke meget swung i gulvmopper og kantinebakker i facility management-kontrakter. Det har der dog været, da den danske servicekoncern havde en aggressiv strategi om at købe 100 selskaber om året, få dem integreret og skabe et globalt service-powerhouse.
Det var topledelsen ikke særlig god til, og strategien blev i forskellige afskygninger ved med at destruere værdi, indtil der blevet hevet i nødbremsen.
Det er ikke forkert at sige, at ISS’ ekspansion stødte på grund. I de senere år er fortællingen om selskabet, at det bakker, rydder op og leder efter en lønsom kerne, som det kan vokse fra. På nær et par svipsere ser det ud til at lykkes meget godt. En irriterende tvist om en stor milliardkontrakt med Deutsche Telekom er endt i voldgift og ser ud til at lægge en dyne over aktiekursen.
Der er ikke meget, der skal gå galt, før budgetterne risikerer at skride.Søren Linding
Men en solid resultatprognose for i år ændrer ikke på billedet af, at ISS er den danske aktiebørs mest shortede aktie. Det betyder med andre ord, at ISS er det selskab, som børsspekulanterne satser mest heftigt på, vil falde i værdi. Det har fået især aktieanalytikere – og sikkert også topledelsen - til at rive sig i håret.
Kan kerneforretningen blive stabiliseret med en nogenlunde robust vækst, vil den frie pengestrøm ramme 2,5 mia. kr., der kan udloddes til aktionærerne. Det vil med den nuværende markedsværdi give et afkast på den rigtige side af 10 pct. om året. Der er ISS med en prognose på mindst 1,8 mia. kr. i år ikke helt.
Det tilsiger på ingen måde, at en sådan aktie skal rode rundt i fondsbørsens fjerneste skammekrog. Det virker også mere end irrationelt, at en shortet aktie forbliver tungt shortet, bare fordi den er shortet. Det er set tidligere, når spekulanterne først har set sig sure på et selskab, at der skal mere end gode resultater til at komme ud af børspinen. De seneste års kursraket, smykkekoncernen Pandora, er et eksempel på, hvad der kan ske, når først forbandelsen er hævet.
Men det er ikke, hvad der står i stjernerne for ISS. Det er en utrolig kompleks virksomhed med over 350.000 medarbejdere, fordelt på over 30 lande, der servicerer flere end 40.000 kunder og genererer en omsætning nord for 80 mia. kr. Lønsomheden er minimal med et driftsresultat på 5 pct. af salget. Der er ikke meget, der skal gå galt, før budgetterne risikerer at skride, og der ikke kommer de forventede kontanter i kassen.
Vejen ud af børsmarkedets skammekrog tegner til at blive lang.Søren Linding
Selv om en af dansk erhvervslivs mest prominente wunderkinds, Jacob Aarup-Andersen, før sit skifte til Carlsberg brugte over tre år på at rydde ud, nager tvivlen stadig. ISS er selskabet, der kun kan præstere stabil fremgang i en overskuelig periode, før det igen kører i grøften. Det satser hedgefondene tilsyneladende på.
Men tidevandet er måske ved at vende. Hedgepositionerne er blevet lidt mindre i de seneste par uger, og nu melder den aarhusianske rigmand Henrik Lind sig på banen som storaktionær med lige over 10 pct. af aktierne. Det må siges at være et stort sats for milliardæren, der tjente en formue på at sælge energihandleren Danske Commodities for seks år siden.
Henrik Lind har tidligere haft held med at investere massivt i aktier, der af den ene eller anden grund er gået af mode. Han er også en af de fire store nye aktionærer, der lige har båret SAS ud af sine to år lange konkursbeskyttelse.
Her er tålmodighed en dyd. Vejen ud af børsmarkedets skammekrog tegner til at blive lang.
Søren Linding er redaktør og erhvervskommentator på Finans. Følg ham på X: @sorenlinding.
