Stigende forbrug presser elnettet: Det haster med at finde løsninger
Vi risikerer, at danskerne de kommende år rammes af konsekvenserne af et presset elnet, hvis vi ikke handler snart. Det kan betyde højere elpriser og i værste fald strømafbrydelser.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danmark står over for en elektrisk revolution.
I takt med at flere danskere skifter benzinbilen ud med en elbil og oliefyret ud med en varmepumpe, stiger elforbruget markant. Samtidigt fylder grønne energikilder som sol- og vindenergi fortsat mere i vores fælles elforsyning.
Vi tager store skridt mod en grønnere fremtid, og det er både positivt for klimaet og nødvendigt for Danmarks forsyningssikkerhed.
Men mens vi glæder os over den udvikling, må vi åbne øjnene for nye potentielle udfordringer: Modsat kulkraftværket kan vi ikke på samme måde kontrollere forsyningen af strøm fra vindmøller og solceller, da vi ikke kan bestemme, hvornår solen skinner, og vinden blæser. Dermed risikerer vi situationer, hvor forsyningssikkerheden udfordres.
Samtidig er det elnet, der transporterer strøm ud i vores stikkontakter, ikke klar til den voldsomme stigning i efterspørgsel på el, som lurer lige om hjørnet.
Alene til forbrug ser vi frem mod 2050 ind i en ottedobling af elforbruget til personbiler og en fordobling af elforbruget til individuelle varmepumper, viser en prognose fra Energistyrelsen.
Det er fantastisk, at vi siger farvel til fossile energikilder, men omstillingen betyder også, at elproduktionen bliver mere uforudsigelig, og elnettet trues af overbelastning, når vi alle skal lade bil, varme hus og lave mad på nogenlunde samme tid.
Hvis vi ikke handler snart, risikerer vi, at danskerne de kommende år rammes af konsekvenserne af et presset elnet. Det kan betyde højere elpriser og i allerværste fald strømafbrydelser.
Vi skal handle, men vi skal gøre det klogt. Vi kan f.eks. vælge at udbygge elnettet for at sikre, at vi kan følge med efterspørgslen, men de investeringer kan meget hurtigt ende som en ekstra regning til forbrugerne.
Men der findes heldigvis smartere måder at tackle udfordringen med vores i øjeblikket ret stive og ufleksible elnet på.
I CIP Fonden arbejder vi med at finde langsigtede, bæredygtige løsninger på nogle af vores samfunds største udfordringer, og vi mener ikke, at vi alene skal bygge os ud af problemet. En del af svaret ligger i at skabe et mere datadrevet og fleksibelt elsystem, der kan tilpasse sig vores alles behov og sikre en mere jævn fordeling af elforbruget.
Ved at gøre elforbruget mere fleksibelt kan vi udnytte den allerede eksisterende infrastruktur bedre og undgå dyre udbygninger.
En klogere vej frem
Vi kommer til at sprede forbruget ud over døgnet, så vi ikke alle forbruger på samme tid. Betyder det så, at vi skal stå op midt om natten for at vaske tøj, eller slukke varmepumpen om aftenen, når alle andre både lader deres elbiler og har mad i ovnen?
Nej, det er der ikke meget udvikling i, og vi kan trygt sige, at den slags skal forbrugerne ikke bekymre sig om eller belemres med.
Der er en klogere vej ind i fremtiden, hvor vi omsætter digitale energidata og indsigter i vores forbrugsmønstre til en smartere udnyttelse af elnettet.
Et lovende tiltag er de såkaldte aggregator-modeller, hvor operatører på det danske elmarked på vegne af mindre forbrugere får indblik i deres forbrugsmønstre og sågar adgang til at styre noget af deres energiforbrug til gavn for elsystemet og forbrugernes pengepung. Det kan f.eks. være på vegne af en boligforening, som oven i at forbruge el også producerer el med solceller på taget.
Hvis det lykkes, kan det blive en milepæl i elektrificeringen af Danmark og give en enorm klimagevinst. En vurdering fra den europæiske brancheorganisation SmartEn lyder, at hvis vi i Europa formår at indfase fuld forbrugerfleksibilitet i bygninger, elbiler og industrien, vil det betyde, at det europæiske elsystem kan reducere CO2e-udledningerne med 37,5 mio. ton i 2030 – og spare forbrugerne for 71 mia. euro om året.
Det kan ikke lade sig gøre med den nuværende regulering, men potentialet er enormt. Hvis vi lykkes med at skabe et mere fleksibelt system, kan vi både undgå stikkontakter uden strøm i og sikre, at den grønne omstilling ikke også ender med at blive en dyr omstilling.
I CIP Fonden har vi netop søsat et storstilet projekt, der skal komme med konkrete løsningsforslag på netop denne udfordring for Danmark. Vi vil undersøge, hvordan vi ikke bare kan få et stærkere, men også et langt mere intelligent elnet.
Vi tager første spadestik nu. Men vi kan allerede nu konstatere, at der vil blive brug for ny regulering – og derfor skal vores opfordring også lyde til både branchen og Christiansborg, at vi sammen kigger på, hvilke andre løsninger end blot udbygning af elnettet, der skal i spil. Sådan handler vi forsvarligt og rettidigt – og sætter strøm til den elektriske revolution.
