Medicobranchen skal ud af skyggen og frem på den politiske scene

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

328 sider. Så meget fylder den nye Draghi-rapport om EU’s svindende konkurrenceevne. Det er på mange måder trist læsning.

Først og fremmest fordi der tegnes et billede af et Europa, hvor udviklingen på en række af EU’s erhvervspolitiske styrkepositioner er presset. Konklusionen er klar: Vi taber som kontinent terræn i det globale kapløb, når det kommer til udviklingen af fremtidens innovative løsninger.

Men som repræsentant for den danske medicobranche er Draghi-rapporten også opsigtvækkende læsning af en helt anden grund. Kun tre steder er medicoindustrien nemlig nævnt på de mange ellers tætskrevne sider.

Det på trods af, at branchen for medicinsk udstyr er en af EU’s vigtigste med en beskæftigelse på 880.000 personer alene i den primære industri, næstflest patentansøgninger årligt af alle Europas sektorer og rekordstore investeringer i private forsknings- og udviklingsaktiviteter. Samtidig er medicinsk udstyr grundstammen i god og sikker diagnostik, pleje, behandling og rehabilitering.

Rapporten er et wake-up call for den europæiske medicobranche og en indikation på, at medicobranchen skal ud af skyggen og frem på den politiske scene.

Globale aktører fravælger Europa

Havde alt været fryd og gammen, ville det måske give sig selv, at medicobranchen ikke fylder, når EU-Kommissionen skal sætte retningen for et stærkere og mere konkurrencedygtigt EU. Gid det var så vel.

Det er imidlertid ikke tilfældet. For mens Europa for ti år siden var det sted, hvor innovativt medicinsk udstyr blev lanceret, når globale medicoaktører havde udviklet nye, livsreddende løsninger, er den europæiske innovationskraft på medicoområdet i kraftig tilbagegang.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Hele 89 pct. af større medicovirksomheder, der tidligere foretrak det europæiske marked, vil ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group og UCLA prioritere det amerikanske marked fremover som følge af et for bureaukratisk regulatorisk regime i Europa.

Den både langsommelige og ineffektive certificeringsproces af medicinsk udstyr, der har været et vilkår for den europæiske medicobranche siden vedtagelsen af forordningen for medicinsk udstyr i 2017, samt en byge af horisontallovgivning, som ikke har blik for de sektorspecifikke behov, betyder kort og godt, at Europa sakker agterud.

Den udvikling skal vendes. Og det skal være nu, for vækstpotentialet i branchen undermineres, beskæftigelsen hæmmes og patienternes adgang til den nyeste sundhedsteknologi svækkes, når de mest innovative medicotekniske løsninger lanceres i USA frem for i Europa.

Styrket innovationsfokus er nødvendigt

I den kommende femårige valgperiode for Europa-Parlamentet er det forventningen, at forordningen for medicinsk udstyr revideres. Det fremgår bl.a. af det Mission Letter, som den kommende sundhedskommissær Olivér Várhelyi har modtaget af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Og allerede nu er der påbegyndt en evaluering af de regulatoriske rammer.

Her er det centralt, at danske myndigheder går forrest, for medicobranchen er en dansk styrkepostion, hvorfor Danmark som medlemsland og ikke mindst kommende formandskabsland, kan spille en vigtig rolle i den europæiske beslutningsproces.

Helt overordnet er der behov for et styrket innovationsfokus i de regulatoriske rammer, som branchen agerer inden for.

Eksempelvis er det nødvendigt, at man fjerner de forpligtende recertificeringskrav, der i dag betyder, at medicinsk udstyr skal recertificeres hvert femte år. Recertificeringskravet er nemlig et tåbeligt bureauratisk benspænd, der slet ikke tager højde for, at reguleringen i forvejen stiller markante krav til den markedsovervågning, som producenter skal foretage.

Samtidig bør man etablere en fast track for det mest innovative medicinske udstyr, så de nyeste sundhedsteknologier hurtigt kan komme patienter til gode i de europæiske sundhedsvæsener. Ordningen kendes allerede fra USA, hvor man tilgodeser innovation, uden at det kompromitterer de høje patientsikkerhedskrav, der stilles til udstyret.

Life science tæller også

Når man følger den erhvervspolitiske debat, kan man godt få indtrykket af, at life science kun er lægemidler, også når de kommer til debatterne om en fremtidig europæisk life science-strategi. Intet kunne være mere forkert.

Du har sikkert hørt om, at kunstig intelligens revolutionerer kræftbehandlingen gennem mere præcis diagnostik, at patienter med diabetes selv kan kontrollere deres blodsukker gennem en sensor og en app, og at indgreb, der før i tiden krævede flere ugers indlæggelse, i dag udføres minimalinvasivt og langt fra sygehusene.

Det er alt sammen medicinsk udstyr, som ikke alene er en forudsætning for sundhedsvæsenets kvalitet og effektivitet, men også en afgørende bestanddel af life science-industriens samfundsøkonomiske fodaftryk. Samtidig er det det udstyr som refereres af både Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen som en del af svaret på sundhedsvæsnets store udfordringer i en nutid og nær fremtid, hvor vi bliver flere ældre, kronikere og multisyge.

En kommende europæisk life science-strategi skal derfor ikke kun handle om styrkede rammer for forskning, udvikling og produktion af lægemidler. Medicobranchen er mindst lige så afgørende og betydningsfuld. Det skylder vi ikke bare de danske patienter, men patienter i hele Europa.