Lavthængende frugter kan øge EU’s konkurrenceevne

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I begyndelsen af september præsenterede den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank og italienske premierminister, Mario Draghi, en dybdegående analyse af den europæiske konkurrenceevne på 400 sider.

Konklusionen var klar: Det halter med den europæiske produktivitet, og som følge heraf sakker EU bagud i forhold til vores globale konkurrenter. Det er et dybtgående problem, som kræver, at vi forbedrer virksomhedernes rammevilkår markant. Det er dog nemmere sagt end gjort. For desværre har meget af debatten handlet om det bureaukrati, som de europæiske virksomheder skal slås med, og mindre om de lavthængende frugter, man oplagt kunne starte med.

Energipriserne har fået megen omtale siden Ruslands invasion af Ukraine, og med god grund. Ser vi på de danske elpriser for store erhvervskunder, var de i første halvår af 2024 hele 60 pct. højere end i 2019. Det betyder desværre også, at mange virksomheder har markant højere omkostninger i dag end for blot få år siden.

Billedet bliver endnu værre, når vi kigger ud over de danske grænser. I Tyskland var elpriserne for de store erhvervskunder hele 63 pct. højere end i Danmark sidste år. Og selvom energipriserne er faldet en del fra toppen, er energipriserne i EU stadig næsten fire gange højere end i USA.

Det er ikke kun et problem for konkurrenceevnen herhjemme og i resten af EU – det risikerer også at blive en stopklods for den grønne omstilling. Billig el er en forudsætning for, at incitamenterne til elektrificering er til stede.

Og det går desværre alt for langsomt med den danske elektrificering. På knap 25 år er elektrificeringsgraden kun steget fra 15 pct. i 2000 til 19 pct. i 2023. Desværre ender vi derfor i en hønen og ægget-situation, hvor højere elpriser forhindrer elektrificering, og uden garanteret efterspørgsel vil udbuddet ikke nødvendigvis komme hurtigt nok.

I en europæisk kontekst står vi heldigvis stærkt i Danmark. Ikke alene har vi allerede store mængder vedvarende energi. Vi har også planer for en massiv udbygning af elnettet i de kommende år. Men Danmark er ikke en ø, og hvis resten af EU ikke kommer op i gear, vil det i sidste ende også ramme den danske økonomi, da de øvrige EU-lande trods alt er vores absolut største handelspartner.

Derved ikke sagt, at vi ikke skal gøre noget ved bureaukratiet – tallene taler deres eget tydelige sprog. Siden 2019 har man i USA vedtaget 3.500 love og omkring 2.000 resolutioner, mens tallet for EU i samme periode er hele 13.000. Det er klart en udfordring, som der skal tages hånd om, men det er svært at se, hvordan det skal gøres i praksis.

Ofte vil den enes bureaukrati være den andens beskyttelse, og derfor er det sjældent oplagt at pege på, hvilke dele af lovgivningen der blot kan afskaffes. Vejen til mindre bureaukrati kan derfor hurtigt vise sig at være meget lang og ufarbar. Så lad os i stedet få plukket de lavthængende frugter – for det haster.