Kunstig intelligens tager vores job – og hvad så?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kunstig intelligens (AI) tager vores job, misbruger dine personlige data, bliver autonome og farlige – og er snart en eksistentiel trussel for menneskeheden. Ja, de negative omtaler af fremtiden for kunstig intelligens står nærmest i kø, hvilket ikke er så underligt.

For i vores forsøg på at forudsige fremtiden glemmer vi ofte, at vi er biased af vores erfaring, viden og ikke mindst af, hvordan vores hjerne fungerer.

Kognitivt får negative input os til at samle tankerne om et fikspunkt, mens positive tanker får os til at åbne vores sind. Vores hjerne er nemlig fra naturens side skruet sammen til at fokusere på og prioritere negativ bias. En urgammel overlevelsesfunktion, der sikrede os, at vi reagerede på farer, når de opstod. Faktisk den selvsamme del af hjernen, der gør, at vi i dag har en tendens til at læse negative nyheder frem for de positive.

Så det er ikke så underligt, at vi bliver nervøse for brugen af kunstig intelligens, når der skrives så mange bekymrende historier om fremtidens AI-scenarier.

Når vi så oveni lægger et yderligere benspænd i forhold til vores uundgåeligt biased erfaringer og viden, bliver det for alvor svært at give AI en fair chance.

Men vi skal huske, at det, vi har lært, kun siger noget om, hvordan vi er kommet hertil i dag. Det fortæller os intet om, hvordan vi skal komme videre fremad.

En livstid med algoritmer og prompts

Dog må vi ikke glemme, hvordan vi er kommet til der, hvor vi står i dag.

Lige fra, at de fleste blot var jægere eller bønder, og til, at vores samfund udviklede sig, og vi fik forskellige roller og specialer, har arbejdet været en væsentlig del af vores sociale kode og identitet. Det, der er med til at gøre os unikke.

Men set udefra er de specialer og den faglighed, vi har opnået gennem livet, strengt taget ikke andet end algoritmer og prompter.

Fra mesterlæren til universitetsuddannelsen, hvor vi undervises i, at if this – then that, er vel ret beset ikke andet end avancerede algoritmer. Når vi så kommer i arbejde, er vores dagligdag fyldt med prompter, også kaldet chefer, der giver os instrukser, som vi udfører bedre og bedre, efterhånden som vi får erfaring.

Måske er den tilgang en af årsagerne til, at blot 13 pct. af medarbejderne i dag er engagerede i deres arbejde, mens 72 pct. ikke engagerer sig i det.

Det er derfor helt legitimt at spørge, om det er en model, vi har lyst til at bevare? For hvem ønsker sig egentlig et arbejde, som en AI kan løse?

Vi skal kunne tænke nyt

I stedet for at fokusere på, hvor meget bedre en AI er til at regne, huske og lave formfuldendte sætninger end mennesker, eller den negative AI-bias skulle vi i stedet fokusere meget mere på, hvad læring og arbejde kan være. Hvad mennesker er bedre til end maskiner.

Bør vi tage et større opgør med et livsforløb, der firkantet er delt op i først læring, så arbejde, så pension – og så døden? For den model er ikke kompatibel med den virkelighed, vi kommer til at leve i.

Vi kan ikke nøjes med at lære i begyndelsen af vores liv, når udviklingen raser af sted gennem hele livet. Og med en skrumpende arbejdsdygtig befolkning er der ikke nok ressourcer til at levere arbejde i den form, vi kender i dag.

Hvad er din superpower?

Tiden er inde til at redefinere, hvad arbejde skal være i fremtiden, og tage udgangspunkt i det, mennesker er bedst til, og det, der gør os menneskelige. Vores empati, omsorg, alsidige kreativitet for blot at nævne lidt af den superpower, vi har som mennesker, og som maskiner ikke kan overgå.

Så spørgsmålet er, hvad din superpower er? Og hvordan du ønsker at bruge den i fremtiden?

Den helt store forandring kommer nemlig ikke gennem AI som et værktøj, men gennem den forandring, AI skaber i vores adfærd. Det er den helt store revolution. Vi står overfor at definere menneskets nye eksistens i det 21. århundrede. En tid, hvor maskiner sammen med mennesker skaber vækst, velstand og trivsel – og i en form, der løfter os til et nyt niveau i vores moderne civilisation.

Det er det design, vi skal skabe i dag, så vi og vores efterkommere kommer godt fra A til I.