Markederne viser modstandskraft i hæsblæsende år

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mens 1. halvår var nærmest en lang uafbrudt medvind, har 2. halvår indtil nu budt på en del mere bølgegang oven på en lang række begivenheder i de finansielle markeder.

Indtil videre er vi landet fint på fødderne trods de omfattende udsving i 3. kvartal, der uden sammenligning har været årets hidtil mest begivenhedsrige.

Først med en omskiftelig juli og siden med august og september til den meget volatile side. Forude venter det amerikanske præsidentvalg om mindre end en måned, og samtidig har vi en verserende uro i Mellemøsten, der risikerer at eskalere.

Det spøjse er dog, at hverken amerikansk præsidentvalg eller geopolitiske konflikter typisk har det med at påvirke aktie- og rentemarkederne nævneværdigt. Her er det i langt højere grad ændringer i pengepolitikken, udsigten til nedgang i væksten eller dårlige nøgletal, der påvirker. Og naturligvis hvad præsidenten så finder på, efter at han/hun har vundet valget.

I august så vi et sceneskift væk fra inflationsbekymring, til at det nu handler mere om frygt for en forestående recession. Det skabte – sammen med en ændret pengepolitik i Japan og heraf en kraftigt stigende yen – indledningsvist voldsomme kursfald verden over i august.

Aktier i Japan faldt over 12 pct. og gav det største enkeltdagsfald siden sorte mandag i 1987, men det rettede sig hurtigt igen, da de væsentlige nøgletal modsagde recessionsfrygten.

September lagde lidt ud på samme måde som august, da de kurspåvirkende begivenheder stod i kø: Måneden bød på både rentenedsættelser i USA og Europa, øget uro i Mellemøsten, intensivering af den amerikanske præsidentvalgkamp og massive økonomiske stimuli i Kina.

Det resulterede i mange udsving på aktiemarkederne, men endte samlet set alligevel med et plus for måneden. Til gengæld faldt renterne, så de nu er lavere end ved årets start for første gang i år.

Den gode nyhed er, at finansmarkederne indtil videre viser stor modstandsdygtighed og ser ud til at kunne kapere lidt af hvert. Det er ikke nogen selvfølge og ikke noget, vi skal tage for givet.

Vi har før set, hvordan selv de mindste decimaler på nogle specifikke nøgletal kunne skabe store dønninger, når gisninger og mavefornemmelser fik overtaget hos investorerne.

Ikke at de småhysteriske tendenser er helt væk. Stemningsskiftet i august lugtede af lidt for hurtig panik, men markedet fik hurtigt sat skik på bekymringerne og genvundet fatningen. Nu er inflationen i det store hele bekæmpet, og heldigvis har nøgletallene gjort recessionsbekymringerne til skamme.

Meget tyder på, at den globale økonomi fortsat er i god gænge og samlet set holder sig på vækstsporet – trods en meget presset industri i Europa og Kinas helt egen finanskrise.

At den globale vækst holder snuden i sporet skyldes især amerikansk økonomi, og at en række andre asiatiske økonomier er på fremmarch i skyggen af Kinas problemer. Danmark er også værd at fremhæve i det billede. Vi styrer – bl.a. pga. Novo Nordisk, men ikke alene derfor – uden om de økonomiske problemer, der hersker i f.eks. Tyskland og Kina.

Vækstmotoren over dem alle er dog USA, hvis arbejdsmarked blomstrer, forstået på den måde at arbejdsstyrken hele tiden vokser i modsætning til Europa, hvor arbejdsstyrken står mere stille. Det er en hovedforklaring på, at USA ser ud til at kunne blive ved. Betydningen er voldsom – også for de finansielle markeder, hvor USA’s aktiemarked nu udgør 65-70 pct. af det globale aktiemarked.

En anden forklaring på Europas problemer er, at Europas industri slås med høje energipriser i modsætning til de amerikanske. Det gør det svært for Europas industritunge lande at konkurrere.

Efter det vilde 3. kvartal venter et lige så spændende 4. kvartal med et væld af begivenheder: Den forestående regnskabssæson står for døren, pengepolitikken står foran yderligere lempelser, krigene i Ukraine og Mellemøsten risikerer at eskalere, Kina skal sine økonomiske problemer til livs, og vi finder ud af, hvem der skal være USA’s præsident.

Det er lige til at blive forpustet af, men vi har været her før. Går vi 15 år tilbage, har vi i den mellemliggende periode haft finanskrise, europæisk gældskrise og covid-19-pandemi for blot at nævne nogle få eksempler. Alligevel er det gået godt – og forude venter fortsat overvejende gode tider. Ganske givet med bump på vejen, men globale kriser er heldigvis uhyre sjældne. Derfor stiger de finansielle markeder over tid. Men det kunne nu være fint, hvis flere end USA kom med på vognen.