Industrien er en bærende bjælke i vores velfærdssamfund
Kun gennem en stærk privat sektor kan vi opretholde og forbedre vores velfærdssamfund og sikre, at Danmark forbliver et land med høj levestandard.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er vigtigt med gode daginstitutioner og uddannelser, et stærkt sundhedsvæsen og et stærkt forsvar. Det kan de fleste af os nok blive enige om. Men forudsætningen for, at politikerne kan tilbyde befolkningen uddannelse, sundhed og tryghed er nu engang, at der er en stor og stærk privat sektor, der tjener penge hjem til Danmark.
Derfor er det enormt vigtigt, at politikerne ikke bare pr. automatik bruger hele det økonomiske råderum på den offentlige sektor. De bør også styrke det private erhvervsliv. For vi skal også have noget at leve af om fem og 10 år.
Den danske industri er nemlig ikke blot en vigtig økonomisk drivkraft, men en grundpille i vores velfærdssamfund.
Måske kan det lyde mærkeligt i nogens ører. Efter finanskrisen var der talrige historier om industriens død, men de rygter var heldigvis stærkt overdrevne. Industrien kom stærkt igen, og i dag spiller industriens bidrag en stor rolle i den danske velfærdsstat.
Omkring en fjerdedel af det samlede provenu fra selskabsskatten kommer fra industrien. Dermed er industrien den branche, der bidrager med suverænt flest milliarder kroner til statskassen. Dertil skal lægges, at selvom kun lidt flere end hver 10. lønmodtager er beskæftiget i industrien, bidrager industrien i dag med 18 pct. til den økonomiske velstand.
Derfor spiller industrien en afgørende rolle i at sikre midler til vores velfærdssamfund.
Men hvis industrien fortsat skal være konkurrencedygtig, så den også fremover kan være med til at finansiere vores velfærdssamfund og tilbyde gode job, er det nødvendigt, at vores politikere fører en politik, som også gavner industrien, og ikke kun bruger penge på offentligt forbrug.
Offentlige investeringer i innovation, infrastruktur og uddannelse er selvfølgelig en stor hjælp for industrien, men det er ikke nok. Det er også nødvendigt at fremme virksomhedernes investeringer i ny teknologi.
Det kan man gøre gennem skattepolitikken. For eksempel har vismændene foreslået at indføre et egenkapitalfradrag også kaldet et ACE-fradrag. Tanken er, at virksomhederne får et fradrag svarende til normalforrentningen af deres egenkapital.
Et egenkapitalfradrag fritager selskaberne fra at betale skat af normalforrentningen af deres egenkapital. Fradraget giver virksomheder et øget incitament til at investere i nye maskiner og teknologi med penge fra egenkapitalen i stedet for ved gældsoptagelse, og dermed kan virksomheden øge investeringerne uden samtidigt at mindske virksomhedens økonomiske robusthed.
Men lavere skat på arbejde kan også være med til at øge produktiviteten, ligesom lavere skat på arbejde kan få flere til at gå fra deltid til fuldtid.
Den gode nyhed er, at dansk økonomi formentlig aldrig har stået stærkere. Råderummet er stort nok til, at vi både kan sikre en ordentlig velfærd, klimaet, mere tryghed og bedre rammevilkår for den private sektor.
