Fortsæt til indhold

Hvad mon erhvervslivet tænker om regeringens makværk af en uddannelsesreform?

SVM-regeringen udsulter systematisk de naturvidenskabelige og musiske fag, mener R-leder Martin Lidegaard.

Debat
Martin Lidegaardpolitisk leder, Radikale Venstre

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Martin Lidegaard. Foto: Jens Dresling

Der kan ikke være meget musik tilbage i regeringen, når den målrettet går efter at skære på al musikundervisning i gymnasierne og samtidig udsulter de naturvidenskabelige fag, som efterspørges af erhvervslivet.

Forslaget er i hvert fald politisk helt umusikalsk, fordi det både vil ramme musikglade unge i gymnasierne, stoppe fødekæden til landets folkelige musikforeninger og professionelle musikuddannelser, hvilket igen vil forstærke manglen på musikundervisere i både folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Men hvad er da regeringens begrundelse? Jo, man vil gerne skære på alle A-fag, der koster ekstra på udstyr eller som har mindre hold. Så udover musikken bliver højniveaufag som kemi, fysik, bioteknologi, latin og græsk også ramt.

Gad vidst, hvad erhvervslivet tænker om, at SVM systematisk udsulter de naturvidenskabelige linjer, som de i årevis har kæmpet for at styrke?

Det er ærligt talt ringe, at vi alle sammen skal bruge så mange kræfter på sådan noget politisk makværk, som selv regeringen må kunne indse, er en ommer.
Martin Lidegaard

Gad vidst, om regeringen har tænkt over, at naturvidenskabelige fag på højt niveau er afgørende for, at unge bliver inspireret og rustet til at søge ind på naturvidenskabelige og tekniske universitetsuddannelser, som er blandt de mest efterspurgte af erhvervslivet og afgørende for, at vi kan gennemføre den grønne omstilling?

Gad vidst, om SVM er klar over, at angrebet på latin og græsk også vil få store konsekvenser for både naturvidenskabelige og humanistiske fag på universitetet?

Besparelserne begrundes med, at regeringen angiveligt vil hjælpe de lukningstruede gymnasier i Danmarks yderområder. Det sidste er jo et ædelt formål, som Radikale Venstre selv kæmpede hjem ved sidste års finanslov, da regeringen ønskede at skære de selvsamme udsatte gymnasier.

Men det helt bizarre i den nuværende situation er, at regeringen vil smøre det sparede beløb så tyndt ud, at en stribe af de udsatte gymnasier samlet set ender med at få en mindre bevilling, fordi der bliver skåret mere på deres A-fag, end de modtager i ekstra bevilling. Dertil vil 60.000 danske gymnasieelever modtage en dårligere og mere åndløs undervisning end i dag – for ingens skyld.

Absurd er det også, at kulturminister Jacob Engell-Schmidt den ene dag slår sig op på, at der skal indføres morgensang i alle skoler og undervisningsminister Mattias Tesfaye den anden dag slukker for musikken på gymnasierne og dermed også gør det mindre sandsynligt, at morgensangen nogensinde kan realiseres i såvel skoler som ungdomsuddannelser.

Radikale Venstre vil igen i år kæmpe for at redde landets gymnasier, når vi skal forhandle finanslov, og vi glæder os til at gøre det med højt humør og dejlig sang fra alle de musikglade unge, der kæmper med, blandt andet fra Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj Gymnasium.

Men det er ærligt talt ringe, at vi alle sammen skal bruge så mange kræfter på sådan noget politisk makværk, som selv regeringen må kunne indse, er en ommer.

Artiklens emner
Finanslov
Uddannelsespolitik