Danmark skal øge investeringerne i fiasko

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi læser om dem i medierne. De succesfulde startups, som brager derudaf med to- og trecifrede vækstrater, som indtager udlandet og sætter ekstra nuller på omsætningen på rekordtid. Vi hylder dem og finder inspiration i deres succes.

For hvis de kan, så kan vi måske også. Og lige præcis dét har Danmark brug for. Iværksættere med mod og drive til at udvikle innovative løsninger og skabe vækst.

Men hvad med dem, som ikke lykkes? Dem er der mange af.

Ifølge Erhvervsministeriet er Danmark en af de førende nationer i forhold til antallet af nye virksomheder, der bliver etableret. Til gengæld ligger vi langt nede på listen, hvis man ser på, hvor mange der overlever de første fem år.

Er de så en fiasko? Den følelse kan den enkelte kuldsejlede iværksætter sidde med. Det ved jeg fra egen erfaring og fra mange samtaler med andre iværksættere.

Det er et problem, fordi følelsen af fiasko ikke ligefrem avler mod og lyst til at hoppe op på hesten igen og kaste sig ud i endnu en iværksætterrejse med endnu en god idé. Dermed bliver (erfarings)guld, som ellers kunne komme hele samfundet til gavn, smidt på gaden.

Hvis vi skal have et ”iværksætterland i verdensklasse”, som regeringen fremlagde en ambitiøs plan for i sommer, er der brug for, at vi nuancerer idéerne om succes og fiasko – både i mediebilledet, hos investorerne og hos den enkelte iværksætter.

Risikovillighed er succes i sig selv
I USA bliver iværksættere set som en bedre investeringscase, hvis de har ’fejlslagne’ projekter bag sig. Det bliver set som en positiv ting, at de har gjort sig erfaringer, er bedre rustet til at håndtere modgang, og at de er klar til at tage chancen igen. At de ikke er blevet slået ud.

Det er nemlig et udtryk for risikovillighed, og det kendetegner mennesker, som sætter nye projekter og virksomheder i værk. Iværksættere er nemlig problemknusere, der ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. De tør tage risici og udvikle nye løsninger, der gavner samfundet.

Den risikovillighed og det initiativ bør anses som en succes i sig selv, uanset om det fører til en milliardforretning eller en såkaldt fiasko. Hér skal vi blive bedre i Danmark.

Det virker måske banalt, men jeg har oplevet på egen krop, hvor begrænsende det nuværende syn på fiasko kan være for iværksætterånden.

Min fiasko var personligt nederlag
For nogle år siden satte jeg mig for at løse en af mange udfordringer i sundhedssektoren, nemlig en stigende lægemangel på det diagnostiske område, som kan betyde kritisk lange svartider på scanninger.

En stor del af udfordringen kan løses med en tværregional it-løsning, og den gik jeg i gang med at udvikle med erfaring fra digitale sundhedsløsninger i et af landets største konsulenthuse og inden da fra at have haft egne hænder i scanninger som radiograf på hospital.

Min løsning havde potentiale og opbakning blandt førende fagfolk, men fordi sundhedsløsninger skal leveres helt færdige til hospitaler, måtte jeg opgive projektet. Jeg løb simpelthen tør for penge. Løsningen endte med at blive givet videre til en mere etableret spiller, der nu løber det i mål.

I den gængse iværksætterfortælling er min historie en fiasko. Jeg indrømmer gerne, at det i en periode også føltes som et personligt nederlag, der sendte mørke skyer over mit humør. Jeg ved fra mange samtaler med andre iværksættere, at det er en velkendt følelse.

Netop her ligger problemet begravet. Så længe man mest af alt har lyst til at feje det fejlslagne projekt under gulvtæppet, er det nærmest umuligt at finde modet og lysten til at starte forfra med en ny god idé.

Først da jeg fik vendt min historie til følelsen af stolthed over at have forfulgt løsningen på et samfundsproblem, var jeg klar til at starte den virksomhed, jeg har nu, hvor vi hjælper med at skabe succesfulde implementeringer af it-systemer.

Fiasko kan være en god investering
Den fornemmelse af stolthed over at afprøve en god idé, den skal iværksættere mødes med ude i samfundet.

I medierne, som i højere grad bør skrive om start-ups, der løser problemer i samfundet, ikke kun om dem, som har ansat medarbejder nummer 100 eller vækstet 100 procent på ét år.

Hos investorerne, som i højere grad bør se værdien i en iværksætter, som har prøvet at fejle.

Og i øjnene på samfundet generelt, som i højere grad skal erstatte medlidenhed med et »godt gået«, når iværksættere fortæller om projekter, som ikke er lykkedes.

»Man får point for at prøve,« var der engang en, der sagde til mig. Gid der var flere, der havde den indstilling.

Kort sagt skal vi have en kultur, hvor risikovillighed belønnes, og hvor vi hylder fiasko som en naturlig del af læringsprocessen. Kun på den måde kan vi gøde jorden for et spirende iværksætteri, der kommer hele Danmark til gavn.